Socialt engageret læge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Speciallæge Erik Fangel Poulsen, Odense, fylder 75 fredag den 29. maj 2009.

Fødselaren var speciallæge i kvindesygdomme fra 1980 til 2004, men har udover lægegerningen sat sine aftryk mange andre steder.

Han sociale engagement gjorde ham således til medstifter af BØRNEfonden i januar 1972, i hvis bestyrelse han har siddet siden starten, og hvor han i perioder var formand, senest som konstitueret formand frem til marts i år, da den kendte erhvervskvinde, Stine Bosse, tog over.

Erik Fangel Poulsen har kunnet se sit “barn” vokse sig stort. Over de seneste 5 år er BØRNEfondens indtægter steget med mere end 60 procent. Og 95 procent af indtægterne (185 mio. kr. i 2008) kommer fortsat fra private midler, primært sponsorater af børn.

BØRNEfonden er dermed Danmarks største internationale udviklingsorganisation målt på privat indsamlede midler. Samtidig kom antallet af børn, der blev sponsoreret via organisationen, op på 72.473 sidste år, heraf langt de fleste i Den 3. Verden.

Som formand for Odense Hunderup Rotary Klub har Erik Fangel Poulsen tillige netop engageret sig i “Projekt Hjerteby” i Elfenbenskysten i Vestafrika, og han arbejder frivilligt med og for ældre borgere i Vollsmose kvarteret i Odense.