Søvndal – til Libanon og Egypten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Udenrigsministeren er rejst til Libanon og Egypten. Besøget – fra den 10.-12. november – begyndte i Libanon, hvor udenrigsminister Villy Søvndal ud over samtaler med den libanesiske regering vil have fokus på situationen i Syrien.

“Ministeren vil have samtaler med syriske græsrodsaktivister fra den fredelige syriske opposition, der laver arbejde inde i Syrien indenfor blandt andet menneskerettigheder og humanitær støtte”, hedder det i en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet.

Udenrigsministeren vil desuden besøge en flygtningelejr for syriske flygtninge, hvor han vil have lejlighed til at høre flygtningenes historier og visioner for et nyt Syrien efter Assad.

EU og Den Arabiske Liga

I Cairo skal Villy Søvndal deltager i et møde med udenrigsministrene fra EU og den Arabiske Liga.

Formålet med mødet er at styrke partnerskabet mellem EU og Den Arabiske Liga – både i lyset af udviklingen i MENA regionen generelt, men også mere specifikt i forhold til Det Arabiske Forår og udviklingen i Syrien.

Blandt diskussionsemnerne vil der blandt andet være fokus på Israel-Palæstina konflikten, Syrien og det Arabiske Forår.

Udover EU-Arabisk Liga mødet vil udenrigsministeren også være med til at igangsætte EU-Egypten Task force mødet. Det har til formål at styrke samarbejdet mellem Egypten og EU og undersøge, hvordan EU kan understøtte den egyptiske transitionsproces og skabe bæredygtig økonomisk vækst, nye arbejdspladser og social og politisk udvikling i Egypten.

Udenrigsministeren mødes desuden med repræsentanter for det egyptiske civilsamfund og aflægger besøg på inkubator-virksomheden Flat6Labs. Her får unge IT-iværksættere gennem træning, sparring og netværksarbejde mulighed for at udvikle deres forretningsideer og etablere egne virksomheder.