Ole Therkildsen
Ole Therkildsen (født 1945) startede i ’branchen’ som u-landsfrivillig i Tanzania i 1970. Han er nu seniorforsker emeritus på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han koordinerede forskningsprogrammet ”Eliter, produktion og fattigdom: en komparativ analyse.”
Han har også forsket i borgerdeltagelse, decentralisering, beskatning, og reformer af den offentlige sektor i det sydlige Afrika.
Temaet i denne blog vil ofte være sammenligninger mellem fattige og rige lande. De kan være både meget ens og meget forskellige på overraskende måder.
Ideen bag Blox, Dansk Arkitektur Centers (DAC) hovedsæde på Bryghusgrunden, flugter smukt med Verdensmål 11 – Bæredygtige Byer og Lokalsamfund. Blox og DAC skal ”levere holistiske, bæredygtige løsninger, ikke bare til danskerne men til hele verdenssamfundet” ifølge Kent Martinussen, adm. Direktør for DAC.
Bygningen skal også bidrage til at opgradere København fra en bondeby til en storby, som dens arkitekten, Rem Koolhaas, udtrykker det. Arkitekterne benytter sig af to greb for at nå disse ambitioner.
Det ene er at sende en knytnæve af en bygning ind i et altmodisch område af bedagede kulturinstitutioner på havnefronten, der søger at overleve på skrumpende statstilskud. Selv har Blox haft den rige onkel Realdania til at levere pengemusklerne. Bygningens voldsomme proportioner vil løfte hele kanalens forslumrende område. For Blox er da langt mere inviterende end den parkeringsplads, der har ligget på Bryghusgrunden i mere end 50 år.
Den skaber fysiske rammer for en ”dynamisk jetsetfest med hvide næsebor, dyr champagne og dunkende housemusik,” som en journalist har skrevet.
En osteblågrøn glasklokke
Arkitektgreb nummer to er at gøre Blox til en del af en mission. Huset er sat i verden for at tackle en række store globale udfordringer. Derfor er det indrettet, så kreative sjæle får de bedst mulige omgivelser til at skabe bæredygtige og holistiske løsninger for byer og bygninger verden over.
Med glas til alle sider fungerer hele byen som baggrundsmotiv. Beskyttet mod omgivelserne af en osteblågrøn glasklokke inspireres de udvalgte få af den pragtfulde udsigt over havn og by – og af samværet med hinanden.
Selv om almindelige dødelige ikke har råd til at leje kontorplads i Blox (eller ejerlejlighederne på toppen), vil de alligevel nyde godt af al den nytænkning, som bygningen vil inspirere dets beboere til at kaste sig ud i.
Udtryk for voksende økonomisk ulighed
I et globalt perspektiv er Blox dog ikke helt så banebrydende, som dets hollandske arkitekt, førende danske arkitekter og DAC selv tror. Kast et blik på billedet af GA arkitekternes Radical Shipping Container Skyscraper for Mumbai Slum. Den ligner Blox på tre afgørende punkter.
Højhuset stikker – ligesom Blox – voldsomt ud fra omgivelserne. For slumbeboerne ved dets fod med ambitioner om at stige op i samfundet er skyskraberen uden tvivl en motiverende udsigt. Som danske stjernearkitekter (fx Dorte Mandrup og Kim Herforth Nielsen) skriver om Blox: det er ”et transparent og engagerende hus, der gerne vil i dialog med resten af byen.”
Den bærende arkitektoniske ide i Mumbai højhuset er opstablede containere– ligesom for Blox. I København er designet inspireret af havnens skibscontainere. I Mumbai er containerideen nok opstået, fordi opstabling af boliger er omkostningseffektiv for bygherren.
Dette er, hvad jeg kalder slumopgradering på 1. klasse. Blox i København og Mumbai Shipping Container Skyscaper er de fysiske udtryk for en voksende økonomisk ulighed – og for, at eliter indsvøbt i tidsåndens populære slogans gerne laver forretning ud af denne ulighed, så længe det kan foregå i ’splendid isolation.’
At rejse hele vejen til Mumbai for at se den type slumopgradering er ikke nødvendigt. Fænomenet kan studeres midt i København.
