For et år siden kunne vi rapportere, at jordens måske vigtigste vejrfænomen var ved at vende fra sin kølige fase( La Niña) til sin varme fase (El Niño). Nu svinger vejrfænomenet højst sandsynligt snart igen fra sin ene yderlighed til den anden.
Skiftet kommer til at have enorme konsekvenser globalt, og det vil både skabe og mindske humanitære katastrofer for mange af jordens mest klimaforandringssårbare befolkninger. Vejrfænomenet har nemlig enorm regional betydning for mængden af nedbør og temperatursvingninger og dermed også for, om det er tid til tørke eller oversvømmelse.
Dertil er skiftet en afgørende faktor for, om vi virkelig oplever den globale opvarmning eller ej. Tænk bare på det seneste års varmerekorder og denne sommers skræmmende alarmklokker om hedebølger, der truer høsten i så forskellige lande som USA, Indien, Kina og Rusland.
Stillehavets vilde vejrbørn
Vejrfænomenet, der nu står til at skifte, er ENSO (El Niño Sydlig Oscillation). ENSO veksler mellem tre forskellige faser: en neutral fase, en varm fase (El Niño, spansk for den lille dreng) og en kold fase (La Niña, spansk for den lille pige).
Faserne skifter uregelmæssigt og varer i sjældne tilfælde op til syv år. Skiftet mellem de forskellige faser afhænger af forholdene i Stillehavet ud for Sydamerikas kyst. Helt præcist er den afgørende faktor, om relativt varmere eller koldere vand bliver tilgængeligt i overfladen i det centrale og østlige Stillehav.
Nedkøling, opvarmning og mængden af fordampet vand påvirker vejrforholdene langs ækvator enormt. Det er særligt i regionerne omkring Stillehavet og Det Indiske Ocean, at effekterne bliver følt, men effekterne er også markante i lande ud til Atlanterhavet som eksempelvis Brasilien og Nigeria.
El Niño og La Niña er især kendt for at skabe store regionale udsving i nedbørsmængder, ofte med tørke eller oversvømmelser som konsekvens.
I El Niño-år bliver relativt varmere vand fra de øverste par hundrede meter af vandsøjlen i det vestlige Stillehav skubbet mod øst – altså mod Syd- og Nordamerika – og tilgængeligt i overfladen i det centrale og østlige Stillehav, hvilket betyder mere fordampning og globale temperaturstigninger.
På den anden side er det La Niña, når relativt koldere vand bliver tilgængeligt i overfladen i den centrale og østlige del af Stillehavet. Det sænker den globale temperatur og begrænser fordampningen af havvand i området.
Den neutrale fase ligger mellem de to perioder og kommer til udtryk blandt andet som mindre ekstreme vejrforhold end under de andre faser.
FN-organisationen WMO, der beskæftiger sig med vejr, vand og klima, anslår, at der er 60 procents chance for, at El Niño-fasen vil ophøre mellem juli og september. Sandsynligheden øges til 70 procent for, at det vil ske inden udgangen af november. Samtidig skriver WMO, at ENSO plejer at slå over til La Niña efter en El Niño af denne styrke.
Ingen børn er ens
Det er ikke så simpelt, at La Niña bare betyder tørke, mens El Niño betyder oversvømmelser. For eksempel betyder El Niño normalt øget nedbør i blandt andet Somalia, Kenya og Chile, mens lande som Colombia og Mozambique oplever tørke.
Men det var ikke helt tilfældet i år, hvor mange lande oplevede begrænset regnfald, og andre kun fik for kortvarig og voldsom regn til, at jorden kunne optage vandet efter flere år med La Niñas tørke.
Men ifølge Ole Krarup Leth, der er souschef i Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), er det faktisk ikke den store overraskelse.
”Ligesom børn fra samme familie kan være meget forskellige, så har ingen El Niño eller La Niña præcis samme effekt som ved tidligere udsving,” siger han.
Vi havde jo en kraftigere El Niño-periode tilbage i 2015-2016, men alligevel slår vi nu alle rekorder under denne svagere El Niño
Ole Krarup Leth, DMI
”Denne El Niño har medført temperaturforøgelser, men ikke markant meget mere nedbør. I Chile, hvor jeg boede i otte år, plejer det ellers at give meget nedbør, men ikke så meget denne gang. Nordpå i Colombia og Peru har de dog oplevet en hård, men forventelig tørke.” siger han.
Det mest bemærkelsesværdige ved denne El Niño-fase er ifølge Ole Krarup Leth, at den med sine temperaturstigninger har været udslagsgivende for, at netop 2023-24 slog varmerekord efter varmerekord.
”Og det er meget vigtigt at bide mærke i,” siger han og fortsætter: ”For vi havde jo en kraftigere El Niño-periode tilbage i 2015-2016, men alligevel slår vi nu alle rekorder under denne svagere El Niño. Og ja, så kan man jo kun begynde at gisne om, hvor voldsomt det kan blive næste gang, der kommer en kraftig El Niño.”
Skiftet til La Niña efter kun et år med El Niño er både godt og skidt.
Det kan blive en katastrofe for Afrikas Horn, hvor det blev anslået, at mere end 31 millioner mennesker var stærkt påvirkede af tørke i 2022. UNICEF, FN’s børnefond, nåede frem til, at over 40.000 omkom som følge af tørken i 2022 i Somalia.
Også i Kenya og det sydlige Etiopien er det meget problematisk, at nedbørsmængden igen svinder ind, uden at der har været tid til, at vandreservoirerne er blevet fyldt op.
Andre regioner kan dog forvente mere regn og lavere temperaturer. Det kan redde liv, blandt andet i Indien, hvor tårnhøje temperaturer og manglende vand i floderne fra regn og de skrumpende gletsjere i Himalaya har plaget den enorme befolkning. Men risikoen for at der kommer for meget regn, er selvfølgelig stor, og det kan betyde voldsomme oversvømmelser.
Samlet vil skiftet tilbage til La Niña på det globale plan formodentlig betyde, at der er en lille chance for, at høsten i år alligevel kan reddes, og at den kommer til at blive god næste år på grund af de sænkede temperaturer.
La Niña bør være et pusterum, ikke en handlingspause
For Ole Krarup Leth ligger der dog en fare i, at den globale temperaturstigning for en stund bliver mindre, simpelthen fordi han er bange for, at det vil mindske viljen til at agere mod den globale klimaforandring. Han slår fast, at det er vigtigt ikke at glemme, at den helt store trussel på sigt er de menneskeskabte klimaforandringer.
Selvom udsvingene i ENSO – altså El Niño, La Niña og mellemperioderne tilsammen – skaber store udfordringer og udløser katastrofale humanitære kriser, så er det klimaforandringerne, der gør katastroferne så alvorlige.
Klimaforandringerne betyder nemlig ikke bare højere temperaturer, men også ændringer af andre vigtige hav- og vejrforhold. Ole Krarup Leth fremhæver særligt betydningen af de forandringer, som et rimeligt ukendt vejrbælte omkring ækvator gennemgår, kommer til at have.
”Mængden af nedbør i og omkring ækvator afhænger nemlig af den intertropiske konvergenszone. Det er et bælte, der ligger hele vejen rundt om jorden, hvor varm luft og store mængder af fordampet vand stiger op og udvikler sig til regnskyer i løbet af dagen.”
Bælter flytter sig med solen og årstiderne og bevæger sig nordpå i sommerhalvåret og sydpå i vinterhalvåret.
“Der er selvfølgelig udsving i løbet af året, og zonen bliver meget påvirket af ENSO-faserne, Men det, vi ser i klimamodellerne, som er så katastrofalt, er, at det bælte ser ud til at blive smallere og smallere, efterhånden som jorden gennemsnitligt bliver varmere,” siger Ole Krarup Leth.
På sigt vil der altså være mindre og mindre regnvejr og mere og mere tørke i store dele af troperne. Det kan jo virke helt håbløst, men heldigvis er der også meget, der kan gøres for at begrænse de menneskelige omkostninger ved klimaforandringer.
Det er blandt andet derfor, at DMI sammen med Ghanas meteorologiske institut arbejder på et datagrundlag, som kan bruges til at planlægge klimatilpasningstiltag i Ghana.
I Tanzania bidrager DMI med rådgivning om udvikling og udrulning af observationssystemer, der kan understøtte egentlige varslingssystemer for ekstremt vejr, eksempelvis tørke og oversvømmelse, som vil opstå hyppigere i fremtiden.
