Kommentar af Jørgen Estrup
Kravet fra FNs sikkerhedsråd om åbning for humanitær indsats i Syrien kan være med til at skabe det første glimt af håb for den syriske civilbefolkning i meget lang tid, siger formanden for FN-forbundet.
Som ventet vedtog FN’s Sikkerhedsråd den 2. oktober en udtalelse fra rådets formandskab, som kræver en omgående åbning for den humanitære indsats i Syrien.
Udtalelsen, som oprindelig blev foreslået af Australien og Luxemburg, var under overvejelse allerede før 21. august, da civilbefolkningen i en forstad til Damaskus blev udsat for det fatale angreb med giftgas, men først efter forståelsen i sidste uge mellem USA og Rusland om fjernelse og destruktion af Assad-styrets kemiske våben har det været muligt at skabe enighed om et syrisk humanitært initiativ i Sikkerhedsrådet.
Enigheden har dog ikke kunnet række til vedtagelse af en egentlig resolution. I stedet er man landet på en udtalelse fra formandskabet, som i princippet er lige så bindende for alle parter, idet den formelt er vedtaget i et møde i Sikkerhedsrådet. Men der er ikke knyttet egentlige sanktioner eller trusler om sanktioner til vedtagelsen. Dens vægt ligger primært i, at alle medlemmer af Sikkerhedsrådet står bag, herunder de 5 lande med vetoret.
Kravene er umiddelbart rettet til den syriske regering, som har det direkte ansvar for at beskytte civilbefolkningen og er forpligtet af sit FN-medlemskab. Regeringen forpligtes til omgående at fremme adgangen til at yde nødhjælp og fjerne alle administrative og andre hindringer. Dette indebærer også adgang til at yde nødhjælp via tilgrænsende lande i overensstemmelse med FN’s principper for humanitær katastrofebistand.
Men kravene retter sig udtrykkelig til alle parter, som har indflydelse på konflikten og dens konsekvenser. Alle involverede pålægges at beskytte civilbefolkningen, demilitarisere hospitaler, skoler, vandforsyning og lignende nødvendige faciliteter samt åbne adgangsveje og pauser med våbenstilstand, så den humanitære hjælp kan nå frem.
Det er nu op til Rusland, USA og andre lande med interesser i den syriske konflikt at lægge det nødvendige pres på deres partnere for at respektere Sikkerhedsrådets krav. Dette kan forhåbentlig skabe det første glimt af håb for den syriske civilbefolkning i meget lang tid.
Jørgen Estrup er landsformand i FN-forbundet
