Cerrejón er navnet på både en kulmine beliggende i La Guajira i det nordlige Colombia såvel som navnet på mineselskabet der udvinder det kul, som befinder sig i områdets undergrund. Cerrejón minen er verdens største åbne kulmine, der siden dens opstart i 1985, er vokset til en imponerende størrelse af 700 km2, hvilket arealmæssigt overgår Bornholm.
Kulminen er ejet af tre multinationale selskaber Glencore (Schweiz), Anglo-American (Sydafrika) og BHP (Australien).
I øjeblikket investerer fire danske pensionsselskaber Sampension, Danica Pension, PensionDanmark og Industriens Pension for 273 millioner kr. i disse selskaber (Link til DR artikel – P1 Orienterings gennemgang af pensionsselskabernes aktiebeholdning).
Kulminens udvidelse gennem de sidste 32 år har resulteret i forflytninger af lokalbefolkningen mod deres vilje, irreversible ødelæggelser af landbruget samt udtørring af livsnødvendige vandressourcer.
Derfor har den danske gruppe Colombia Solidaritet lanceret kampagnen Kulfri Fremtid , for at opfordre folk i Danmark til at stille pensionsselskaber til ansvar for deres beskidte investeringer.
“ El río es la fuente de vida ”
Floden er livets kilde – sådan siger den colombianske geolog Julio Fierro Morales, da han omtaler floden Ranchería, der er den største flod i området.
Lokalbefolkningen har tidligere kæmpet imod mineselskabet, da selskabet forsøgte at flytte 25 km af floden for at kunne udgrave 500 millioner tons kul.
Det var heldigvis en kamp lokalbefolkningen vandt.
Desværre fortsætter selskabet ufortrødent og den nuværende konflikt går på, at de forsøger at omdirigere floden Bruno, der udspringer fra Ranchería, fordi det er estimeret, at der befinder sig 40 millioner tons kul under floden.
Disse omdirigeringer skal ses i lyset af at k ulmineregionen La Guajira er præget af semiørken og sæsonvis tørke, hvilket gør floderne ekstremt vigtige for lokalbefolkningen.
Derfor er det meget sårbart, når Cerrejón fortsætter med at flytte floderne for at gøre plads til at grave kulminen større, idet det ofte forårsager udtørring af floderne og at de dermed fratager livsgrundlaget for lokalbefolkningen.
Hertil er det virkelig problematisk, at Cerrejón bruger urimelige mængder af vand.
Kulminen oplyser at de dagligt bruger 17 millioner liter vand, men hvis man sammenlægger selskabets egne officielle tal er vandforbruget på 35 millioner liter, altså dobbelt så meget, som de selv udtaler.
Regnestykket er ikke svært at løse og resultatet er, at der ikke er meget vand tilbage og det skønnes, at lokalbefolkningen har 2-5 liter vand tilgængeligt på daglig basis.
I alle tilfælde er det et enormt vandforbrug og det er svært at retfærdiggøre et så overdrevent vandforbrug, når både lokalbefolkningen og miljøet lider under det.
Kulstøv gør mennesker og dyr syge
Et andet problem, der opstår ved udgravning af kul, er luftforurening.
Kulstøvet forårsager mange sygdomme hos både dyr og mennesker, der både indånder skadelige kemikalier, der frigives når kul udgraves, såvel som drikker forurenet vand.
Indoptagelsen sker også langs den togrute, hvor kullet fragtes til havnen.
Både naboer og arbejdere er blevet undersøgt, og der er blandt andet fundet svovl, krom og nikkel i deres blod.
Derudover blev der hos mange fundet celleforandringer samt begyndende stadier til kræft, lunge- og hjertesygdomme.
Lokalbefolkningen forsøger med kampagnen Paremos La Mina (Stop Minen), som også støttes af den danske kampagne Kulfri Fremtid , at bremse udvidelsen af minen, så der ikke er flere floder eller landsbysamfund, som tvinges til at flytte.
“For mig er et ansvarligt firma et der handler og ikke bare taler”
Med disse ord opsamler Jairo Epiayu sagens kerne. De multinationale selskaber bag minen varetager ikke en ansvarsbevidst virksomhed men drives af profit.
Et selskab, som støttes af danske pensionsselskaber, der investerer danske borgeres penge heri.
Det er svært at se, hvorledes et kulmineselskab overhovedet kan være et ansvarligt firma, givet de massive konsekvenser praksissen har for mennesker, miljø og for klimaet.
Pensionsselskaberne lægger dog selv vægt på, at deres investeringer kun skal ske i virksomheder, der respekterer miljø og klima.
Sampension “…tilstræber et renere miljø, blandt andet ved at have fokus på at mindske CO2-udledning med henblik på at understøtte COP21-aftalens målsætninger, og ved at støtte udvikling og udbredelse af miljøvenlige teknologier.”
PensionDanmark skriver at de “…følger de FN-støttede principper for ansvarlig investering.”
Med beviserne på, at Cerrejón-selskabets virke har alvorlige konsekvenser for nærmiljøet, dets indbyggere og klimaforandringer, klinger pensionsselskabernes argument noget hult, når de advokerer for et “aktivt ejerskab” og “ansvarlig investering.”
Det såkaldte aktive ejerskab er uigennemsigtigt, og det er ikke muligt at få at vide, om selskaberne faktisk bruger investeringerne ansvarligt til f.eks. at presse Cerrejón til at overholde retmæssig lovgivning.
Dertil kommer, at lokalbefolkningen ikke har kunnet mærke nogen form for positiv ændring siden kulminens opstart for 32 år siden, men, som beskrevet forinden, oplever en stærkt nedadgående livskvalitet.
Strategien for pensionsselskaberne om “aktivt ejerskab” fungerer altså ikke, hvis målene er at mindske CO2-udledning eller tilstræbe et renere miljø. Det ansvarlige at gøre nu, ville derfor være at trække investeringerne ud af kulmineselskabet.
Modstand er muligt
Virksomheder skal i højere grad stilles til ansvar for de ødelæggelser, der påvirker mennesker, der allerede lever i fattigdom såvel som de skader, de forårsager på miljøet og klimaet.
Det handler om at støtte dem, der står op imod de store internationale kapitalmagter og hjælpe dem i deres kamp for en retfærdig tilværelse.
Skal danskere godkende og acceptere at deres penge investeres i en praksis, hvor allerede ressourcesvage grupperinger tvinges ud i en relation, der har udbytning som sit præmis?
Skal multinationale selskabers ødelæggende virke prioriteres over miljø, klima og menneskers levevilkår? Ikke nødvendigvis.
Kulfri Fremtid er en kampagne organiseret af Colombia Solidaritet, der tidligere har organiseret kampagnen Stop BlodKul, der fokuserer på brugen af beskidt kul i danske varmekraftværker.
Denne kampagne resulterede i at DONG (i dag Ørsted) har suspenderet sine kulkontrakter med mineselskabet Prodeco/Glencore og stoppet sit samarbejde med Drummond mineselskabet. Men det sker kun, hvis selskaberne mærker et massivt pres.
På Kulfri Fremtid kan du læse mere om situationen i La Guajira og endnu vigtigere, se hvad du aktivt kan gøre for at lægge pres på dit pensionsselskab.
Læs mere om Colombia Solidaritet og Kulfri Fremtid.
Globalnyt vil forsøge at få kommentarer fra de nævnte pensionsselskaber.
Ane Højer Nielsen er aktiv i organisationen Colombia Solidaritet og kampagnen Kulfri Fremtid.
