Brasilien oplever lige nu det mest drastiske fald i afskovningen af landets del af Amazonas siden 2005.
I juli er der således blevet fældet 60 procent mindre skov i Brasiliens del af Amazonas sammenlignet med juli sidste år. Og i løbet af årets første seks måneder er der fældet 34 procent mindre skov end i samme periode 2022. Det svarer til en skovrydning af 2650 kvadratkilometer mod 4000 sidste år.
Det fortæller Brasiliens miljøminister, Marina Silva, ifølge The Guardian.
De præcise tal bliver først præsenteret i de kommende dage, men de foreløbige data er unægteligt gode nyheder for ikke bare Brasilien, men for hele verden.
Det mener Gry Bossen, der er leder af politikafdelingen i Verdens Skove.
Lula har lovet, han vil gøre meget for at stoppe afskovningen og sat tiltag i gang, og det tyder på, det virker
Gry Bossen, leder afpolitikafdelingen, Verdens Skove
“Lula har lovet, han vil gøre meget for at stoppe afskovningen og sat tiltag i gang, og det tyder på, det virker,” siger hun.
Amazonas er verdens største regnskov, og på grund af det store antal træer, der vokser der, bliver det ofte betragtet som “planetens lunger”, fordi træerne optager kuldioxid og frigiver ilt.
Og derfor er regnskoven, foruden verdens største biodiversitet, også vigtig for både det lokale og globale klima.
Ny politik under Lula
Lula da Silva overtog præsidentembedet 1. januar i år fra den højreorienterede Jair Bolsonaro. Han har lovet, at han inden 2030 vil stoppe al ulovlig skovrydning i Amazonas, og hans miljøminister har proklameret, at landet nu skal skabe en ny model for velstand, der er mindre destruktiv, mindre skadelig – for lokalbefolkningen og skoven.
Udviklingen er på mange måder Lula-classic. I hans første to præsidentperioder fra 2003 til 2010 var der også et kraftigt fald i skovrydningen i Amazonas, mens stigningen i skovrydning modsat under den tidligere præsident Jair Bolsonaro slog rekord på rekord. Lula da Silva har gjort det til sin mærkesag at stoppe skovrydningen i Amazonas.
“Lula har en plan for at stoppe afskovning i Amazonas. Han har allerede oprettet et ministerium for oprindelige folk, afmærket områder for oprindelige folks territorier og givet dem retten til dem. Og så har han også sat kraftigt ind overfor ulovlig minedrift i Yanomami-området,” remser Gry Bossen op.
“Han vil også genoprette IBAMA, miljøpolitiet i Brasilien, som blev svækket under Bolsonaro, efter han fyrede lederne og skar budgettet, så de ikke kunne dele bøder ud eller anholde folk.”
Lula får for meget af æren
På baggrund af de resultater hylder store dele af verden Lula. Men ifølge Marie Kolling, antropolog og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i brasilianske forhold, giver vi Lula da Silva al for meget af æren. Hun mener i stedet, vi bør rette vores fokus på miljøministeren.
Det er Marina Silva, der fører an i kampen. Det er fordi, Lula har valgt hende, at det går fremad. Hun har været miljøaktivist hele sit liv, og hun arbejder benhårdt for at redde Amazonas.
Marie Kolling, postdoc, DIIS
“Det er Marina Silva, der fører an i kampen. Det er fordi, Lula har valgt hende, at det går fremad. Hun har været miljøaktivist hele sit liv, og hun arbejder benhårdt for at redde Amazonas. Det er hendes mærkesag,” siger Marie Kolling.
Marina Silva var også miljøminister i Lula da Silvas tidligere regering, men gik af, fordi ambitionerne var for små.
Og hun mener da også langt fra, at vi er i mål. Hun advarer om, at vi læner os tilbage, for man kan endnu ikke tale om en tendens. Det vil tage flere år at vide, om udviklingen for alvor er vendt.
Afskovningen rykker videre
For selvom skovrydningen er faldet med 60 procent, så skyldes det også, at den er faldet fra et højt niveau, og den har derfor langt fra ramt bunden.
Og mens skovrydningen er faldet i Amazonas, stiger den i andre skove rundt om i landet, påpeger Gry Bossen. Blandt andet den alarmerende skovrydning i Brasiliens Cerrado, en anden biotop, som der endnu ikke er så meget fokus på.
“Lula fokuserer på Amazonas, så det gør hele verden også. Det viser også en ny anti-afskovningslov, der forbyder EU at importere varer, der forårsager afskovning, der dækker Amazonas – ikke Cerrado’en. Og det er lidt bekymrende, for vi kan se, at afskovningen rykker herned,” siger hun.
Bekymrende er det også, at nyheden om faldet i afskovningen slet ikke er ude i de brasilianske medier, påpeger Marie Kolling, der lige nu befinder sig i Brasilien.
“Klimaforandringer er slet ikke på dagsordenen, hverken i nyhederne eller i befolkningen,” fortæller hun.
“Amazonas fylder meget i det internationale samfund og i Danmark, men i Brasilien er det virkelig påfaldende, hvor lidt det fylder, hvilket jo for mig er en stor bekymring, for det er virkelig vigtigt i et land med så stor en befolkning på over 200 millioner mennesker, at det også bliver taget alvorligt her.”
Kongres har flertal
Selvom Brasilien har fået en ny præsident, er det ikke Lula da Silva alene, der sidder på magten, understreger Gry Bossen.
“Han har ikke altid flertal i kongres og senat. Så selvom Lula kan og vil meget, er det ikke sikkert, han har medvind til det,” siger hun.
Det er Marie Kolling enig i.
“Der er et godt partnerskab mellem Lula og Marina, men der er så stor modstand i kongressen, så om det vil lykkes hende at få lov til at føre kamp for miljøet, det er jeg spændt på at følge med,” siger hun.
Desuden har Lula da Silva også kun fire år til at føre sine planer ud i livet som præsident. Han kan ikke stille op igen, da han er for gammel til den tid.
Derfor skal hans løsninger være langtidsholdbare, mener Gry Bossen.
Det er også vigtigt, at det internationale samfund – også EU og Danmark – bakker op om det. Og at Mette Frederiksen melder ud, at Danmark støtter med penge til Amazonas-fonden.
Gry Bossen, leder af politikafdelingen, Verdens Skove
“Og så er det også vigtigt, at det internationale samfund, også EU og Danmark, bakker op om det. Og at Mette Frederiksen melder ud, at Danmark støtter med penge til Amazonas-fonden,” siger hun med henvisning til, at statsministeriet i juli oplyste, at Danmark vil bidrage til Amazonas-fonden.
Statsministeriet oplyste dog ikke, hvor stort et bidrag, der er tale om og heller ikke, hvor pengene skal komme fra.
“Verden er nødt til at hjælpe os”
Amazonas-fonden har til formål at bekæmpe skovrydning i regnskoven. Fonden blev lanceret i 2009, men den blev sat på pause i 2019 af den daværende præsident, Jair Bolsonaro.
Nu rækker Lula ud til det internationale samfund for økonomisk støtte. Men ifølge Gry Bossen har vi ikke bare et økonomisk ansvar i resten af verden over for Amazonas. Vi har også et praktisk ansvar for at stække efterspørgslen på varer, der er medvirkende til afskovning.
“Verden er nødt til at hjælpe os med at bevare og udvikle Amazonas,” siger Lula da Silva ifølge France24.
Amazonas-topmødefor at undgå tipping point
Selvom Lula da Silva håber på hjælp fra det internationale samfund, rækker han også ud til Amazonas-landene. I næste uge er han vært ved et regionalt topmøde i Belém i Brasilien for Colombia, Bolivia, Peru, Ecuador, Venezuela, Guyana og Surinam.
Formålet er at forhindre Sydamerikas største økosystem fra at ramme et katastrofalt tippingpoint. Et vendepunkt, hvor nedbøren falder brat i de sydlige og østlige dele, som udløser en overgang mod et mere tørt, savannelignende landskab, der er mere udsat for brand.
Brasiliens miljøminister foreslår, at hvert Amazonas-land udarbejder en handlingsplan, at de i fællesskab opretter et videnskabeligt panel for at holde dem opdateret på de seneste data, og at landene deler erfaringer for at nå topmødets tre mål: beskyt regnskoven og oprindelige folk, bekæmp ulighed og styrk demokratiet.
Men selvom der blæser positive vinde over Amazonas lige nu, er der bogstaveligt talt uvejr på vej.
Den massive tørke og de unormalt høje temperaturer i Sydamerika forårsaget af El Niño, der typisk bringer mindre regn og højere temperaturer til Amazonas, øger risikoen for brandfare i den kommende tid. Og så skal der mere til end miljøpoliti og politisk velvilje for at holde afskovningen nede.
