“Hvis tilbagetrækningen af de internationale styrker fra ATMIS (African Union Transition Mission in Somalia) fortsætter med den planlagte hastighed, er der en meget reel chance for, at Somalia vil ende som Afghanistan efter tilbagetrækningen af de amerikanske styrker.”
Advarslen om, at Somalia risikerer at blive forladt af de internationale styrker og overtaget af Al-Shabaab, kom fra Djiboutis præsident, Ismail Guelleh, i et interview den 2. oktober. Djibouti bidrager med mandskab til fredsoperationen ATMIS sammen med Kenya, Etiopien, Uganda og Burundi.
Præsident Guelleh støtter Somalias officielle anmodning til FN’s Sikkerhedsråd om at udskyde den næste, planlagte tilbagetrækning af 3.000 af ATMIS’ sikkerhedspersonel i 90 dage.
Anmodningen har ifølge eksperter som Matt Bryden, direktør for Sahan Research, chokeret mange af Somalias internationale partnere. De har haft et klart mere positivt indtryk af situationen i landet, og af hærens evne til snart at kunne stå på egne ben. Det har været et meget positivt billede, den siddende somaliske regering og ATMIS har præsenteret siden 2022, af kampen mod den jihadistiske gruppe Al-Shabaab og af udviklingen i Somalia.
De optimistiske signaler virker uærlige efter udmeldingerne i den officielle anmodning, der blev sendt til Sikkerhedsrådet den 19. september. I brevet står der, at kampen mod Al-Shabaab de seneste uger har lidt “adskillige betydelige tilbageskridt”. De somaliske styrker er blevet “strakt for tyndt ud,” og “sårbarheder i frontlinjerne er blevet afsløret.”
Illustrativt førte ét enkelt modangreb på byen Cosweyne i det centrale Somalia i slutningen af august til, at regeringsstyrkerne trak sig tilbage fra en række nyligt erobrede småbyer i Galgaduud-regionen.
Hæren har alvorligt brug for et “pusterum,” så soldaterne kan komme sig, og hæren kan blive reorganiseret. Manglende ressourcer og politisk ustabilitet fremhæves også som markante udfordringer i anmodningen til Sikkerhedsrådet.
Total krig med Black Lion
I begyndelsen af året var beskeden fra Somalias præsident, Hassan Sheik Mohamud, ellers klar: Enden er nær for Al-Shabaab. I løbet af 2023 – nu dog måske rykket til starten af 2024, eller allersenest juni – vil jihadisterne være funktionelt, hvis ikke fuldstændigt, knuste. Derefter vil det kun være i historiebøgerne, at jihadisterne direkte administrerer territorier og har kapacitet til at føre ’regulær’ krig. Det ville være den direkte konsekvens af præsident Mohamuds totale krig mod Al-Shabaab, som han proklamerede i august sidste år.
Og samme måned begyndte den somalisk ledede stor-offensiv mod Al-Shabaab – døbt Black Lion – for at fratage Al-Shabaab gruppens tilbageværende territorier i det centrale Somalia. Offensivens anden fase startede officielt i august i år – selvom den første fase ikke har nået sit mål endnu – og målet for den anden front er ligeledes at besejre Al-Shabaab og fratage dem deres direkte kontrollerede områder, nu i det sydlige Somalia.
Hassan Sheikh fører dog ikke kun en ’hård’ krig mod Al-Shabaab. Regeringen udnytter også aktivt politiske, juridiske, økonomiske, religiøse og sociale muligheder for at begrænse støtten til Al-Shabaab, blandt andet en meget kontroversiel nul-tolerance over for løst defineret samarbejde med Al-Shabaab, fortalte en sikkerhedsekspert med årtiers erfaring i Somalia, som ønskede at være anonym, i et interview med Globalnyt.
De bløde sider af krigen hænger tæt sammen med de hårde. Regeringen arbejder på at sikre støtte fra klaner og klan-militser. Det er nemlig ikke kun regeringshæren og ATMIS-styrker, der deltager i Black Lion, men også klan-militser, der ofte kaldes ’Macawiisley’s – fordi de tit bærer saronger (Macawiis) og civil påklædning i stedet for uniformer. Mange, herunder International Crisis Group, siger, at militsstyrkerne fortjener en meget stor del af æren for de fremskridt, som offensiven har gjort. I modsætning til hæren er militserne lokalt forankrede og bruger ressourcer på at sikre områder, som Al-Shabaab er blevet drevet ud af
Informationskrig og misinformation
Black Lion-parterne og Al-Shabaab slås om at kontrollere offensivens narrativer. Det er enormt vigtigt for regeringen og for præsidenten, der har knyttet sin personlige prestige til offensiven, at sikre, at de fremstår som de stærkeste i konflikten og viser fremgang i den totale krig mod Al-Shabaab. Det har stor betydning for deres evne til at appellere til potentielle allierede, både lokalt og globalt.
Den somaliske regering styrer i overvældende grad fortællingen i de engelsksprogede medier, hvilket ikke er overraskende, da den er den eneste stabile informationskilde med førstehåndsviden om konflikten udover Al-Shabaab, der som erklæret Al Qaeda-affilieret terrororganisation ikke anses for pålidelig.
Selvom medierne bruger andre kilder end dem fra ATMIS og regeringshæren, er det oftest information fra anonyme inden for eller omkring Black Lion-styrkerne. De er sjældent stabile kilder. Det er forbundet med stor personlig risiko at give oplysninger uden om de officielle kanaler. Derudover er det svært at have fuld tillid til hemmelige kilder i Somalia – uagtet det meget legitime behov for anonymitet – da Al-Shabaab har en klar interesse i at sprede misinformation og undergrave regeringssiden og har ry for at være meget dygtig til infiltrations- og efterretningsarbejde.
Regeringens og ATMIS’ medieafdelinger sørger for en konstant strøm af pressemeddelelser om hver eneste succes eller formodet succes i kampen mod Al-Shabaab, mens betydningen og omfanget af nederlag og tilbageslag forsøges dækket bedst muligt.
Det er tydeligt, at der er tale om en koordineret taktik, hvilket blev indirekte bekræftet af Kenyas forsvarsminister, Aden Duarte, i forbindelse med hans beretning til det kenyanske senat tidligere på måneden. Han ville ikke oplyse tal eller statistik om omkomne i de kenyanske ATMIS-tropper, da han sagde, at det “kun vil gavne fjenden”.
Missionstræthed og mistillid
Hassan Sheikhs og resten af den føderale regerings image som en troværdig og pålidelig samarbejdspartner har slået store revner. Der er en meget stor kløft mellem den situation der bliver tegnet i brevet til FN’s sikkerhedsråd og den somaliske hærs nederlag og så det indtryk, de internationale partnere har af offensiven.
Det er svært at afgøre, om de internationale partnere reelt er blevet forblændet af ATMIS og den føderale regerings mediestrategi og selektive deling af viden, som Matt Bryden antydede i sit interview med VOANews. Eller om de frivilligt har accepteret den fortælling, der bedst harmonerede med deres ønsker, i stedet for at lytte til de mange forskere og eksperter, herunder International Crisis Group, der længe har udtrykt kritik af og bekymring for offensiven og tilbagetrækningsplanen.
Mange af Somalias internationale partnere var allerede meget frustrerede over længden af missionen i Somalia, som de i skrivende stund har finansieret i 17 år, da de officielt blev gjort opmærksomme på, hvor sårbar den somaliske hær stadig er. EU, den største bidragsyder til ATMIS, har igen i 2023 beskåret sin finansiering af de internationale styrker, som allerede sidste år stod med et underskud på næsten 30 millioner dollar.
Men ATMIS og regeringens presseafdelinger har ikke indstillet arbejdet eller ændret taktik siden anmodningen til Sikkerhedsrådet blev sendt. Så sent som onsdag den 4. oktober fik en pressemeddelelse om, at 1650 Al-Shabaab medlemmer var blevet dræbt i de seneste to måneder i Hirshabelle og Galmudug, stor opmærksomhed.
En påfaldende belejlig udvikling
Det er ikke uden grund, at den pressemeddelelse har fået en del opmærksomhed. For ifølge tal fra ACLED, en organisation, der indsamler data om konflikter, var det samlede antal rapporterede, konfliktrelaterede dødsfald for august og september i det centrale Somalia kun på 1208. Altså skulle antallet af dræbte militante være større end det samlede dødstal.
Antallet af døde Al-Shabaab-medlemmer er også meget stort i forhold til det bedste skøn over jihadisternes styrke, nemlig at den tæller mellem 7.000 og 12.000 væbnede medlemmer.
Der ingen tvivl om, at Al-Shabaab har mistet mange medlemmer de seneste par år. Men som sikkerhedsanalytikeren Mohamed Mohamed, der driver Hiraal Institutet, påpeger, er tallene så høje, at Al-Shabaab ville have mistet mellem halvdelen og stort set alle deres kampklare folk, hvis oplysningerne passede. Og selv om bevægelsen både rekrutterer og tvangsrekrutterer flittigt, så udløser det også stor modvilje hos klanerne, der så melder sig under regeringens faner.
Læs mere om somaliske klaner og klan-politik her.
Men uanset de virkelige tabs- og medlemstal så er det påfaldende, at nyheden om den vellykkede offensiv i det centrale Somalia, som ellers ikke har budt på gode nyheder for regeringen, kom på et strategisk vigtigt tidspunkt for at få vedtaget pausen i tilbagetrækningen.
I første omgang handlede det om at påvirke diskussionen i den Afrikanske Union. AU’s holdning til anmodningen forventes at være den afgørende faktor for Sikkerhedsrådets beslutning, fordi det er en AU mission.
Teknisk pause og frygt for fremtiden
Det vides ikke, om de pludselige nyheder om offensivens formåen var udslagsgivende, men fredag den 7. oktober meddelte AU’s besluttende organ, at medlemmerne fuldt ud bakker op om en teknisk pause på 90 dage. Det sker for at hjælpe den somaliske hær til at blive klar til at tage over fra ATMIS. Deadline for den endelige tilbagetrækning stadig er ultimo 2024.
AU noterede også den dårlige økonomiske situation, og AU’s Kommission har fået til opgave at støtte Somalia i at finde interne indtægtskilder og kontakte de internationale partnere med henblik på at få øget finansiel støtte.
Om de internationale partnere vil følge AU’s anbefaling i forhold til pausen, og om de er parate til at investere flere hundrede millioner dollars i et projekt, de er frustrerede over og formodentligt ikke har meget tillid til, er åbne spørgsmål. Selvom den tekniske pause ser ud til at blive godkendt af Sikkerhedsrådet, så kommer det nok ikke til at have den store effekt, og risikoen for et Afghanistan-lignende scenarie, hvis de internationale styrker trækkes ud, er stadig meget virkelig.
Selv hvis det lykkes at skaffe mere tid og flere penge, så skal der meget til for, at det bliver risikofrit at trække de internationale styrker ud i 2024. Som den anonyme sikkerhedsekspert forklarede, så er den somaliske regering og hær meget langt fra at kunne stå på deres egne ben. Der er ikke mønstret tilstrækkelige nye rekrutter, de eksisterende tropper er ikke tilstrækkeligt uddannede, der mangler moderne udstyr, og hæren ser ikke ud til at have en fungerende strategi til at sikre kontrollen over de enorme landlige områder.
Listen af udfordringer fortsætter, men den anonyme ekspert fremhævede særligt regeringens alliance med og oprustning af macawiisley militserne som et problem, der på sigt kan skabe både voldsomme konflikter og presse andre grupper til at søge mod Al-Shabaab.
Al-Shabaabs endelige nederlag er blevet forudset mange gange i bevægelsens 18 år som signifikant magtfaktor. Der er mange, der, som den ekspert Globalnyt interviewede, tvivler på, at Al-Shabaab, som i 2022 blev beskrevet som ‘den største, rigeste og farligste Al Qaeda-affilierede organisation i verden,’ af det amerikanske forsvarsministerium, vil blive nedkæmpet i denne offensiv.
Hvis du syntes at denne opdatering og analyse af situationen i Somalia var interessant, så bør du skrive dig op til Globalnyts nyhedsbrev, så du ikke går glip af vigtige historier og perspektiver om Afrikas Horn og komplekse regioner.
