Annoncør: Oxfam Danmark

Ansøgningsfrist: 07/04/2024

Job: Praktikant søges til politisk afdeling i Oxfam Danmark – efterår 2024



Vil du være med i kampen mod global ulighed og interesserer du dig for politik, udvikling og kommunikation eller analyse? Så læs med her!

Baggrund
Uligheden i verden er enorm. Det koncentrerer magten hos få mennesker, skader demokratiet og skaber fattigdom og konflikt. Uligheden betyder, at milliarder af mennesker verden over ikke har adgang til ordentlig uddannelse eller retfærdige levevilkår. Oxfam Danmark er en del af den internationale konføderation Oxfam, hvor bekæmpelse af ulighed står helt centralt. 

I den politiske afdeling i Oxfam Danmark arbejder vi for at styrke indsatsen mod den globale ulighed. Som praktikant i Policy & Advocacy afdelingen vil du blive involveret i kernen af vores politiske arbejde. Du vil komme til at bidrage med research, politiske notater og analyse, pressearbejde og anden kommunikation, politiske arrangementer og kampagner – og du vil følge politiske sager herhjemme og globalt, som har stor betydning for det globale syd.

Derfor skal du synes, det er spændende at ændre ved den politik og de strukturer, der fastholder mennesker i fattigdom, og som øger den ødelæggende ulighed. Desuden er du ikke bange for at dykke ned i længere rapporter eller forfatte politiske budskaber og samtidig stifte bekendtskab med en række af de værktøjer, der bruges i indflydelsesarbejdet.

Stillingen
Alt efter dine kompetencer og interesser kan dine opgaver bestå i at: 

  • Understøtte Oxfams politiske arbejde i Danmark, herunder særligt på klimauretfærdighed, økonomisk ulighed og retfærdig skat. Alt efter interesse vil du også få mulighed for at bidrage til vores arbejde omkring demokrati, menneskerettigheder, den generelle udviklings- og udenrigspolitik og fredsopbygning.
  • Understøtte vores indflydelsesarbejde for udviklingspolitikken rettet mod Christiansborg 
  • Hjælpe med kommunikationen omkring vores politiske arbejde, herunder særligt på Twitter, breve til politikere mv. 
  • Være med til at sætte fokus på vores dagsordener i den bredere offentlighed ved at skrive debatindlæg, samt understøtte, planlægge og afholde offentlige arrangementer, høringer, konferencer og webinarer;
  • Være med til at engagere danskerne i kampen mod ulighed ved at udøve støtte til vores kampagneteam, f.eks. gennem vores offentlige kampagner, arrangementer eller sociale medier.

Dine kompetencer
Du er studerende på en længere videregående uddannelse, der berører udvikling, klima eller ulighed som fx udviklingsstudier, statskundskab, økonomi, sociologi eller tilsvarende og er gerne i gang med det sidste år af din bachelor eller i gang med din kandidatuddannelse.   

Du har interesse og god forståelse for politik – særligt omkring udvikling, økonomisk, social og politisk ulighed, men også klima og fred og konflikt.

Dit arbejde er funderet i viden og fakta, og du kan gå selvstændigt til komplekse dagsordener og omdanne viden fra research og analyser på både dansk og engelsk til god kommunikation. Desuden er det en fordel, hvis du har erfaring i at arbejde med tal og data og evt. erfaring med Excel.

Du er nysgerrig og trives i et miljø, hvor tingene både går stærkt, men hvor der også er brug for grundighed og fordybelse. 

Det vil være en fordel, hvis du har interesse for politiske beslutningsprocesser i Danmark eller i international politik.

Oxfam Danmark tilbyder
Grundigt indblik i en organisation, der søger at gøre verden til et bedre sted for de fattigste og mest marginaliserede mennesker gennem indflydelses- og oplysningsarbejde. Du bliver del af en dynamisk, engageret og sjov arbejdsplads i centrum af København med stor mulighed for faglig udvikling.

Vi forventer, at du kan være en del af Oxfam Danmark på fuld tid (37 t/uge) i perioden fra 1. september til 31. januar 2025. Vi er ganske fleksible i forhold til studie og evt. studiejob i forhold til arbejdstid. Læs mere om krav og betingelser for at være i praktik hos Oxfam Danmark på Praktik i Oxfam Danmark

Du bedes sende din ansøgning og CV via nedenstående link. Ansøgningsfristen er 7. april 2024, og samtaler forventes afholdt kort derefter.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Mads Busck, politisk senior rådgiver: [email protected], tlf. 5192 3780. 

Vi kan desværre ikke tilbyde vores praktikanter løn, og det er derfor et krav, at du er indskrevet på et studie. Vi tilbyder til gengæld gratis frokostordning til vores praktikanter og mulighed for deltagelse i morgenyoga en gang om ugen.

Om Oxfam Danmark
Vi er en bevægelse af mennesker, der ikke vil finde sig i fattigdom og ulighed. Vi er del af den globale konføderation Oxfam. 

Oxfam betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset alder, køn, religion, seksualitet eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Vi er en international sammenslutningaf 20+ organisationer (Affiliates), der arbejder sammen med partnere og lokalsamfund inden for humanitære, udviklingsmæssige og kampagner i mere end 90 lande. Alt vores arbejde ledes af tre kerneværdier: Empowerment, Accountability, Inclusiveness. 

Oxfam er forpligtet til at forhindre enhver form for uønsket adfærd på arbejdspladsen, herunder seksuel chikane, udnyttelse og misbrug, manglende integritetog økonomisk forseelse, og fremme af børns, unges og voksnesvelfærd. Oxfam forventer, at alle medarbejdere og frivillige deler dette engagement gennem vores adfærdskodeks. 

Vi prioriterer det højt at sikre, at kun de, der deler og demonstrerer vores værdier, rekrutteres til at arbejde for os. Bemærk: Alle tilbud om ansættelse kræver tilfredsstillende referencer og kan være underlagt screeningskontrol, som kan omfatte strafferegistre og kontrol af finansiering af terrorisme.

ANSØG