8 måneder siden
-
11:06
Verdensbanken: Historisk ulighed mellem rige og fattige lande vokser
For første gang i dette århundrede bliver forskellen på lønindtjening hos indbyggerne i rige og fattige lande større. I flere årtier er gennemsnitslønnen pr. indbygger i verdens 75 fattigste lande ellers vokset hurtigere end i verdens rigeste lande, men ikke de seneste fire år, viser en ny rapport fra Verdensbanken.
I halvdelen af de såkaldte IDA-lande – som kvalificerer sig til Verdensbankens særlige bevillinger og rentefrie lån gennem International Development Association – er gennemsnitslønnen vokset mindre end i verdens rigeste lande, og det får indkomst-afgrunden til at vokse yderligere.
“For første gang ser vi, at der ikke er nogen konvergens. De bliver fattigere,” siger Ayhan Kose, økonomisk vice-chef ved Verdensbanken og en af forfatterne bag den nye rapport, til Reuters. “Vi ser en meget alvorlig strukturel regression, et omslag i verden… det er derfor, vi slår alarm her.”
Særligt store geopolitiske katastrofer som corona-pandemien og Ukraine-krigen har ramt de fattigste lande hårdt, eksempelvis på grund af stigende inflation. En tredjedel af IDA-landene er fattigere i dag, end de var før corona-krisen.
Flere end halvdelen af IDA-landene ligger i Afrika, syd for Sahara. I 31 af de 75 IDA-lande er lønindkomsten per capita under 1.315 dollar (eller 9.000 kr., red.) om året. På tværs af landene lever i gennemsnit otte gange så mange mennesker i ekstrem fattigdom end i resten af verden.
8 måneder siden
-
11:19
Danmark sender million-hjælp til Sudan
På årsdagen for krigen i Sudan har den danske regering meldt ud, at 100 millioner kroner er på vej til landets pressede befolkning. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse forud for en stor donor-konference i dag i Paris, der skal samle penge ind til at begrænse det nordøstafrikanske lands humanitære katastrofe.
“Den humanitære situation i Sudan er ekstremt bekymrende. Den voldsomme fordrivelse af millioner af mennesker har skabt én af de største og mest komplekse humanitære kriser i verden. Det har forfærdelige konsekvenser for civilbefolkningen, skaber ustabilitet i regionen og medfører et stort flygtningepres på allerede sårbare nabolande. Som en af Afrikas glemte konflikter er der et enormt behov for mere humanitær bistand,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S).
Efter et år med krig har over halvdelen af Sudans befolkning på 46 millioner mennesker nu behov for livsreddende humanitær hjælp. Omkring ni millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem, og 18 millioner ved ikke, hvornår de får deres næste måltid.
Læs også: Glemt konflikt er tegn på ny verdensorden: Seks sandheder om Sudan
Det danske bidrag på 100 millioner kroner går blandt andet til at sikre adgang til mad, vand og sanitet. Noget af støtten skal også gå til at sikre registrering af flygtninge i nabolandene og sørge for, at de får tag over hovedet og beskyttelse af udsatte grupper.
Danmark giver støtten via mangeårige partnere blandt danske ngo’er, FN-organisationer og Internationalt Røde Kors.
9 måneder siden
-
11:49
Norge åbner ambassade i Dakar
Norge åbner for første gang nogensinde en ambassade i Dakar, Senegal. Det skriver det norske medie Panorama Nyheter.
Det sker efter, at Norge sidste år lukkede sin ambassade i Mali på grund af sikkerhedssituationen i landet. Den nye ambassade skal udover Senegal dække landene Mali, Burkina Faso, Mauretanien, Niger og Tchad.
”Senegal er en vigtig multilateral samarbejdspartner for Norge, herunder i kampen mod klimaforandringer men også for styrkelsen af fødevaresikkerhed, demokrati og menneskerettigheder,” siger Norges udviklingsminister, Anne Beathe Tvinnereim, til Panorama.
Den norske regering ønsker at revidere sin strategi for Sahel-regionen i Vestafrika. Tvinnereim understreger, at Norges humanitære indsats i Sahel fortsat vil fylde meget i norsk bistandsarbejde.
”Der er ikke tale om et udviklingspolitisk skifte eller nye prioriteringer. Det her handler om praktiske behov for at have en tilstedeværelse i Sahel og Vestafrika,” siger hun.
I 2022 gav Norge 569 millioner norske kroner i bistand til Mali, Burkina Faso, Niger og Senegal. Støtten gik til humanitære projekter, konfliktforebyggelse og uddannelse.
Senegal huser regionale kontorer for flere internationale organer og civilsamfundsorganisationer. Derfor håber den norske regering, at Norges tilstedeværelse i Dakar også kan styrke samarbejdet med disse.
9 måneder siden
-
14:47
Tjetjenien indfører tempo-begrænsning for musik
Musa Dadaev, Tjetjeniens kulturminister har annonceret, at regeringen i den autonome republik i Den Russiske Føderation vil forbyde musik med for hurtige eller langsomme tempi. Det skriver flere russiske medier og franske BFMTV.
Alt musik, der fremover produceres i landet, skal have et tempo mellem 80 og 116 slag i minuttet (bpm). Initiativet sigter mod at ”beskytte den tjetjenske kulturarv og videregive den til tjetjenske børn”. Den nye lovmæssige kadence stemmer ifølge Dadev overens med “den tjetjenske mentalitet og musikalske rytme.”
Musikere får indtil 1. juni til at ændre deres musikstykker, så de overholder de nye regler. Herefter vil musik, der ikke overholder tempoet ikke længere kunne afspilles i Tjetjenien.
Landet er kendt for menneskerettighedsovertrædelser, herunder forfølgelse af homoseksuelle. Præsident Kadyrov har tidligere udtalt, at ”der ikke findes homoseksuelle i landet,” og regeringen beskyldes for at have kidnappet og myrdet homoseksuelle.
-
14:44
Tanzania får elektriske lokomotiver fra Sydkorea
Tanzania har fået det første sæt elektriske lokomotiver, som ankom til landet i sidste uge og blev modtaget af Tanzania Railways Corporation (TRC).
Der er tale om fem elektriske tog, som består af tre passagervogne, og er købt af Hyundai Rotem i Sydkorea. Der kan være op til 589 passagerer i togene, og de skal køre på den nybyggede sporbane, der forventes at være i drift i juli. Det skriver The EastAfrican.
Tanzania indgik den 14. juli 2021 en aftale om leveringen af blandt andet 17 lokomotiver med den koreanske producent. De elektriske tog forventes at reducere rejsetiden mellem byerne Dar es Salaam og Morogoro, som ligger 300 km fra hinanden.
De nye tog er udstyret med internet, siddepladser til passagerer med særlige behov, klimaanlæg og sikkerhedskameraer.
9 måneder siden
-
14:32
Togo udsætter valg efter kontroversiel forfatningsreform
Togo har udsat det kommende valg på grund af politiske spændinger, efter at parlamentet i marts vedtog en kontroversiel forfatningsreform. Det skriver BBC.
Forfatningsreformen tillader, at præsidenten fremover vælges af parlamentet og ikke af den togolesiske befolkning ved direkte valg.
Oppositionen har beskyldt præsidenten Faure Gnassingbé for at kapre magten i et forsøg på at regere på ubestemt tid. Efter stigende kritik og protester i landet, har præsidenten nu besluttet at sende den omstridte lov tilbage til parlamentet, så det kan behandle den på ny.
Det nu udskudte valg skulle efter planen afholdes d. 20. april. Der er fortsat ikke blevet udmeldt en ny dato for afholdelsen.
Ifølge en udtalelse fra præsidentkontoret skyldes udsættelsen et behov for nye “konsultationer” med “alle interessenter” over de omstridte forfatningsændringer.
Præsident Gnassingbé overtog præsidentposten efter sin far, Gnassingbé Eyadéma, der døde i 2005 efter at have regeret landet i 38 år.
-
13:29
Sierra Leone erklærer national nødsituation på grund af narkomisbrug
Sierra Leones kamp mod narko har taget en markant drejning, da det vestafrikanske land nu har erklæret national nødsituation på grund af et stigende narkotikamisbrug hos befolkningen.
Problemet skyldes især narkotikaen “kush”, som er en yderst afhængighedsskabende blanding af blanding af cannabis, fentanyl, tramadol, formaldehyd, fortæller AllAfrica.
Desuden har indtagelse af kush resulteret i flere hundrede dødsfald, siden det kom til landet for fire år siden. Det skriver CNN.
Julius Maada Bio, landets præsident, har meldt ud, at man vil oprette en national taskforce hvis mål vil blive at sikre en “stoffri fremtid”. Den nationale taskforce vil involvere alle sektorer af samfundet, lyder det.
9 måneder siden
-
14:53
Hvaler får status som juridiske personer i Polynesien
Ledere af oprindelige befolkningsgrupper fra New Zealand, Tahiti og Cookøerne har underskrevet en traktat, der anerkender hvaler som juridiske personer. Det skriver New York Times.
Anerkendelsen betyder, at hvaler får visse rettigheder. For eksempel kan skader på hvaler nu føre til bøder, og forsikringsselskaber kan kræve, at skibe har overvågningsteknologi for at mindske risikoen for sammenstød med hvaler.
Flere steder er verdens største pattedyr en truet dyreart. Det er blandt andet klimaforandringer og skibsuheld, som truer hvalerne. Ca. 10.000 hvaler dør årligt på grund af sammenstød med skibe.
Hvaler betragtes som hellige blandt mange oprindelige befolkningsgrupper i Polynesien. Lederne håber, at traktaten vil føre til bedre beskyttelse af hvaler. Traktaten har også til hensigt at lægge større pres på nationale regeringer for at beskytte hvalerne bedre.
Ceremonien fandt sted på Rarotonga på Cookøerne. Kongen for New Zealands oprindelige Māori-befolkning, Te Arikinui Tūheitia Paki, og 15 høvdinge fra Tahiti og Cookøerne deltog.
I 2017 gav New Zealand floden Whanganui juridisk personstatus på grund af dens betydning for Māori-folket.
9 måneder siden
-
15:22
Somalia udviser Etiopiens ambassadør
Somalia har udvist Etiopiens ambassadør med øjeblikkelig virkning. Årsagen er de stigende spændinger mellem de to lande og beskyldninger om indblanding i interne anliggender, skriver det kenyanske medie The East African.
Den sker som en reaktion på, at Etiopien planlægger at bygge en flådebase i Somaliland. Det har skabt frygt i Somalia for, at Etiopien vil anerkende Somaliland som selvstændig stat.
Uenigheder omkring Somaliland har længe præget forholdet mellem de to lande. Somaliland har de facto fungeret som en uafhængig stat løsrevet fra Somalia siden 1991, men er ikke internationalt anerkendt som selvstændig stat. Somalia ser derfor fortsat Somaliland som en del af Somalia og hævder suverænitet over territoriet.
Somalia har også tidligere kaldt sin egen ambassadør hjem fra Etiopiens hovedstad Addis Ababa.
9 måneder siden
-
17:13
Bosættelser på Vestbredden skyller kloakkerne ud over palæstinensisk land
Spildevand, kloakvand og animalsk affald flyder urenset fra israelske bosættelser ud over palæstinensisk land på den besatte Vestbred. Norsk Flygtningehjælp (NRC) har undersøgt de miljømæssige og økonomiske konsekvenser i to områder, hvor udledninger har skadet høsten og ødelagt landbrugsjorden.
“Igen er det palæstinenserne i den besatte Vestbred, der betaler prisen for Israels fortsatte udvidelse af bosættelserne. Vi opfordrer det internationale samfund, især Israels mest vedholdende allierede, til at lægge pres på Israel, besættelsesmagten, for at beskytte palæstinensiske samfund, jorde og ressourcer,” udtaler Samah Hadid, leder af NRC’s fortalervirksomhed i Mellemøsten og Nordafrika.
Norsk Flygtningehjælp har med laboratorieundersøgelser af jorden fra de to områder fået bekræftet de palæstinensiske bønders klager over, at der blev udledt urenset spildevand fra bosættelserne til deres land. Der var for eksempel et højt niveau af E. coli bakterier.
Det er både de palæstinensiske vandsystemer og landbrugsjorde, der systematisk bliver forurenet. Hvilket er skadeligt for sundheden, miljøet og økonomien. Nogle bønder fortæller, at de har mistet 70 procent af indtjeningen fra deres olivenplantager, andre omkring halvdelen.
Norsk Flygtningehjælp peger på, at spildevandsudledningerne er med til at drive palæstinenserne bort fra deres jord.
-
14:42
Argentinas præsident sætter omstridte øer tilbage på dagsordenen
Den kontroversielle præsident i Argentina, Javier Milei, lover en ’køreplan’ for at få øgruppen Falklandsøerne/Islas Malvinas under argentinsk overherredømme. Det skriver den engelsksprogede avis Buenos Aires Herald.
Øerne ligger i Atlanterhavet omkring 600 kilometer fra Argentinas kyst og hører under Storbritannien. Men i Argentina har man i mere end 200 år ment, at øerne er argentinske, og at landet overtog dem fra den tidligere kolonimagt Spanien ved selvstændigheden i 1816.
I 1982, mens det blev ledet af et militærstyre, invaderede Argentina øerne. Storbritannien sendte soldater og skibe til øerne – angiveligt til det argentinske styres overraskelse. Efter godt to måneders krig overgav de argentinske styrker på øerne sig. Tre civile, 649 argentinske og 255 britiske soldater blev dræbt under krigen.
Præsident Milei kom med sin udmelding under en mindehøjtidelighed for de faldne argentinske soldater i krigen. Han benyttede også sin tale til at strække en hånd ud til militæret, som ifølge ham er blevet chikaneret og ydmyget i årene efter militærstyrets afgang efter den mislykkede krig. Her hentydede han ifølge mediet til de retssager og undersøgelser, der i årtierne efter demokratiets genindførsel har forsøgt at placere ansvar for nogle af de forbrydelser, som militærstyret stod for.
-
11:51
Tidligere præsident Zuma udelukket fra kommende valg i Sydafrika
Sydafrikas valgembedsmænd har udelukket den tidligere præsident Jacob Zuma fra det kommende valg, som skal finde sted d. 29. maj. Det skriver mediet RFI.
Præsidenten for valgkommissionen, Mosotho Moepya, bekræfter udelukkelsen overfor journalister uden at give nærmere detaljer.
Valget står ifølge meningsmålinger til at blive det tætteste, siden landet indførte demokrati i 1994. Nelson Mandelas gamle parti, African National Congress (ANC), har været ved magten siden 1994 men står til at få under 50 procent af stemmerne. Dermed vil det være tvunget til for første gang at indgå i en koalition for at blive ved magten. Årsagerne til ANC’s faldende popularitet er blandt andet den dårlige økonomi og korruptionssager internt i partiet.
Zuma forlod præsidentposten i 2018 efter korruptionsanklager. I 2021 blev han idømt 15 måneders fængsel for at nægte at vidne i en korruptionssag. Han har annonceret, at han vil støtte oppositionspartiet uMkhonto we Sizwe (MK) ved det kommende valg.
MK-partiet planlægger at anke beslutningen, der kan ankes indtil 2. april.
9 måneder siden
-
13:21
Senegal: Ex-præsidents hovedmodstander bliver regeringsleder
Bassirou Diomaye Faye, som for nylig vandt præsidentvalget i Senegal, har udpeget sin partifælle Ousmane Sonko til posten som premierminister. Det skriver The East African.
Sonko var en ledende stemme i den tidligere oppositions kamp mod den tidligere præsident Macky Sall og er meget populær blandt landets unge.
Han blev forhindret i at stille op til præsidentvalget efter en dom for at ”korrumpere ungdommen”. Hans parti opstillede i stedet Bassirou Diomaye Faye, og han fik mere end halvdelen af stemmerne i første valgrunde.
Senegal er tidligere blevet set som et demokratisk fyrtårn i Vestafrika, men det billede begyndte at krakelere, da Macky Sall luftede muligheden for at stille op til en tredje embedsperiode, hvilket ellers ikke er tilladt ifølge landets grundlov.
Senere begyndte præsidentens styre at slå hårdt ned på oppositionens protester og sendte flere af Macky Salls politiske modstandere i fængsel – heriblandt både den nyvalgte præsident og den nyudpegede premierminister.
-
12:06
Botswana truer med at sende 20.000 elefanter til Tyskland
Botswanas præsident, Mokgweetsi Masisi, truer nu med at sende 20.000 elefanter til Tyskland som led i en eskalerende strid om import af jagttrofæer. Det skriver The Guardian.
Tysklands miljøministerium overvejede tidligere i år at stramme reglerne for import af jagttrofæer på grund af bekymringer for krybskytteri og beskyttelse af sjældne dyrearter.
I et interview med den tyske avis Bild forklarer Botswanas præsident Masisi, at et forbud mod import af jagttrofæer vil gøre Botswanas befolkning fattigere. Han understreger, at jagt er vigtig for at kontrollere den voksende elefantbestand i det sydafrikanske land
Læs også: ”Det vil gå ud over de fattigste af de fattige, hvis man afskaffer trofæjagt i Afrika”
Botswanas elefantbestand er verdens største og det anslås, at der lever 130.000 elefanter i landet. Siden ophævelsen af et jagtforbud i 2019 har Botswana udstedt årlige jagtkvoter i et forsøg på at begrænse den stigende elefantbefolkning. Elefanterne forårsager nemlig skader på ejendomme, ødelægger afgrøder og sårer indbyggere. Landet har tidligere tilbudt at overføre 8.000 elefanter til Angola og 500 til Mozambique for at håndtere overbefolkningen.
Tysklands miljøministerium bekræfter, at de er i dialog med flere afrikanske lande, herunder Botswana, for at finde en løsning på importreglerne.
9 måneder siden
-
15:33
DR Congo får sin første kvindelige premierminister
Den Demokratiske Republik Congo har udnævnt Judith Suminwa Tuluka, landets aktuelle planlægningsminister, til den første kvindelige premierminister nogensinde. Det skriver France24.
Økonomen Judith Tuluka afløser Jean-Michel Sama Lukonde, efter at landets præsident Felix Tshisekedis i december blev genvalgt med 73 procent af stemmerne og sammen med sine støttepartier vandt over 90 procent af pladserne i parlamentet.
I sine første ord som premierminister omtalte Judith Tuluka landets vanskelige sikkerhedssituation og de krigshærgede områder i landet med over 100 millioner indbyggere.
”Mine tanker går til alle afkroge af landet, som i dag står over for konflikter og fjender, som nogle gange skjuler sig, men som vi finder og vil jagte,” sagde hun. Dermed hentydede hun til den forværrede sikkerhedssituation i Nord-Kivu-provinsen, hvor oprørsgruppen M23, støttet af nabolandet Rwanda, de sidste to år har erobret store landområder. Konflikten har ifølge FN sendt over 7 millioner mennesker på flugt.
DR Congo er, på trods af enorme mineralreserver, et af verdens fattigste lande. To ud af tre congolesere lever under fattigdomsgrænsen.
-
15:29
Millioner i det sydlige Afrika truet af tørke og hungersnød
Zimbabwe og nabolandene Zambia og Malawi er hårdt ramt af tørke, som har efterladt 20 millioner mennesker i hungersnød.
Den ekstreme tørke har betydet, at Zambia og Malawi har erklæret national krise – og at Zimbabwe kan være på nippet til at gøre det samme. Tørken er nået mod vest til Botswana og Angola, og mod øst til Mozambique og Madagascar. En af følgerne er, at cirka 20 millioner mennesker vil have behov for fødevarehjælp i det sydlige Afrika. Det skriver Africa News.
For blot et år siden var en stor del af regionen ramt af dødelige tropiske storme og store oversvømmelser. Det vidner ifølge klimaforskere om en uheldig vejrcyklus, hvor der enten falder for meget nedbør, eller for lidt.
9 måneder siden
-
13:39
Hvad vil Danmark i FN’s Sikkerhedsråd? Nu er prioriteterne lagt fast
Danmark arbejder aktivt for at få en plads i FN’s Sikkerhedsråd i perioden 2025 og 2026. I den forbindelse var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen mandag i New York for at præsentere, hvad Danmark vil kæmpe for, hvis vi bliver valgt ind.
Her præsenterede han en en overordnet prioritet om at forsvare folkeretten, herunder den internationale humanitære folkeret og arbejde for et mere ansvarligt, effektivt og repræsentativt Sikkerhedsråd.
Derudover fremlagde han tre konkrete mærkesager:
Dels vil Danmark kæmpe for at tilpasse Sikkerhedsrådets krisehåndtering og konfliktforebyggelse til en ny virkelighed, hvor mange komplekse konflikter og kriser truer stabiliteten i Danmarks nærområde, som det hedder i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet. Her vil Danmark særligt arbejde for at styrke samarbejdet med Den Afrikanske Union.
Dels vil Danmark arbejde for at fastholde og styrke Sikkerhedsrådets fokus på sammenhængen mellem klima, fred og sikkerhed.
Og til sidst vil Danmark arbejde for at styrke kvinders muligheder for at deltage i fredsprocesser og sikkerhedsindsatser.
Læs også: Kan småstater som Danmark få noget ud af plads i FN’s Sikkerhedsråd: Ja, siger norsk forsker
-
10:56
Tuvalu accepterer kontroversiel sikkerheds- og migrationsaftale
Tuvalu har angiveligt accepteret en sikkerheds- og migrationsaftale med Australien, der har fået kritik for at udvande østatens suverænitet og derfor været skudt til hjørne, mens den klimatruede nation afholdte parlamentsvalg. Nu siger Tuvalus nye regering ja til at gå videre med aftalen, har den australske minister for Stillehavsanliggender, Pat Conroy, ifølge The Guardian meddelt landets parlament.
Læs også: Kontroversiel aftale med Australien er hovedtema i valget i Tuvaluhttps://globalnyt.dk/seneste/kontroversiel-aftale-med-australien-er-tema-i-valget-i-tuvalu/
Aftalen tillader 280 tuvaluanere at emigrere til Australien hvert år, da Stillehavsnationen er plaget af konsekvenserne af klimaforandringer – og truet på sin fortsatte eksistens, hvis havene fortsat stiger. Australien vil under Falepili-aftalen også fortsat anerkende Tuvalu som stat, selv hvis de fysiske øer, der er hjemsted for omkring 11.000 mennesker, synker.
Til gengæld får Australien reelt vetoret på Tuvalus fremtidige militær- og sikkerhedsaftaler. I talen til parlamentet forsikrede Pat Conroy, at australierne vil arbejde tæt sammen med tuvaluanerne for at respektere deres suverænitet.
Tuvalu er en af de tre tilbageværende Taiwan-støtter blandt Stillehavsnationerne, efter Nauru i februar skrottede alliancen med taiwanerne for et nyt samarbejde med Kina.
-
10:14
758 anklager om seksuel udnyttelse og misbrug i FN i 2023
FN modtog i 2023 758 anklager om seksuel udnyttelse og misbrug begået af FN-ansatte, FN-relateret personale og partnere. Det oplyser FN selv i en pressemeddelelse på baggrund af en årlig rapport.
De nye tal markerer en sørgelig tendens i den verdensomspændende organisation. I 2022 blev der rapporteret 534 anklager, mens der i 2018 var 265 anklager.
Af de 758 anklager i 2023 var 384 relateret direkte til FN-ansatte og FN-tilknyttede medarbejdere. Resten vedrørte medarbejdere fra partnere og eksterne militære styrker, der ikke opererer under FN-kommando.
100 anklager blev rapporteret i fredsbevarende og særlige politiske missioner. De fleste anklager, 90 procent, vedrørte FN-missionen i Den Demokratiske Republik Congo, MONUSCO, og en anden i Den Centralafrikanske Republik, kendt som MINUSCA.
“Vi intensiverer indsatsen for at opretholde ofrenes rettigheder og for at bringe straffriheden til ophør. Dette inkluderer også samarbejde med medlemsstaterne for at opretholde reglerne omkring faderskab,” udtaler talsperson for FN, Farhan Haq.
9 måneder siden
-
16:14
Parlamentet i Togo vedtager ny forfatning
I mandag vedtog parlamentet i Togo en ny forfatning, som betyder at parlamentet får lov til at udpege, hvem der skal være præsident i det vestafrikanske land.
Præsidenten vil fremover blive valgt af parlamentet frem for befolkningen, fremgår det af den nye lovgivning. Desuden betyder lovændringen, at den siddende præsident kan blive valgt til en seksårig periode. På nuværende tidspunkt kan præsidenten blive siddende på posten i to femårige perioder. Det skriver France24.
Lovændringen kommer mindre end en måned inden det næste parlamentsvalg i landet, men det er uvist hvornår lovændringen træder i kraft.
Oppositionen, som boykottede det seneste valg i 2018, på grund af mistanke om “uregelmæssigheder”, er dårligt repræsenteret i parlamentet.
-
11:22
Ecuadors yngste borgmester skuddræbt
27-årige Brigitte García, som er Ecuadors yngste borgmester, er søndag blevet dræbt af skud.
García og hendes kommunikationsdirektør, Jairo Loor, blev søndag fundet døde i en bil i byen San Vicente i Manabi-provinsen i Ecuador, hvor hun siden 2023 har været borgmester. Det skriver BBC.
Der er ikke foretaget anholdelser i forbindelse med drabet, og drabsmotivet er stadig uvist. García er ikke den første politiker i Manabi, som er blevet myrdet den seneste tid. I juli blev Agustín Intriago, den genvalgte borgmester af havnebyen Manta, skudt. Desuden blev præsidentkandidaten Fernando Villavicencio dræbt inden valget i august sidste år.
Det sydamerikanske land har længe været hårdt ramt af rivaliserende narkobanders vold, og i januar indførte den ecuadorianske præsident Daniel Noboa undtagelsestilstand i landet.
Læs også: Hverdag i undtagelsestilstand: I Ecuador har befolkningen vænnet sig til narkobandernes vold
9 måneder siden
-
13:01
Dansk Folkeparti vil skrotte udviklingsbistanden i 2030-plan
Dansk Folkeparti vil inden 2030 afskaffe udviklingsbistanden. Det står i partiets 2030-plan, som blev præsenteret mandag ifølge Ritzau.
I 2024 er der afsat over 20 milliarder kroner til udviklingsbistand, og de penge vil Dansk Folkeparti hellere bruge til at sikre bedre velfærd og skattelettelser til danskerne. I stedet afsættes der i 2030-planen 2,5 milliarder kroner til en nødhjælpspulje, som skal målrettes flygtninge i nærområdet.
Nogle af midlerne kan, foreslår partiet, bruges til at lave en flygtningelejr med dansk jurisdiktion.
Forslaget vil i praksis medføre, at Danmark ikke lever op til FN-målet om at bruge mindst 0,7 procent af landets bruttonationalindkomst (BNI) på udviklingsbistand. Men det bekymrer ikke partiets formand Morten Messerschmidt.
“FN’s mål betragter jeg ikke som bindende,” siger han og nævner, at FN ikke bør have nogen toneangivende stemme i dansk indenrigs- og udenrigspolitik.
-
12:59
Over 130 kidnappede skolebørn bliver reddet i Nigeria
Flere end 130 skolebørn, som blev bortført fra en skole i den nigerianske by Kuriga for mere end to uger siden, er blevet reddet. Det skriver AP News.
Skoleledelsen har tidligere meldt ud, at flere end 287 elever blev bortført, da bevæbnede mænd på motorcykler angreb skolen. Men Uba Sani, som er guvernør af den nigerianske stat Kaduna, har sagt, at det kun drejede sig om 137 børn.
Læs også: Kidnappere kræver stor løsesum for 287 skolebørn
Mindst 1.400 elever er blevet bortført fra nigerianske skoler siden 2014. I de seneste år har bortførelserne fundet sted i den nordvestlige del af landet, hvor væbnede grupper ofte kidnapper ofre, og kræver løsesum for dem.
På grund af det voksende antal af massekidnapninger i landet, har den nigerianske præsident Bola Tinubu lovet, at regeringen vil arbejde på strategier for at komme kidnapning i Nigeria til livs.
-
12:46
Oppositionskandidat fører Senegals præsidentvalg
Tilhængere af kandidaten Bassirou Diomaye Faye fejrer valgresultatet, efter de første stemmeoptællinger viser, at han fører i Senegals præsidentvalg, beretter Al-Jazeera. Oppositionskandidaten har modtaget lykønskninger fra fem ud af sytten modkandidater. Rivalen Amadou Ba fra den siddende regeringskoalition kalder dog fejringen forhastet, da han mener der vil komme en anden valgrunde.
Valget er et muligt vendepunkt efter tre års politisk uro, der kulminerede med voldsomme anti-regeringsprotester. Det førte til at den afgående præsident Macky Sall ikke genopstillede og at den førende oppositionsleder Ousmane Sonkos blev udelukket fra at stille op på grund af en fængselsdom.
Læs også: Senegal, Vestafrikas demokratiske bastion, vakler
På valgdagen stemte ca. 7,3 millioner, hvilket gav en valgdeltagelse på omkring 71 procent. Mens det endelige resultat stadig er uafklaret, venter landet spændt på de endelige resultater, som kan føre til en anden valgrunde hvis ingen får over 50 procent af stemmerne.
-
11:52
Læger uden Grænsers skib bliver tilbageholdt i Italien
Læger uden Grænser fordømmer en afgørelse fra de italienske myndigheder, som betyder at et redningsskib fra organisationen bliver tilbageholdt i Italien i 20 dage.
Redningsskibet Geo Barents har fået karantæne, da de italienske myndigheder mener, at skib og besætning ikke har overholdt instrukser fra den libyske kystvagt under en redningsaktion i sidste weekend.
”Tilbageholdelsen er det seneste eksempel på hykleriet fra EU og dets medlemslande, som gør alt, hvad der står i deres magt for at straffe dem, der er involveret i redninger på Middelhavet, samtidig med at de selv er medskyldige i voldelige pushbacks af tusinder af mennesker til Libyen hvert år,” siger Juan Matias Gil, repræsentant for Læger uden Grænsers arbejde på Middelhavet.
Læs også: Livreddere i modvind: “Vi bliver forhindret i at være, hvor der er brug for os”
Læger uden Grænser har anket tilbageholdelsen i retten.
9 måneder siden
-
12:53
Varmt arbejdsmiljø kan fordoble risikoen for dødfødsler
Når gravide kvinder laver manuelt arbejde under høje temperaturer, kan det være med til at fordoble risikoen for, at deres barn bliver dødfødt. Det viser en ny undersøgelse, hvor forskerne har set nærmere på flere end 800 gravide kvinders arbejdsmiljø over en årrække i Indien.
En af dem er Sumathy, der arbejder med at plukke agurker i Tiruvannamalai i delstaten Tamil Nadu. Umiddelbart efter undersøgelsens start i 2017 var Sumathy en af de første, der mistede sit barn til en ufrivillig abort i 12. uge.
“Jeg plejede at føle mig så udmattet, da jeg var gravid og arbejdede i heden,” fortæller hun til BBC.
De indiske forskere konkluderer, at det kan fordoble kvinders risiko for at abortere eller få et dødfødt barn, hvis de i længere perioder arbejder ved 28 grader celsius eller varmere.
Forskerne håber, at deres arbejde kan sætte fokus på de manglende internationale retningslinjer for gravide kvinders arbejdsmiljø. For nuværende er de eneste vejledninger om at arbejde under høje temperaturer baseret på undersøgelser af mænd i det amerikanske militær i 60’erne.
-
11:10
Dansk malariavaccine bliver testet på første forsøgsperson
Statens Serum Institut (SSI) har udviklet en malariavaccine, som er blevet testet på en forsøgsperson for første gang. Det oplyser SSI.
Vaccinen er udviklet af forskere på SSI sammen med afrikanske samarbejdspartnere. Ifølge SSI har vaccinen i de første kliniske forsøg vist gode resultater, og den er nu i fase 2 og skal afprøves på forsøgsdeltagere i Mali.
To forsøg i Mali og Burkina Faso i 2023 bekræftede, at vaccinen er i stand til at danne antistoffer, der kan nedkæmpe parasitten, mens den stadig befinder sig i myggen. Det betyder, at vaccinen kan forhindre smitteoverførsel, siger seniorforsker Michael Theisen hos SSI.
“Vi ved, at vores vaccinekandidat ProC6C har potentiale til at begrænse smittespredning via myggestik. Nu glæder vi os til at få undersøgt, om den også i praksis kan beskytte mennesker mod malariainfektion,” lyder det fra Michael Theisen.
-
11:02
Gaza: Millioner tons affald og murbrokker ‘vil tage årevis at rydde’
I endnu en alarmerende melding om den katastrofale humanitære nødsituation, der fortsat udspiller sig i Gaza, skriver FN’s agentur for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, i et tweet, at det vil “tage år,” før affald og ammunitionsrester er fjernet fra enklaven. Det skriver UN News.
Krigen i Gaza har ifølge FN’s målinger efterladt 23 millioner tons murbrokker og ueksploderet ammunition rundt omkring i Gaza.
FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats, OCHA, forklarer desuden, at kampene, udover de mange civile ofre og fordrivelsen af beboere, også ”forårsager betydelig ødelæggelse af huse og anden civil infrastruktur.”
OCHA skriver derudover i sin seneste rapport om den humanitære situation, at minerydningspartnere nu udfører målinger og vurderinger af trusler fra eksplosiver, miner og andet ueksploderet ammunition, og uddanner Gazas beboere om farerne, som knytter sig til disse.
Meldinger kommer, efter Australien som det seneste af flere lande har annonceret, at det har til hensigt at genoptage finansieringen af UNRWA. Efter udokumenterede israelske påstande om, at dele af agenturets personale havde deltaget i Hamas’ terrorangreb den 7. oktober, stoppede flere lande støtten til UNRWA.
Som den største nødhjælpsorganisation i Gaza fortsætter UNRWA med at levere nødhjælp til de mere end 1,5 millioner fordrevne mennesker i den sydlige del af Gaza.
9 måneder siden
-
13:04
Indsamling til retssag om dansk våbeneksport runder 1,5 millioner
På en uge har Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International Danmark og Oxfam Danmark tilsammen indsamlet 1.492.681 kroner til at støtte retssagen mod den danske stat, som har til formål at stoppe dansk våbeneksport til Israel.
De tre organisationer offentliggjorde mandag i sidste uge sammen med den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq søgsmålet sammen med en appel til danskerne om at støtte retssagen økonomisk.
“Vi er overvældede og utroligt glade for opbakningen til vores retssag. Den viser, at danskerne insisterer på, at regeringen skal overholde de internationale regler for våbeneksport og sikre, at Danmark ikke bidrager til krigsforbrydelser og et plausibelt folkedrab i Gaza,” udtaler generalsekretærerne i de tre danske organisationer bag søgsmålet i en fælles kommentar.
Det koster omkring 900.000 kroner i advokatudgifter at lægge sag an, oplyser organisationerne. De resterende indsamlede midler går til det øvrige arbejde omkring retssagen, herunder oplysningsarbejde om folkeretten, debatarrangementer mm.
Læs mere: Ngo’er sagsøger den danske stat for medvirken i ulovlig våbeneksport
9 måneder siden
-
13:41
Ekstrem vinter i Mongoliet dræber 5 mio. dyr og udløser appel
Vejrfænomenet, som man i Mongoliet kalder “dzud” (katastrofe på mongolsk) har ifølge Mongoliets nødoperationscenter (EOC) kostet omkring 4,7 millioner husdyr livet. Det har fået Røde Kors til at komme med en nødappel til det internationale samfund om at komme landet til hjælp.
Omkring 30 procent af Mongoliets 3,3 millioner mennesker er nomadiske hyrder, der bor i de teltlignende gers og yurter i landets enorme steppelandskab. Ifølge Røde Kors har mindst 2.250 hyrdefamilier mistet mere end 70 procent af deres husdyr, men organisationen frygter, at mange flere ikke vil være i stand til at overleve de næste par uger.
“De igangværende tab af husdyr, dalende ressourcer og forværrede forhold for hundredtusindvis af mennesker i Mongoliet denne vinter er en skarp påmindelse om det presserende behov for hjælp,” sagde Olga Dzhumaeva, leder af den østasiatiske delegation i Internationalt Røde Kors ifølge Al-Jazeera.
Mongolerne er vant til ekstreme temperaturer, og en dzud kan ofte medføre temperaturer ned til 50 minusgrader. Ifølge FN er dzud-fænomenet blevet meget hyppigere de seneste år, og dette er den sjette dzud indenfor det sidste årti. Derfor kæmpede mange hyrder allerede med at komme sig ovenpå den seneste dzud.
