Annoncør: Mission Øst

Ansøgningsfrist: 18/03/2024

Job: Kreativ og skriveglad Fundraising Officer til NGO i rivende udvikling



Kan du stykke en kampagne sammen på tværs af kanaler og få danskerne til at støtte din sag? Har du lyst til at kombinere kreativitet med målgruppeanalyser og data? Og kunne du tænke dig at have et meningsfuldt job i en international NGO? Så er det lige dig, vi leder efter!

Deadline: den 18. marts 2024 midnat

Mission East søger en kreativ og initiativrig fundraiser til at hverve medlemmer, søge fonde, indgå erhvervssamarbejder og rejse privatdonationer til vores vigtige arbejde med at støtte sårbare mennesker.

Du kommer til at være en central del af vores tværfaglige Engagement Team, som udover dig består af fire medarbejdere, der arbejder med ekstern kommunikation, CRM og medlemsadministration. Blandt dine vigtigste opgaver bliver at løfte den måde, hvorpå vi rekrutterer nye donorer på tværs af kanaler, samt fastholde eksisterende medlemmer. Du skal være med til at styrke organisationens synlighed og økonomiske grundlag. Det sker via en række nye fundraisinginitiativer, som du skal være med til at udtænke, udvikle og implementere i tæt samarbejde med kollegaerne i Engagement Teamet.

Du bliver ansvarlig for:

  • Fundraising og fastholdelsesaktiviteter. Herunder produktion af vores kampagner, udvikling af Mission Easts medlemsprogram, kommunikation med medlemmer gennem direct mails, nyhedsbreve, velkomst- og takkebreve mm., samt udvikle loyalitetskoncepter for vores støtter og undersøge mulighederne for erhvervssamarbejde.
  • Rekruttering af støttemedlemmer til Mission East og hvervning af nye private donationer
  • Optimering af donorinteraktioner, forbedre donorrelationer, understøtte dataanalyse og drive vækst.
  • At undersøge og analysere eksisterende og nye målgrupper, som vores fundraising skal rettes imod

Derudover har vi brug for at du…

  • Har kontakt til leverandører, bureauer og organisationer
  • Assisterer med fondsansøgninger
  • Bidrager til udvikling og eksekvering af arrangementer, fundraisingevents og andre begivenheder organiseret af Engagement Teamet

Vi søger en fundraisingmedarbejder som…

  • har lyst til at engagere vores målgrupper, så de vil støtte op om vores arbejde
  • er god til skriftlig og mundtlig formidling – på dansk og engelsk – og kan lide at skrive
  • bruger målbare KPI’er og arbejder konstruktivt for at nå målene
  • har en god forretningsforståelse og interesse for salg, optimering og markedsføring
  • er resultatorienteret, sætter ambitiøse mål, kan sikre eksekvering i alle led og som elsker at skabe positiv forandring i samarbejde med andre
  • er initiativrig, kreativ, iderig og har lyst til at lære
  • trives i en opsøgende rolle og har en imødekommende tilgang

Det er afgørende for os, at du er nysgerrig på, hvordan vi i Mission East kan udvikle vores måde at lave fundraising ved aktivt at bruge data, finde nye veje ind til donorer og bruge vores tekniske systemer på den smarteste måde. Og vi leder efter en holdspiller, der er god til at samarbejde og løfte i flok.

Det er en fordel, hvis du har…

  • erfaring i at arbejde med CRM-systemer. Vi bruger Donorfy og OnlineFundraising. Det er ikke et krav, at du har erfaring med programmerne, men du skal have lyst til at blive superbruger
  • erfaring med at skabe gode kunderejser og anvende data på en konstruktiv og kreativ måde, så fundraisingindsatserne bliver bedre og mere fokuseret
  • erfaring med at søge fonde – både private og institutionelle
  • erfaring med grafisk arbejde eller kan arbejde med fotos
  • erfaring med annoncering/fundraising på sociale medier
  • kendskab til PowerBi

Du kan forvente at få…

  • mulighed for at være kreativ, iderig og tænke ud af boksen
  • en arbejdsplads, hvor der er kort fra ide til handling
  • søde kollegaer i et energisk team og en hverdag med humor og højt til loftet
  • et job med høj grad af fleksibilitet og selvbestemmelse i forhold til, hvordan du bedst tilrettelægger din arbejdstid og dine opgaver
  • en bred berøringsflade både i og uden for Engagement Teamet, da du også skal være i tæt kontakt med kollegaerne i vores projektlande og det Internationale Team.

Stillingen er 30-37 timer ugentligt afhængig af kandidaten og referer til Engagement Direktør.

Arbejdet foregår i organisationens hovedkontor i Hellerup, og arbejdstiden er fleksibel med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Ansøgning og CV:

Ansøgningsfrist mandag den 18. marts 2024 midnat.

Vi har ansættelsessamtaler den 20. og 22. marts.

Opstart hurtigst muligt.

Send din ansøgning og CV til [email protected] med:
– ”HQ-Fundraiser” i emnefeltet
– dit CV og ansøgning: navngiv dine filer med dit for- og efternavn først.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Isa Marie Romby på [email protected] eller 22483560

Mission East ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, alder, seksuel orientering, handicap eller religion.

Om Mission East:

Mission Øst er en international nødhjælps- og udviklingsorganisation, der arbejder i kriseramte lande i Østeuropa, Mellemøsten, Afrika og Asien. Baseret på vores værdier yder vi både akut nødhjælp under katastrofer og langsigtet udviklingshjælp til kriseramte lokalsamfund.

Mission Øst arbejder for at støtte sårbare mennesker og hjælpe udsatte lokalsamfund med at løfte sig selv ud af fattigdom og marginalisering. Vi arbejder både direkte med de mennesker, vi støtter, og sammen med lokale og internationale partnere og søger konstant at styrke vores hjælpeprogrammers relevans, effekt og bæredygtighed.

Læs mere på www.missioneast.org