Slaveri-sag på vej mod Danmark og andre gamle kolonimagter

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danmark bliver nævnt som et muligt mål i en retssag mod tidligere kolonimagter, der forventes anlagt af 14 caribiske ø-stater. Begrundelsen er, at koloniherrerne tillod slaveri og efterlod de sagsøgende stater “i en tilstand af fattigdom, manglende uddannelse og dårligt helbred”, skriver Kristeligt Dagblad tirsdag.

Danmark, Norge og Sverige kan sammen med Storbritannien, Spanien, Holland, Portugal og Frankrig blive ramt af sagsanlæg.

De caribiske lande har allieret sig med en advokat for ofrene for Mau Mau-opstanden i Kenya i 1950’erne, hvor tusinder blev udsat for tortur og andre overgreb. Den britiske stat måtte betale næsten 200 millioner kr. i erstatning til 5.228 ofre og give dem en formel undskyldning.

Sidste år etablerede de caribiske lande Caricom Reparations Commisssion, som skal arbejde for retfærdighed og oprejsning for landenes oprindelige befolkning, samt for efterkommerne af slaver fra Afrika, anfører Kristeligt Dagblad.

Kommissionen har opstillet en ti-punktsplan, som kræver undskyldning og erstatning samt hjælp til, at efterkommere af slaver kan vende tilbage til Afrika. Dertil kommer udviklingshjælp til fattige samfund i Caribien og uddannelse af analfabeter blandt efterkommerne.

Sverige har signaleret, at man er klar til en dialog om hjælp. I december i fjor var efterkommere af slaver i det tidligere Dansk Vestindien i København for at kræve en undskyldning og erstatning.