Nu sadler Bjarke Lindemann Jepsen om for at hellige sig den danske solidaritets- og bistandsorganisations kommunikation på de sociale medier.
Den 27-årige kandidat i retorik fra Københavns Universitet har trænet det talte og det skrevne ord, siden han satte benene på universitetet.
Hans ambitiøse iværksættergén har også ført til en længere periode som redaktør på studenterbladet “Momentum”.
Bjarke Lindemann Jepsen er ansat i en projektstilling til årets udgang, hvor han kommer til at færdiggøre og gennemføre en strategi for IBIS’ tilstedeværelse på flere sociale platforme.
Han har erfaring med både frivillige, organisationer og kommunikation gennem et helt ungdomsliv fyldt med engagement for sager.
Sager lige fra Operation Dagsværk over Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og et år som formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet til et år som lokalforeningskonsulent hos Red Barnet Ungdom.
Bjarke Lindemann Jepsen har derfor mange perspektiver på, hvad der engagerer og motiverer både i handling og kommunikation, hedder det.