Verdens største vejrsystem er skiftet fra sin kolde variation, La Niña (den lille pige) til den varme, El Niño (den lille dreng), ifølge den amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration, og det for får alarmklokkerne til at ringe.
Ifølge den Meteorologiske Verdensorganisations (WMO) generalsekretær, Petteri Taalas, vil det have meget mærkbare konsekvenser:
”Vi har lige haft otte af de varmeste målte år, selvom at vi har haft en kølende La Niña i de seneste tre år, og det har ageret som en bremse på den globale temperaturstigning.”
”El Niño vil højst sandsynligt føre til en ny stigning i den globale opvarmning og en øget chance for at slå temperaturrekorder.”
I praksis betyder det, at der er en god chance for at mindst et af årene frem til 2027 vil byde på en temperaturstigning, der er højere 1,5 grad.
Hedebølger, tørke og skovbrande har allerede ramt os igen i år, og har store menneskelige omkostninger, og det vil kun blive værre.
Læs mere om FN og 1,5 gradstærsklen, her på Globalnyt.
La Niña og El Niño har dog ikke kun betydning for den globale temperatur, men også for den type af naturfænomener. der rammer nogle af de mest udsatte områder og mennesker i verden, og Taalas anbefaler, at alle forbereder sig på El Niño.
Hvad er La Niña og El Niño
La Niña og El Niño er betegnelserne for de to ekstreme ender af det vejrsystem, der udgår fra det tropiske østlige Stillehav, som betegnes El Niño sydlig oscillation, eller ENSO.
Vejrsystemet er drevet af de skiftende havstrømme, der hæver og sænker overfaldetemperaturen i den del af Stillehavet. Det ændrer temperaturen, fordampningen og lufttrykket.
ENSO fluktuerer mellem en neutral variation, dens opvarmende udgave, El Niño, og dens nedkølende variation, La Niña.
ENSO påvirker som nævnt ikke kun den globale temperatur, men er også en af de vigtigste faktorer for vejret i store dele af verden.
Effekten føles primært i de lande, der ligger i eller ud til Stillehavet og det Indiske Ocean, men også Vestafrika og det østlige Nord- og Sydamerika bliver påvirket.
Ingen variation af ENSO er præcis som de foregående, og effekten er ikke den samme året rundt.
Alle variationer af ENSO fluktuerer i tid, men i de seneste årtier har perioderne med El Niño og La Niña tendenseret til at vare i længere tid, ofte adskillige år af gangen.
Effekten er dog altid markant, og er en stor faktor for den type af naturfænomener, der i stigende grad udvikler sig til katastrofer, og den føles stærkest i nogle af de mest udsatte områder i verden.
Hvor er det vigtigst for verden at være opmærksom på El Niños effekter
🌍 Østafrika og Afrikas Horn:
La Niña er en af de primære årsager til den tørke, der i de seneste tre år har ramt særligt Somalia, Etiopien og det nordlige Kenya hårdt.
Læs mere om tørken i Etiopien, her på Globalnyt.
Læs mere om tørken i Somalia, her og her på Globalnyt
Med udviklingen til El Niño vil den del af Afrika få langt større mængder af nedbør, men det er ikke nødvendigvis en god ting.
De tørkeramte områder er nemlig rigtigt dårligt i stand til tage imod voldsomme mængder af nedbør, og det kan føre til flashfloods, oversvømmelser og tabet af vigtig og næringsrig topsoil.
Allerede under den neutrale variation blev områder som Beledweyne i Somalia ramt af store oversvømmelser.
Netop fordi mennesker under den lange tørkeperiode har søgt til områder, hvor der er adgang til vand – når de da ikke søger mod de større byer – kan El Niño få større menneskelige omkostninger, når floder og søer går over deres breder og lavland oversvømmes.
Læs og hør mere om klima-flygtninge her på Globalnyt.
🌍 Det sydlige og centrale Afrika:
La Niña betyder øget nedbør i Zambia, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Sydafrika, mens El Niño markant begrænser mængden af nedbør.
Det er svært at sige, hvor stor effekten vil blive, men eftersom disse lande er ramt af den globale inflations- og fødevarepriskrise, kan en længere periode med El Niño have store konsekvenser for befolkningen både på landet og i byerne.
Læs om tørken under El Niño, 2014-2016, i Zimbabwe her på Globalnyt.
En længere tørkeperiode kan blandt andet på grund af den medfølgende migration fra land til by, hvor der ikke nødvendigvis venter arbejde eller fødevaresikkerhed, derfor også have negative konsekvenser for landendes allerede prekære politiske stabilitet.
Læs en analyse af den politiske situation i Mozambique her på Globalnyt.
Hør om den politiske situation i Sydafrika her på Globalnyt.
Madagaskar kan forventes at blive hårdest ramt af El Niño. Den store østat har allerede været hårdt ramt af tørke i flere år, og El Niño vil yderligt sænke mængden af regn, hvilket kan have meget alvorlige konsekvenser for de mange fødevarerusikre mennesker på øen.
Læs mere om situation på Madagaskar her og her på Globalnyt.
🌎 Sydamerika:
Det nordlige Sydamerika har et vådt klima under La Niña og et tørt under El Niño, og det kan have store konsekvenser for rigtigt mange mennesker.
Både Colombia og Venezuela fik en plads på Norsk Flygtningehjælps (NRC) nylige liste over de mest oversete konflikter, og særligt i Venezuela er der en rigtig stor fødevareusikker befolkning, der er afhængig af den lokale landbrugsindustri.
Læs mere om situationen i Venezuela her på Globalnyt.
Befolkningen i de to lande er ligesom i Afrika hårdt ramt af den internationale udvikling, og en langvarig El Niño kan have en stor effekt på regionen.
Længere sydpå, i Ecuador og Peru vil den varmere ENSO-variation føre til et vådere klima, og det medfører oversvømmelser og jordskred.
I Argentina og Brasilien kan El Niño føre til større mængder af nedbør, hvilket er gode nyheder for særligt Argentinas tørkeramte landbrugssektor.
Det nordlige Brasilien vil dog formodentligt få meget mindre regn end normalt, hvilket kan medvirke til skovbrande, som det var tilfældet i 2016 og 2017.
Læs mere om den politiske udvikling Brasilien om Amazonas her og her på Globalnyt.
🌏 Oceanien og Indonesien:
El Niño medfører typisk lavere mængder af nedbør i denne del af Stillehavet og det Indiske Ocean, hvilket betyder at frekvensen af skovbrande i lande som Indonesien, Australien, New Zealand, Fiji og Samoa vil stige.
Læs mere om skovbrande i Indonesien under El Niño, 2014-2016 her på Globalnyt.
Læs mere om afskovning i Indonesien her på Globalnyt.
De øgede temperatur betyder også, at frekvensen og styrken af storme stiger, hvilket kan ramme de mange små og isolerede stillehavsøer hårdt. Allerede i år under den neutrale periode har der været mange og rekordslående storme.
Læs om nogle af 2023 voldsomme cykloner her og her på Globalnyt.
——–
Hvis du gerne vil være sikker på at du bliver opdateret om vigtige globale udviklinger og historier, kan du tilmelde dig til Globalnyts nyhedsbrev, der udkommer tre dage om ugen.
