Annoncør: Couleur Café

Ansøgningsfrist: 04/06/2023

Job: Frivillige søges til Couleur Café festival



Couleur Café er Danmarks største festival og marked med Afrika som omdrejningspunkt. Lørdag den 10. juni afholdes en af Københavns hyggeligste festivaler med musik, modeshow, børneaktiviteter, kæmpe marked og meget mere. Festivalen er gratis og finder sted i området ved Skt. Hans Torv og Nørre Allé.

Vi glæder os til en festlig dag sammen med unge og gamle, familier og børn, afrohipsters og trendsetters, foreninger, kunstnere, afropreneurs og alle andre med et hjerte, der banker i takt med rytmerne fra Afrika. I år har vi skruet op for Afrika-informationen og har også FNs verdensmål med i billedet. Couleur Café kommer til at have fuldt program hele dagen og vi slutter af med et fantastisk afterparty med DJs og live-musik.

Festivalen organiseres af foreningen Afrika Forum i samarbejde med Kulturhuset Union. På dagen har køres det hele af frivillige med en række forskellige opgaver. Der er god stemning blandt både gæster og frivillige og alle opgaver er overkommelige og aftales på forhånd. Man kan sagtens nyde festivalen samtidig. Vi har stadig brug for lidt ekstra folk til at få det hele til at køre bedst muligt.

Alle frivillige får en madbillet og fri adgang til kæmpe afterparty på RUST senere på aftenen.

Skriv hurtigst muligt til frivilligkoordinator Søren på [email protected]

Se mere om festivalen på Facebook:
https://www.facebook.com/couleurcafedk