Steve McCurry udstiller i København

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Med fotoet af pigen med de grønne øjne fik 80’ernes Vesten et ansigt på Afghanistan. I fredags slog Øksnehallen dørene op for en udstilling med fotografen bag.

Når vandreudstillingen “Ikoniske fotografier” slår dørene op i Øksnehallen på Københavns Vesterbro, kommer en af tidens stærke billedskabere til Danmark. Amerikanske Steve McCurry har skildret mennesker og situationer over hele verden i mere end 30 år.

McCurry ”formår på en inspirerende og unik måde at tage billeder med både kunstens æstetiske udtryk og journalistikkens dokumentariske kvaliteter”, skriver Øksnehallen på sin hjemmeside. ”Hans formål er først og fremmest at fortælle en historie, om de mennesker han fotograferer og at bevidne deres levevilkår.”

Karrieren startede, da McCurry i 1979 krydsede den pakistanske grænse til det konflikthærgede Afghanistan.
Forklædt som lokal og med filmrullerne syet ind i sit tøj, blev han den første fotograf, der kunne bevidne kampene i landet. Særlig et billede af en lokal pige med grønne øjne gik verden rundt.

I 1980 blev reportagen fra Afghanistan belønnet med den prestigiefulde Robert Capa pris. Siden har han rejst over det meste af verden, og Øksnehallen har arrangeret en række foredrag der dykker ned i enkelttemaer fra og omkring McCurry fotografiske virke:

Den 28. juni vil Anne Burchardi præsentere de buddhistiske verdeners forskellige udtryk, som Steve Mccurry har foreviget med sin linse i Burma, Cambodja, Indien og Tibet.

Den 5. juli vil den danske fotojournalist Jan Grarup fortælle om egne billeder og metoder samt om”hvorfor han kan finde på at sætte sit liv på spil for at få det rigtige billede”.

Den 10. juli er det leder af Fotografisk Center, mag. art. Kristine Kern, der lægger op til debat om forholdet mellem dokumentar- og kunstfotografi med udgangspunkt i Steve McCurrys billeder.

Den 12. juli inviterer Center for Kultur og Udvikling til informationsaften om deres 3-årige kultur – og udviklingsprogram i Afghanistan. Aftnen skal ”vise et helt andet billede af landet end krig og rædselsbilleder nemlig et Afghanistan, som syder af engagement og vilje til forandring”.

Den 26. juli vil årets pressefotograf, Mads Nissen, fortælle om sit arbejde med de prisvindende billedhistorier.

Tid og sted
22. juni – 29. juli 2012
Mandag – søndag kl. 11 – 17.

Øksnehallen, Halmtorvet 11 1700 København
Entré 75 kr. 12-17 år og studerende 40 kr.