Annoncør: Oxfam Danmark

Ansøgningsfrist: 18/12/2023

Job: Datadrevet CRM Manager med marketing-flair



Oxfam Danmark har i mere end 50 år arbejdet for en lige og retfærdig fremtid for alle. Vi samarbejder med folkelige organisationer i over 90 lande og er en del af det globale Oxfam.

I Oxfam Danmark ønsker vi at udbrede kendskabet til vores arbejde og engagere mange flere danskere i missionen om at forandre verden. Vi har verdens bedste sag og høje ambitioner. Vi tror på, at effektiv Customer Relationship Management er afgørende for vores succes, og vi søger derfor en dygtig CRM Manager, der kan udvikle en strømlinet CRM-platform til at optimere donorinteraktioner, forbedre donorrelationer, understøtte dataanalyse og drive vækst.

Du bliver en del af Kommunikations- og Fundraising-afdelingen og det tilhørende Donor Acquisition & Retention team, der består af 4 medarbejdere ekskl. studenter og praktikanter. Tilsammen har I ansvaret for at udvikle og optimere automatiserede engagerende donorrejser med blik på at øge livstidsværdien på vores forskellige målgrupper. 

Din rolle ligger i krydsfeltet mellem teknologi og forretningsdrift. Dit arbejde vil direkte bidrage til vores mål om at skabe langsigtet, bæredygtig vækst, maksimere indkomsten og opretholde en solid base af donorer. Det sker gennem segmentering og udsendelse af donorkommunikation (breve, mail og sms) samt udarbejdelse at dashboards og analyser til aktiv videndeling og opbygning af best in class performance internt i Oxfam Danmark og på tværs af Oxfam International.

Om dig

  • Min. 3-5 års ekspertise i CRM. 
  • En bachelorgrad med en præference i økonomi, statistik, marketing, business & management, datalogi eller et beslægtet område eller tilsvarende praktisk erfaring.
  • Analytisk tankegang og vant til at arbejde med data.
  • Evne til at strukturere og planlægge dit arbejde.
  • Nyder at diskutere CRM-initiativer og finde løsninger til at forbedre nøglemålinger.
  • Erfaring med automatiserede flows – og indsigt i kunderejser.
  • Erfaren i Microsoft Excel/Google Sheets og gerne med BI-værktøjer.
  • Proaktiv, løsningsorienteret, målrettet og selvkørende.

For nogle bonuspoint:

  • Erfaring med Microsoft Dynamics 365.
  • Erfaring med Click Dimensions eller andet mailsystem.
  • Erfaring med online fundraising.
  • Forretningsniveau på engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Du bliver en del af et dygtigt og dedikeret fællesskab i vores Kommunikations- og Fundraising-afdeling. Her vil du opleve et både socialt og fokuseret arbejdsmiljø, hvor man brænder for sagen og vil være blandt de bedste på sit felt. Vi er optagede af, at vi får leveret resultater for dem, vi arbejder for at hjælpe, men vi passer også på hinanden, og din trivsel og udvikling er vigtig for os.

Oxfam Danmark tilbyder

  • Et meningsfuldt og spændende job.
  • Tæt samarbejde med en masse engagerede kolleger i København og i resten af verden.
  • Et uformelt, hyggeligt og kollegialt arbejdsmiljø.
  • Arbejdstid på 37 timer om ugen inkl. frokost.
  • Pensionsordning og fleksibel arbejdstid, hvor du har mulighed for at arbejde hjemmefra. 
  • Mulighed for yoga og massage.

Vilkår
Ugentlig arbejdstid 37 timer. Tiltrædelse snarest. Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst med ansættelse i en AC-stilling. Arbejdssted er Oxfam Danmarks hovedkontor i København med gode muligheder for hjemmearbejde.

Send din ansøgning og cv til os hurtigst muligt og senest den 18. december kl. 23.59. Vi holder samtaler løbende og forbeholder os ret til at lukke for ansøgninger, hvis vi finder den rette kandidat inden da.

Ekstern fundraisingkonsulent Christian Sophus Ehlers assisterer ved rekrutteringen og kan kontaktes på tlf. 26717884, [email protected]

 Vær opmærksom på at vi ikke modtager ansøgninger uden om vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kommunikations- og Fundraising-chef, Signe Alsøe, på [email protected]

Stillingstype: Almindelig ansættelse

Frist: 18-12-2023

Start dato: 02-2024

Lokation: Danmark

Kontaktperson: Signe Hamann Alsøe, [email protected]

Ansøg