Brasiliens mine- og energiminister, Silas Rondeau, sagde i weekenden, at det brasilianske statsstyrede olie- og gasselskab, Petrobas, måske vil acceptere en stigning i prisen på boliviansk naturgas, som udgør ca. halvdelen af kæmpelandets gasforbrug, skriver Berlingske Tidende mandag.
Siden den 1. maj, da Bolivias nye venstreorienterede præsident og regering nationaliserede Andeslandets olie- og naturgasforekomster og beslaglade Petrobas produktionsfelter og aktiver, har forholdet mellem Sydamerikas fattigste land og Petrobas været anspændt. Petrobas er en af de 2 største udenlandske investorer i Bolivias energisektor.
Silas Rondeau føjede til, at Bolivia dog først “klart må kunne bevise”, at den hidtidige prisfastsættelse påfører Bolivia tab.