Søvndal: Nordkoreansk raket er provokation

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Nordkorea opsendte i dag en raket, der potentielt kan bære atomvåben. Udenrigsminister Villy Søvndal kalder handlingen “bekymrende” og “en provokation.” Det skriver Udenrigsministeriet i en meddelelse onsdag.

Som en reaktion på nyheden om opsendelsen af en nordkoreansk raket tidligere i dag udtaler udenrigsminister Villy Søvndal:

“Dagens melding fra Nordkorea er dårligt og dybt bekymrende nyt. Det er en provokation, og klart i strid med talrige FN- resolutioner. Nordkorea vinder intet ved at fortsætte sin konfrontationspolitik.

I stedet for at spilde penge på missil- og atomprogrammer bør styret i Pyongyang forbedre levevilkårene for landets hårdtprøvede og undertrykte befolkning.

Jeg vil gerne understrege vores solidaritet med vores strategiske partner Sydkorea, der har de nordkoreanske provokationer tættest inde på livet.”

FN-sikkerhedsrådsresolutioner 1695, 1718 og 1874 forbyder Nordkorea at udvikle og besidde langtrækkende missilteknologi.

Villy Søvndal er i dag på officielt besøg i Kina, hvor han vil drøfte den bekymrende udvikling i Nordkorea med en række kinesiske ledere.

For yderligere information kontakt:
Jean Ellermann-Kingombe, ministersekretær, tlf: 25267606