10 måneder siden
-
15:36
Rekordhøjt antal nødhjælpsarbejdere dræbt i Gaza
Ubegribeligt mange civile, journalister og nødhjælpsarbejdere har mistet livet i Gaza siden 7. oktober, hvor Hamas’ terrorangreb på Israel begyndte, og Israel siden indledte voldsomme angreb på Gazastriben.
Det norske medie Panorama rapporterer, at der aldrig er dræbt flere nødhjælpsarbejdere end under den verserende krig i Gaza. Det gør de på baggrund af tal og analyser fra internationale medier samt Faktisk Verifiserbar, en faktatjek-organisation, der blandt andet bruger billeder og videoer fra Gaza til at verificere drabstallene.
Siden krigens start har Palæstinensisk Røde Halvmåne mistet i alt otte af sine medarbejdere. Det bekræfter Røde Kors i en mail til Faktisk Verifiserbar. Læger uden Grænser skriver, at tre af deres ansatte og en frivillig er blevet dræbt i Gaza i løbet af de sidste tre måneder. FN har mistet 152 ansatte under krigen i Gaza, hvilket er det højeste antal dræbte medarbejdere for nogen enkeltstående konflikt.
Også sundhedspersonale og sundhedsvæsenet er blevet hårdt ramt. 337 personer, der har arbejdet i sundhedsvæsenet i Gaza, er siden krigens start blevet dræbt, og WHO har registreret 645 angreb på sundhedsfaciliteter i Gaza siden 7. oktober. Konflikten går også hårdt ud over dem, der dækker den, og mindst 117 journalister er mellem 7. oktober og 15. januar blevet dræbt.
Ifølge de palæstinensiske myndigheder er mere end 24,000 civile palæstinensere blevet dræbt siden krigens udbrud, og ifølge israelske myndigheder blev 1200 israelere slået ihjel i Hamas’ terrorangreb den 7. oktober.
-
14:08
Koleraudbrud i Zambia: Flere end 400 døde og tusinder smittet
Zambia er ramt af et stort koleraudbrud, der har dræbt flere end 400 mennesker, mens mindst yderligere 10.000 er smittede. Zambiske myndigheder har beordret skoler over hele landet til at holde lukket, skriver AP.
Et stort fodboldstadion i hovedstaden er blevet omdannet til et behandlingsanlæg, mens regeringen har skudt gang i et massivt vaccineringsprogram. Den zambiske regering har også meddelt, at der vil være adgang til 2,4 millioner liter rent vand om dagen til de lokalsamfund, som er ramt af udbruddet.
Kolera er en akut diarrésygdom som forårsages af bakterien Vibrio cholera. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet med tilstrækkelig væske og salt, kan den være dødelig. Med korrekt behandling er dødeligheden under 1 procent.
Der har for nylig været koleraudbrud i flere sydafrikanske lande, herunder Malawi, Mozambique og Zimbabwe. Flere end 200.000 smittetilfælde og over 3.000 dødsfald er ifølge UNICEF blevet rapporteret i det sydlige Afrika siden starten af 2023.
10 måneder siden
-
13:59
EU på vej med fælles flåde i Det Røde Hav
EU’s medlemslande har indledende givet grønt lys til en fælles flådemission, der skal beskytte skibe mod angreb fra Yemens Iran-støttede Houthi-milits i Det Røde Hav. Det sagde europæiske diplomater tirsdag ifølge Reuters.
Næste skridt er en diskussion blandt de europæiske udenrigsministre den 22. januar. Målet er at etablere flådemissionen hurtigst muligt, og senest den 19. februar, lød det på pressemødet.
EU-missionen vil koordinere tæt med den amerikansk-ledede mission, der den seneste uge har gennemført snesevis af luftangreb mod Houthi-styrkerne i Yemen.
Vesten har hidtil været splittet på spørgsmålet om, hvordan landene skulle reagere på Houthi-militsens angreb på internationale fragtskibe i det Røde Hav.
Italien, Spanien og Frankrig deltog eksempelvis ikke i USA og Storbritanniens angreb på houthierne i Yemen og skrev heller ikke under på en erklæring fra 10 lande, der støttede op om aktionerne. Først modsatte Spanien sig forslaget om en EU-Rødehavsmission af indenrigspolitiske årsager, men under tirsdagens diskussion i EU’s Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, undlod Spanien at stemme og banede dermed vejen for EU-missionen.
Udover Storbritannien var Holland, Tyskland og Danmark de eneste europæiske nationer, der meldte klart ud, at de støttede de amerikansk-ledede angreb. Torsdag eftermiddag lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at Danmark vil efterkomme en forespørgsel fra amerikanerne og sende en stabsofficer til den amerikansk-ledede koalition.
-
13:50
Pakistan angriber oprørere i Iran
Pakistan har angrebet er område i nabolandet Iran, og ifølge det pakistanske militær var målet medlemmer af en oprørsgruppe, der opererer i Pakistan. Fra de iranske myndigheder lyder det, at ni personer blev dræbt, skriver Al Jazeera.
Angrebet ses som en form for gengældelse for et angreb, som Iran foretog i Pakistan tirsdag. Her angreb det iranske militær en oprørsgruppe, som menes at operere i Iran fra pakistansk territorium.
Begge oprørsgrupper har udspring i regionen Baluchistan, som ligger i grænseområdet mellem Iran, Pakistan og Afghanistan.
Både Kina, Tyrkiet, Rusland, EU og Taliban-styret i Afghanistan har appelleret til de to landes regeringer om ikke at eskalere situationen yderligere.
-
12:04
Præsidenten genvinder magten i Comorerne efter omstridt valg
Azali Assoumani genvandt præsidentposten ved valget i østaten Comorerne i Det Indiske Ocean den 14. januar. Han vandt over fem andre kandidater og fik ifølge landets valgkommission 63 procent af stemmerne, skriver BBC.
Det var dog kun 16 procent af vælgerne, der stemte til præsidentvalget, der blev afholdt samtidig med valget til guvernører på de tre øer, der udgør Comorerne. Ved guvernørvalget stemte 57 procent af de registrerede vælgere.
Den lave valgdeltagelse til præsidentvalget skyldes blandt andet, at dele af oppositionen opfordrede til boykot af valget, og kandidater fra oppositionen hævder, at der er blevet lagt falske stemmesedler i valgurnerne.
Efter resultatet blev offentliggjort, udbrød der uroligheder i hovedstaden Moroni, hvor demonstranter og politi stødte sammen. Ifølge BBC blev der blandt andet sat ild til en tidligere ministerpræsidents hus.
Det er fjerde gang Azali Assoumani bliver præsident, men femte gang han leder landet. Første gang han kom til magten var ved et militærkup i 1999. I 2002 blev han valgt for første gang og sad i en enkelt fire-årig periode. I 2016 blev han valgt igen, inden han gentog succesen i 2019.
10 måneder siden
-
10:39
Ny aftale sender medicin til gidsler og civile i Gaza
Qatar og Frankrig har mæglet en aftale mellem Israel og Hamas om at levere akut medicin til omkring 45 israelske gidsler i Gaza, til gengæld kommer der også nye forsyninger af humanitær og medicinsk hjælp til civile palæstinensere i Gaza, skriver Reuters.
Det er den første aftale indgået mellem Israel og Hamas siden den ugelange våbenhvile i november. Den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor har bekræftet aftalen.
Medicin til de israelske gidsler bliver fløjet fra Frankrig til Qatar, hvorfra det skal fragtes til Egypten onsdag. Herfra leveres det til gidslerne i Gaza. Røde Kors koordinerer indsatsen og leveringen af medicin i Gaza.
Qatar, som huser Hamas’ politiske kontor, har stået i spidsen for forhandlinger mellem Israel og Hamas. I november medvirkede de til at forhandle en ugelang pause i krigen i Gaza, som også omfattede frigivelsen af mange israelske og udenlandske gidsler.
Samtidig med forhandlingerne om mere nødhjælp til Gaza, fortsætter de israelske angreb i Gaza, der natten til onsdag har kostet flere palæstinensere livet, herunder i den sydlige hovedby Khan Younis. Angrebene har ødelagt beboelsesejendomme og beskadiget Nasser- og Al-Amal-hospitalerne, skriver Al Jazeera.
-
10:21
Kenyansk kultleder sigtes for terror og mord
I april 2023 blev den selvproklamerede pastor Paul Mackenzie anholdt af myndighederne i Kenya. Det skete efter fundet af hundredevis af døde mennesker i et område, hvor hans kristne kult-lignende, Good News International Church, gruppe holdt til. Politiets undersøgelser viste senere, at der lå flere end 400 mennesker begravet i et skovområde ved Shakahola, der ligger to timer vest for kystbyen Malindi.
Onsdag den 17. januar begyndte retssagen mod ham og en lang række medtiltalte ved en domstol i Malindi, skriver Africa News. Paul Mackenzie nægter at have ansvar for de mange dødsfald, fordi han angiveligt lukkede kirken i 2019.
Mange af de døde er omkommet af sult, og ifølge vidner opfordrede Paul Mackenzie i januar 2023 sine følgere til at faste strengt ”for at komme i himlen”, som det beskrives i flere medier.
Sagen har i alt 95 tiltalte, hvoraf Paul Mackenzie altså er én af dem. I begyndelsen af efterforskningen blev 64 af dem anset som ofre, men sidenhen har politiet fundet ud af, at mange af dem har mistet børn i skovområdet, at flere af dem har oplyst forkert navn til myndighederne, og at de ikke har meldt deres forsvundne børn savnede.
10 måneder siden
-
15:24
Tre transpersoner slået ihjel på to uger i latinamerikansk land
Mindst tre transpersoner er blevet slået ihjel i Mexico siden starten på det nye år, bekræfter de mexicanske myndigheder til AP. Lokale menneskerettighedsorganisationer efterforsker i skrivende stund yderligere to dødsfald for at undersøge, om der er tale om hadforbrydelser.
Det seneste i rækken af mord skete søndag, da politikeren og aktivisten Samantha Gómez Fonseca blev skudt gentagne gange i sin bil i hovedstaden, Mexico City. Fonseca skulle have deltaget i en march mandag for at sætte fokus på stigmatiseringen af LGBTQ+-personer i det mexicanske samfund, men i stedet kom optoget til at handle om mordet på Fonseca og krav om strengere straffe for hadforbrydelser.
I løbet af de seneste seks år har civilsamfundsorganisationen Letra S dokumenteret 513 målrettede mord på LGBTQ+-mennesker i landet. Nogle af mordene er meget brutale og skal tilsyneladende sende et budskab til andre kønslige og seksuelle minoriteter om, de ikke er velkomne i det mexicanske samfund.
Mexico er et meget katolsk land, og dyrkelsen af ‘macho’-kulturen præger også store dele af samfundet. Flere personer fra LGBTQ+-miljøet mener ligesom 55-årige Xomalia Ramírez, at voldsbølgen er en konsekvens af præsident Andrés Manuel López Obradors kommentarer sidste uge, hvor han kaldte en transkvinde i parlamentet for “en mand i dametøj”.
-
13:02
Kashmir-dalens tørre vinter varsler tørke til sommer
Kashmir-dalen, der som regel er dækket af sne på denne tid af året, har været tør og væsentligt mindre velbesøgt i år end normalt. Bjerglandet plejer at være en stor turistattraktion på grund af de sneklædte skråninger, hvor tusindvis af turister sædvanligvis dyrker vintersport, skriver India Today.
Dalens tørre vinter koster ikke bare penge i turistbranchen, men kan også føre til en sommer med tørkeproblemer på grund af manglende vand i bifloder og andre vådområder. Ud over et fald i turismen, kan det også få langvarige konsekvenser, i form af store floder der forsvinder helt med årene.
Globalt set er mængden af sne og isdække blevet reduceret, mens temperaturerne er steget, og en mulig forklaring er klimaforandringer. Hvorvidt vejrforandringerne i området direkte kan kædes til klimaforandringer er uklart på nuværende tidspunkt, ifølge Mahesh Palawat, som er vicedirektør ved Skymet Weather. Men hvis tendensen med manglende snefald om vinteren fortsætter i flere år, er der sandsynligvis en sammenhæng, påpeger han.
-
9:18
Maldiverne lægger afstand til Indien – nærmer sig Kina
Ø-nationen Maldiverne i Det Indiske Ocean har bedt Indien om at trække sine soldater hjem fra landet inden 15. marts, skriver India Today. Ifølge mediet befinder der sig 88 indiske soldater i Maldiverne, hvor de hjælper med driften af to helikoptere og et fly, som angiveligt er stillet til rådighed af Indien for at hjælpe med eftersøgnings- og redningsopgaver.
Det er præsident Mohamed Muizzu, som blev valgt i september og indsat i november 2023, der har truffet beslutningen. I flere medier betegnes han som pro-Kina, mens hans modstander ved valget anses som pro-Indien. I januar aflagde han officielt besøg i Kina.
Både i sin valgkamp og i sine første måneder på posten har han gjort det klart, at han mener, at Indien er for dominerende i forholdt til Maldiverne, og at han ønsker at lægge afstand til den gigantiske nabo.
Præsidenten ønsker også at mindske landets afhængighed af Indien i forhold til fødevarer, medicin og andre basale importvarer.
10 måneder siden
-
15:43
Ny rapport: De rigeste bliver rigere, mens resten stagnerer
Formuerne hos verdens rigeste fortsætter med at vokse. Siden 2020 er verdens dollar-milliardærer blevet 34 procent rigere, mens fem milliarder mennesker ikke har fået nogen andel i den stigende velstand. Det viser Oxfams nye ulighedsrapport, der udgives i dag i forbindelse med det årlige møde i World Economic Forum i Davos.
Det er ikke kun de rigeste individer, der har fået flere penge på lommen. Virksomhedernes overskud stiger også markant. 148 af verdens største selskaber havde i perioden juni 2022 til juni 2023 tilsammen et overskud efter skat på næsten 12.300 milliarder kroner. Det er over 50 procent mere end gennemsnittet for årene 2018-2021, alt imens hundrede millioner af arbejdere har set deres lønninger blive udhulet af prisstigerne.
Samtidig er fattigdomsbekæmpelsen i verden gået i stå i de seneste tre år. Verdensbanken forventer, at den ekstreme fattigdom i 2023 vil være på niveau med 2019 på ca. 691 mio. mennesker og vurderer, at det ikke længere er realistisk at nå verdensmålet om at udrydde ekstrem fattigdom inden 2030.
-
13:51
Afghanske piger anholdt og pisket af Taliban for overtrædelse af hijab-reglerne
Piger helt ned til 16 år bliver arresteret i den afghanske hovedstad, Kabul, for at overtræde Taliban-regeringens hijab-regler, skriver The Guardian. Pigerne bliver pågrebet i indkøbscentre, private klasseværelser og gademarkeder. Anklagerne går på, at de ikke bærer deres hijab på en passende måde, samt at de tilskynder andre til at gøre det.
Taliban har, siden de overtog magten i landet den 15. august 2021, begrænset kvinders adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og det offentlige rum. Piger i de ældste klasser må ikke længere gå i skole – piger i landet kan nu kun gå i skole indtil 5. klasse. Som følge af forbuddet modtager nogle piger i stedet privatundervisning.
I maj 2022 beordrede de, at kvinder skal have ansigtet tildækket, når de færdes i det offentlige rum. De genindførte også piskeslag for at overtræde reglementet for sømmelig påklædning.
Talibans øverste talsmand, Zabihullah Mujahid, udtaler, at de anholdte pigers familier selv har henvendt sig til myndighederne og udtrykt bekymring over pigernes adfærd. Han tilføjer også, at anholdelser af denne karakter ikke er “sædvanlig praksis”.
Lale, en af de 16-årige piger, som blev anholdt, fortæller til The Guardian, at hendes far også blev slået for at “opdrage umoralske piger”.
-
12:50
DR Congo-oversvømmelser: Kaos i Kinshasa
Voldsomme oversvømmelser har skabt kaos i Kinshasa, hovedstaden i Den Demokratiske Republik Congo. Oversvømmelserne har ødelagt boliger, og infrastrukturen i landet er hårdt ramt. Beboere været nødt til at hoppe i kanoer for at undslippe.
Den 13. december forårsagede ekstreme regnskyl oversvømmelser og jordskred i hovedstaden, og flere nabolag i byen var oversvømmet, mens hovedveje var afskåret. Mindst 100 mennesker mistede livet i forbindelse med oversvømmelserne. Det fik landet til at erklære tre dages landesorg, skriver The Guardian.
Nu hærger oversvømmelserne landet igen, og mere end 300 mennesker har i løbet af de sidste par måneder mistet livet, skriver BBC. Oversvømmelser er ikke ualmindelige i landet, men ifølge Reuters er Congo-floden steget til sit højeste niveau i mere end 60 år.
De massive oversvømmelser har også skabt uro i nabolandet Congo-Brazzaville. Ifølge Verdenssundhedsorganisation har oversvømmelserne påvirket mere end 336.000 mennesker og 34 sundhedsfaciliteter.
DR Congos præsident Felix Tshisekedi pegede i december på global opvarmning som en af årsagerne til de store regnmængder.
-
11:34
Nauru vender Taiwan ryggen igen
Stillehavsnationen Nauru meddelte mandag, at den vil oprette diplomatiske forbindelser med Kina på bekostning af Taiwan. Det betyder, at Taiwan nu blot har fulde diplomatiske forbindelser med 12 stater – fortrinsvis mindre stater i Caribien og Stillehavsregionen.
Det er anden gang, det lille land anerkender Kina frem for Taiwan. Fra 1980 til 2002 anerkendte det Taiwan, men skiftede så til at anerkende Kina. I 2005 foretog det en U-vending og anerkendte Taiwan igen. Nu har det så foretaget endnu en U-vending.
Kina anser Taiwan som en del af det store land, og den officielle kinesiske politik er, at Taiwan før eller siden skal forenes med selve Kina. Regeringen i Kina nægter at have officielle diplomatiske forbindelser – altså at udveksle ambassadører og ambassader – med lande, som har det med Taiwan.
Befolkningen i Taiwan valgte i weekenden ny præsident, og det blev Lai Ching-te fra det Demokratiske Progressive Parti, som løb med sejren. Han går ind for et fuldt uafhængigt Taiwan, hvilket nærmest er en garanti for en politisk konfrontation med den kinesiske regering i Beijing.
-
11:30
Iran løslader to journalister bag Mahsa Amini-afsløring
De to iranske journalister Niloufar Hamedia og Elaheh Mohammadi, som blev idømt henholdsvis syv og seks års betinget fængsel for at afdække sagen om Mahsa Amini, er i søndags blevet løsladt. Anklagerne gik på, at de havde samarbejdet med den amerikanske regering, bragt den nationale sikkerhed i fare og spredt propaganda om præstestyret, skriver The New Arab.
Store protester rystede Iran, efter den 22-årige kurdisk-iranske kvinde døde i varetægt hos det såkaldte moralpoliti den 18. september 2022. Amini blev anholdt, fordi hun angiveligt ikke bar sin hijab korrekt.
Læs også: Store protester i Iran: Oplever iranerne lige nu et George Floyd-øjeblik?
Selvom næsten 100 journalister blev arresteret under demonstrationerne, var Hamedis og Mohammedis dækning af sagen afgørende i kølvandet på Aminis død. Hamedia bragte nyheden om Aminis død, mens Mohammedis dækkede hendes begravelse. De blev anholdt i september 2022, og har siddet fængslet i 17 måneder, hvilket har udløst international kritik.
Ifølge iranske menneskerettighedsaktivister er mindst 529 demonstranter blevet slået ihjel af sikkerhedsstyrker under demonstrationerne og over 19.700 anholdt. Iran har ikke offentliggjort præcise tal på, hvor mange der er blevet anholdt, men præstestyret har bekræftet, at flere tusinde mennesker er blevet anholdt.
10 måneder siden
-
17:59
Lykønskninger til Taiwan udløser kinesisk utilfredshed
Kina opfordrer lederne af en række lande, blandt dem USA, Storbritannien og Japan, til at blande sig uden om Kinas interne affærer, efter at de har sendt lykønskninger til Lai Ching-te, som har vundet præsidentvalget i Taiwan. Samtidigt har de prist den store valgdeltagelse og den demokratiske proces, skriver The Guardian.
Det var ikke Kinas kop te, at det Demokratiske Progressive Parti, som går ind for et selvstændigt Taiwan, skulle vinde præsidentposten for tredje gang i træk. Lai Ching-te har lovet at fortsætte sin forgængers modstand mod Kinas ønsker om at annektere Taiwan.
USA’s præsident Joe Biden har planer om at sende en uofficiel delegation til Taiwan næste uge, men understreger, at USA ikke støtter et selvstændigt Taiwan. Alligevel anklager Kinas udenrigsministerium kollegaerne i Washington for at bryde deres løfter om kun at have kulturelle, økonomiske og andre ikke-officielle forbindelser til Taiwan.
10 måneder siden
-
17:34
Våbenhvile mellem militær og oprørsgrupper i Myanmar
Militæret og oprørsgrupperne i Myanmar har indgået en våbenhvile, som ifølge flere nyhedsbureauer træder i kraft med øjeblikkelig virkning.
Det er Kinas regering, der har fået parterne til at skrive under efter forhandlinger i den kinesiske by Kunming. Ifølge en talsperson for det kinesiske udenrigsministerium har parterne fredag lovet, at stoppe kamphandlingerne og løse alle konflikter ved fredelige forhandlinger, skriver mediet Deutsche Welle.
Landets militær, som tog magten ved et kup i februar 2021, har i den seneste tid været presset i borgerkrigen. Eksempelvis indtog en alliance af de tre bevægelser Myanmar National Democratic Alliance Army, the Arakan Army og Ta’ang National Liberation Army i sidste uge byen Laukkaing, som er kendt som et kriminelt fristed.
Kina er militærstyrets vigtigste støtte, og det land som kan lægge pres på generalerne. Det hæver chancerne for at våbenhvilen vil holde, skriver Deutsche Welle.
-
17:29
Kap Verde siger farvel til malaria
Som det tredje afrikanske land har Kap Verde nu certifikat fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, på, at landet er frit for sygdommen malaria. Det skriver WHO på sin hjemmeside fredag. De to andre lande er Mauritius og Algeriet.
Kap Verde, en ø-stat ud for den vestlige del af det afrikanske kontinent, har i årevis arbejdet hårdt på at komme sygdommen til livs. En sygdom som er udbredt i store dele af verden, men særligt i Afrika. Ifølge WHO finder man 95 procent af verdens malaria-tilfælde i Afrika, hvilket er medvirkende til, at også langt de fleste dødsfald som følge af sygdommen, 96 procent, sker i Afrika.
Indsatsen mod malaria, som overføres til mennesker via myg, har også positive konsekvenser for indsatsen mod andre myggebårne sygdomme, som for eksempel denguefeber, skriver WHO.
At landet nu er fri for malaria kan give turisme-sektoren et boost, fordi mange potentielle besøgende tøver med at tage på ferie på steder, hvor der er risiko for at få malaria. Indtægter fra turisme udgør omkring en fjerdedel af landets indtægter.
-
11:21
Nordkorea er klar til første turister i fire år
9. februar ankommer en gruppe russere som de første turister i fire år til Nordkorea. Landet lukkede i begyndelsen af 2020 sine grænser for at holde COVID-19-pandemien fra døren. Det skriver Reuters på baggrund af en meddelelse fra regionale russiske myndigheder og et rejsebureau.
Under udbruddet af COVID-19-pandemien indførte Nordkorea en af de strengeste grænsekontroller i verden og har endnu ikke åbnet helt for udlændinge.
Rejsen, der blev annonceret af et Vladivostok-baseret rejsebureau, blev arrangeret, da guvernøren i Ruslands fjernøstlige region Primorsky Krai, som grænser op til Nordkorea, besøgte Pyongyang til forhandlinger i december, oplyser Primorsky Krais myndigheder i et indlæg på beskedtjenesten Telegram i denne uge.
Året før pandemien begyndte, oplevede Nordkorea en bølge af kinesiske turister, som kan have givet det økonomisk trængte land indtægter på op til 175 millioner dollars, ifølge et skøn fra Seoul-baserede NK News.
Turismen er ikke omfattet af FN’s Sikkerhedsråds sanktioner, der begrænser handel med Nordkorea på grund af landets atomvåben og ballistiske missilprogrammer.
10 måneder siden
-
18:09
Sydafrika: Folkelig opbakning til folkemordssag mod Israel
Torsdag begyndte høringerne ved Den Internationale Domstol, hvor Sydafrika anklager Israel for at begå folkemord med sin omfattende militæraktion i Gaza. På høringernes første dag havde den sydafrikanske delegation ordet, og fredag kommer turen til den israelske delegation, som vil forsvare sig mod anklagerne.
At det netop er Sydafrika, som anklager Israel, skyldes landets og dets befolknings bitre erfaringer med apartheid-styret – hvor den hvide minoritet frem til 1993 styrede landet og undertrykte den sorte befolkning.
Mens de sydafrikanske jurister havde ordet ved FN-domstolen i den hollandske by Haag mødtes jurister, akademikerer, advokater og Palæstina-støtter foran en retsbygning i Cape Town for at demonstrere støtte til sagen, fortæller Africa News.
Andetsteds i Cape Town, i bydelen Bo Kaap, er sympatien for den palæstinensiske sag tydelig. Flere steder er der vægmalerier, som udtrykker sympati for Palæstina, og flere af indbyggerne har hejst det palæstinensiske flag foran deres hjem, skriver mediet.
En af indbyggerne, som kun identificeres med sit fornavn Osman, siger:
“Vi har også kæmpet for at befri vores land fra apartheids svøbe, og derfor er det nemt for os at forstå det palæstinensiske folk, der bekæmper den samme type svøbe på et andet niveau, og vi vil sige, at apartheid-Israel også er vores fjende, hvis det er Palæstinas fjende.”
-
10:17
Verden øgede kapaciteten af vedvarende energi med 50 procent i 2023
Verdens kapacitet af vedvarende energiproduktion udvides hurtigere end på noget tidspunkt i de seneste tre årtier. Udviklingen åbner for en reel chance for at nå målet om at tredoble den globale kapacitet inden 2030, som verdens regeringer fastsatte på COP28-klimakonferencen sidste måned, lyder det fra Det Internationale Energiagentur (IEA).
Ifølge den seneste udgave af IEA’s årlige rapport Renewables 2023 er mængden af vedvarende energikapacitet, der blev tilføjet til verdens landes energisystemer vokset med 50 procent i 2023 og nåede næsten 510 gigawatt (GW). Solenergi tegner sig for tre fjerdedele af forøgelsen.
“Under nuværende politikker og markedsforhold er den globale vedvarende kapacitet allerede på vej til at blive ganget med 2,5 i 2030. Det er endnu ikke nok til at nå COP28-målet om at tredoble vedvarende energi, men vi rykker tættere på – og regeringer har de nødvendige værktøjer til at lukke hullet,” siger IEAs administrerende direktør Fatih Birol.
Den største vækst fandt sted i Kina. Riget i midten satte lige så meget energiproduktion fra solcelleanlæg i drift i 2023, som hele verden gjorde i 2022. Samtidig steg landets kapacitet af vindenergi med 66 procent. Forøgelserne i vedvarende energikapacitet i Europa, USA og Brasilien rammer også rekordniveauer.
Fatih Birol understreger tilgengæld, at den største udfordring for COP28-målsætningen er, at mange vækst- og udviklingsøkonomier er hægtet af den grønne bølge.
“Succes med at nå tredoblingsmålet afhænger af dette.”
11 måneder siden
-
16:30
Schweiz genåbner kontor for humanitær bistand i Afghanistan
Schweiz planlægger at genåbne et kontor for humanitær bistand i Kabul inden sommeren 2024, skriver Swissinfo.ch.
Det schweiziske udenrigsministerium siger, at tilstedeværelsen i Kabul vil give en bedre forståelse af situationen ’on the ground’. Det vil også gøre det lettere at monitorere projekter og koordinere med andre donorlande. Schweiz håber, at det vil føre til en mere effektiv støtte til civilbefolkningen.
Kontoret vil ikke tilbyde konsulære tjenester. Afghanere skal fortsat ansøge om visum på den schweiziske ambassade i Islamabad, Pakistans hovedstad, står der i ministeriets kommunikation.
Efter Talibans magtovertagelse og USA og dets allieredes tilbagetrækning fra Afghanistan i 2021 forlod schweizerne Kabul ligesom de fleste internationale diplomatiske missioner og udviklingsorganisationer.
Det danske udenrigsministeriet har ikke længere en ambassade i Afghanistan, og det internationale samfund er kun til stede i begrænset omfang.
Norske Jan Egeland, chef for en af verdens store humanitære organisationer, Norwegian Refugee Council, kommenterer på nyheden:
”Vi byder Schweiz velkommen tilbage til Kabul, hvor de genåbner et kontor for humanitær bistand. Mere end 50 procent af den afghanske befolkning har brug for humanitær hjælp, og mere international tilstedeværelse er afgørende for samarbejde med alle aktører om at redde liv. Andre donorer må følge efter,” skriver Egeland på X.
-
11:16
En af de største amerikanske spionskandaler i nyere tid
BBC fortæller historien om Manuel Rocha, en diplomat i USA’s udenrigstjeneste, der står tiltalt for at have været cubansk spion i mere end fire årtier.
I en storstilet aktion blev han anholdt af FBI i Florida i sidste måned. Det var kulminationen på en storstilet, hemmelig operation, der involverede en undercover FBI-agent, der ved at udgive sig for at arbejde for den cubanske efterretningstjeneste, fik kontakt til Rocha og fremskaffet beviser for hans rolle som cubansk spion, fortæller det amerikanske justitsministerium.
Den amerikanske justitsminister, Merrick Garland, har til BBC udtalt, at sagen er ”en af de mest vidtrækkende og længstvarende infiltreringer” af den amerikanske regering af en udenlandsk agent nogensinde.
Mens chokket lægger sig i den amerikanske regering, pågår en undersøgelse af, hvilke informationer Rocha har haft adgang til og videregivet, og de eventuelle langsigtede konsekvenser, spionens virke kan havde haft for amerikansk national sikkerhed.
Rusland har efter invasionen af Ukraine arbejdet på at styrke forholdet til Cuba, Ruslands tidligere allierede under Den Kolde Krig. Det gør ikke Rocha-sagen mindre betændt.
Hvis du vil lære mere om spion-branchen og dens mange hemmeligheder, kan du genlæse Globalnyts kulturanbefaling af podcasten “I Spy” fra det amerikanske medie Foreign Policy. Den kaster mere lys over spioners lyssky operationer og modus operandi.
-
10:18
Gangstere stormer tv-studie i Ecuador og udløser undtagelsestilstand
Bevæbnet med maskinpistoler, håndgranater og dynamitstænger brød maskerede mænd ind i studiet i Ecuadors store tv-station, TC Televisión, midt under en direkte nyhedsudsendelse klokken 14 lokal tid.
“Vi er on air, så I ved, at I ikke kan løbe om hjørner med mafiaen,” sagde en af overfaldsmændene ifølge nyhedsbureauet AP.
Angrebet kommer dagen efter, at det lykkedes landets mest berygtede mafialeder Adolfo Macías fra den magtfulde Los Choneros-bande at flygte fra fængslet. Og det sker midt i en række tilsyneladende koordinerede angreb i det sydamerikanske land såsom attentatforsøg på en præsidentkandidat og bilbomber foran regeringsbygninger.
Landets præsident Daniel Noboa, der blev valgt i november med et løfte om at skabe fred i det uroplagede sydamerikanske land, har kaldt angrebet et terrorangreb og har erklæret landet i en tilstand af “intern væbnet konflikt”.
Ingen døde under hændelsen, og politiets specialstyrker anholdt ifølge myndighederne senere alle de 13 maskerede mænd.
11 måneder siden
-
15:28
International kritik af valget i Bangladesh
Fra hovedstæderne i Kina, Indien og Rusland lyder der lykønskninger til Bangladesh’ ministerpræsident Sheikh Hasina, som søndag vandt parlamentsvalget og kan tage hul på sin fjerde periode i spidsen for landet. Modsat kritiserer regeringerne i USA og Storbritannien valget. De mener, at valget hverken var frit eller fair, skriver den britiske avis The Independent.
Fra den amerikanske regering er der eksempelvis opfordringer til at undersøge de voldlige episoder op til og under valget. Det drejer sig blandt andet om en journalist, som blev overfaldet af medlemmer af regeringspartiet, Awami League, da han forsøgte at dokumentere mulig valgsvindel og et drab på en kandidat fra Awami League.
Det er femte gang partiet vinder, og det skete uden den store konkurrence, for det største oppositionsparti, Bangladesh Nationalist Party, BNP, boykottede valget. Det kan have været medvirkende til at blot 41,8 procent af vælgerne stemte.
BNP og andre kritikere advarer om, at landet bevæger sig længere og længere mod det autoritære ved at chikanere oppositionen og forsøge at undertrykke modstand ved hjælp af vold og vilkårlige tilbageholdelser.
Titusinder er blevet anholdt, og siden midten af 2023, hvor demonstrationerne mod regeringen udviklede sig voldeligt, er mindst 14 blev dræbt, skriver avisen.
-
14:37
Grønlandsk startup sælger gletsjeris til cocktailbarer i UAE
Går du op i hvilke isterninger, der shakes i din Gin Fizz?
Det gør de åbenbart i Dubai, og det har en entreprenant grønlænder tænkt sig at tjene penge på. Han mener, at Grønland bør kigge efter indtægter fra andet end fisk og turisme.
Arctic Ice er en ny grønlandsk virksomhed, som har gjort det til sin forretning at ’høste’ is fra Grønlands fjorde og sende den til De Forenede Arabiske Emirater, hvor den sælges som isterninger til eksklusive barer. Ifølge virksomheden selv er den arktiske gletsjeris særlig ren, fordi dele af iskapperne ikke har været i kontakt med jord eller er blevet påvirket af forurenende stoffer og menneskelig aktivitet.
9000 sømil og 19 dage. Det er den rejse, den grønlandske gletsjeris, ifølge Guardians udregninger, skal ud på, fra den tages op ad vandet i fjorden uden for Nuuk, til den via danske havne sejles til De Forenede Arabiske Emirater og ender i en sval drink på en rooftopbar i Dubai.
Medstifter Malik V. Rasmussen fortæller, at han har modtaget kritik, som blandt andet går på forretningsideens mangel på klima- og miljøhensyn. Til kritikken svarer Rasmussen, at virksomheden nu har forpligtet sig til at blive CO2-neutral, hvilket de vil opnå via kompensation og nye teknologier.
Rasmussen fortæller også, at hans primære mål med Arctic Ice er at skabe nye indtægtskilder for Grønland, som er økonomisk afhængig af Danmark. Det årlige tilskud fra Danmark udgør 55 procent af Grønlands budget.
Grønlands indtægtskilder baserer sig primært på turisme og fiskeri. ”Jeg har længe haft lyst til at finde noget andet, som vi kan tjene penge på,” siger medstifter Malik Rasmussen til The Guardian.
-
11:57
Slut med hundekød på menuen i Sydkorea
Sydkoreas parlament har enstemmigt vedtaget et historisk forslag om et forbud mod distribution og salg af hundekød, skriver Reuters.
Loven bliver hilst velkommen af dyrerettighedsforkæmpere i landet og i resten af verden.
Antallet af sydkoreanere, der spiser hundekød, er da også faldet drastisk de senere år, og i dag er det hovedsagelig de ældre, der spiser det, mens yngre, urbane sydkoreanere siger nej tak.
Aktivister har anslået, at næsten en million hunde hvert år bliver opdrættet og slagtet til menneskeføde i Sydkorea. Officielle statistikker viser, at der er over 1.000 hundefarme og omkring 1.600 restauranter, der sælger retter med hundekød.
Loven omfatter kompensationspakker, der skal hjælpe virksomheder med at skifte branche. Lovgivningen vil træde i kraft efter en treårig frist.
Lovforslaget mangler stadig den sydkoreanske præsident Yoon Suk Yeols endelige underskrift, men den er så godt som sikker: Yoon og hans kone har været åbenlyse fortalere for et forbud mod hundekød – de har selv seks hunde og adopterede katte, og deres kærlighed til dyr er alment kendt.
Hundekød, der traditionelt anses som en lokal delikatesse i dele af Asien, er langsomt blevet forbudt i regionen, herunder i Hong Kong, Taiwan, Filippinerne og i nogle byer i Kina og Indonesien.
-
8:57
Somalilands forsvarsminister trækker sig i protest over Etiopien-aftale
Somalilands forsvarsminister har trukket sig i protest over, at hans regering i sidste uge underskrev en aftale om at give nabolandet Etiopien, der ikke har nogen kystlinje selv, lov til at etablere en flådebase ved landets kyst.
“Etiopien er fortsat vores fjende nummer et,” sagde Abdiqani Mohamud Ateye i et interview med lokalt tv søndag, skriver nyhedsbureauet AP.
Ifølge Ateye har han over for Somalilands præsident Muse Bihi Abdi udtrykt, at det er “fundamentalt upassende”, at Etiopien får lov at udstationere militære styrker i landet, og at det sted, den etiopiske flådestation skal ligge, tilhører hans lokalsamfund.
Det er mere end 30 år siden, Somaliland brød fri fra Somalia som resultat af en borgerkrig i 1991. Udbryderregionen er dog ikke internationalt anerkendt, og som Globalnyt tidligere har beskrevet, har Somalia protesteret mod aftalen som en trussel mod landets suverænitet fra Somaliland.
11 måneder siden
-
15:11
Vil valget i Bhutan ændre landets tilgang til lykke over vækst?
De stemmeberettigede af de 800.000 indbyggere i kongedømmet Bhutan skal til parlamentsvalg i morgen, tirsdag den 9. januar.
Det lille land er blevet internationalt kendt for som det eneste land i verden at måle deres velstand ud fra borgernes lykke med begrebet ’bruttonational lykke’. Landet har altså officielt vægtet lykke som et højere mål end økonomisk udvikling.
Begge partier, der stiller op til tirsdagens valg, går ind for en forfatningssikret filosofi om en regering, der måler sin succes ud fra “folkets lykke og velbefindende,” skriver Al-Jazeera.
Men til dette valg er der også fokus på landets høje arbejdsløshed blandt unge, der ifølge Verdensbanken er på 29 procent, samt landets “hidtil usete økonomiske udfordringer.”
Beliggende i det bjergrige Himalaya-område mellem Indien i syd og Kina i nord forventes det, at nogle vælgere vil vandre i dagevis for at nå frem til et stemmested i det tyndt befolkede land, der er på størrelse med Schweiz.
Bhutans magtfulde og folkerige naboer, Indien og Kina, følger valget med interesse og holder særligt øje med de strategiske og omstridte grænseområder.
-
10:30
“Asiens jernlady” får fem år mere ved magten
Bangladeshs premierminister, Sheikh Hasina, har sikret sig sin femte periode i et valg, der har været præget af undertrykkelse af oppositionen og lav valgdeltagelse.
Da valgstederne lukkede, udtalte den øverste valgkommissær ifølge The Guardian, at valgdeltagelsen var “omkring 28 procent”. Dette tal blev dog omgående rettet af andre embedsmænd til 40 procent.
Hasinas regerende parti Awami League vandt ifølge landets valgkommission næsten 75 procent af pladserne i parlamentet. Det bliver hendes femte periode som premierminister, da hun også var premierminister mellem 1996 og 2001, inden hun kom tilbage til magten i 2009.
Hasina, der af The Economist er blevet døbt “Asiens jernlady”, mødte kun meget lidt konkurrence ved valget, da oppositionspartiet Bangladesh Nationalist Party (BNP) boykottede søndagens afstemning og opfordrede til generalstrejke.
