For sundhed i Sierra Leone

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Antropolog Anne Marie Frøkjær er i begyndelsen af januar rejst til Sierra Leone i Vestafrika som projektassistent for Mission Afrika (tidl. Sudanmissionen).

Her skal hun i et år i samarbejde med den sierra-leonske projektkoordinator, Samuel Palmer, videreudbygge den primære sundhedsindsats ud fra sundhedsklinikken i byen Kangahun.

Anne Marie Frøkjær var i sommeren 2008 del af et team, der evaluerede sundhedsprojektet og en husstandsundersøgelse i Kangahun og områdets landsbyer.

Undersøgelsen har givet nyttig viden om sundhedstilstanden, hvilke sygdomme der er hyppige, og hvad folk egentlig ved om de mest almindelige sygdomme, bl.a. hiv/aids og malaria.

Evalueringen gav en række anbefalinger, for at projektets mål kan nås, inden Danida-støtten til projektet udløber i 2010.

Sierra Leone med 6 millioner indbyggere er en af verdens allerfattigste nationer og lider stadig under eftervirkningerne af en ualmindelig grusom borgerkrig, som varede i 10 år, kostede titusinder af dødsofre og sluttede i 2002.

Landet opnåede uafhængighed fra Storbritannien i 1961.

Læs mere på www.missionafrika.dk