Af Diane Hampton og Bernhard Bierlich
En dansk antropolog vil over de næste to år gå i dybden med sundhedsforholdene i den tidligere danske koloni de Vestindiske øer. Der er specielt fokus på uligheder og fattigdom, som begrænser adgang til sundhedspleje.
Selv i den rige del af verden findes der uligheder, økonomiske såvel som sundhedsrelaterede. Adgang til sundhedspleje er imidlertid en grundlæggende menneskeret.
Tillader vi markedskræfterne at styre hvem, der modtager og hvem, der må undvære sundhedspleje, står vi tilbage med et argument om omkostningseffektivitet og spørgsmålet om, hvad et liv er værd.
Kan det betale sig at redde liv, når det er dyrt og de berørte er sorte, fattige og andre minoriteter i den rige verden eller lever i den fattige, og ”ressourcesvage” del af verden.
Hvilken behandlings-beslutning tager man? For at besvare dette spørgsmål og placere det i en reel sammenhæng kan man starte med at tage til den rige del af verden og se på den beslutning, sundhedsstyrelsen i staten New York traf i sin kamp mod tuberkulose i 1979-94.
Her skyede man ikke de store omkostninger og brugte hen ved 400 millioner dollar i årene 1979-94 i behandlingen af 20.000 tilfælde af TB (altså cirka 20.000 dollar per syg).
Man fandt, at den dyre behandling var en succes, som forsvarede de store udgifter, og man konkluderede, at det havde drejet sig om en ”omkostningseffektiv” indsats.
Sundhed og Social Retfærdighed
Sundhed må aldrig blive til et spørgsmål om, hvad et liv er værd, og om man er født i den rige del af verden, er hvid eller sort, tilhører en minoritet eller bor i den ressourcesvage del af verden.
Dobbeltmoral præger imidlertid måden at tænke på i de rige lande. De er dygtige til med stor selvforståelse og en vis lethed, gerne med henvisning til interessen for den ”nationale sikkerhed” og ”cost-benefit” at sige ”ja, selvfølgelig skal fattigdom og sygdom bekæmpes, det kan jo betale sig”.
Samtidig er de selvsamme lande dog ikke parate til at omsætte de smukke ord til handling, ”put money where the mouth is” og måle et menneskes liv, hvor end det leves, hvad enten man er rig eller fattig, hvid eller sort, eller fattig og kvinde i den tredje verden efter samme målestok.
Så længe denne praksis finder sted, kan kampen mod fattigdom og for menneskerettigheder og sundhed for alle ikke siges at være vundet.
Sundhedsforhold på Jomfruøerne i Caribien
Når det kommer til de amerikanske Jomfruøer, er sandheden barsk og hører hjemme i denne fortælling om magtesløse, sorte og fattige menneskers krænkede rettigheder til bl.a. sundhed.
Efter at Danmark solgte sine vestindiske tropekolonier i 1917 til USA – og glemte alt om dem, deres ve og vel -, er det med hensyn til rettigheder ikke mindst på sundhedsfronten desværre gået gevaldigt ned ad bakke, med dalende bevillinger til sundhedssektoren.
En ældre læge fra St. Croix fortalte Bernhard forleden, hvordan amerikanerne og den amerikanske flåde forvaltede Jomfruøerne i 1920erne – ikke ulig måden, hvorpå englænderne i kolonitiden styrede deres oversøiske besiddelser med magt, militær disciplin og på en undertrykkende-racistisk måde.
Efter at have købt øerne af danskerne indførte amerikanerne et udgangsforbud – en foranstaltning, der i nyere tid ellers kun er blevet taget i brug i nødstilfælde (!), for at sikre ro og orden efter en voldsom orkan.
På bedste imperialistiske vis befalede de og gav ordrer. De skilte Jomfruøernes ”mentalt syge” fra deres familier, deres vante omgivelser og sejlede dem op til Washington i Nordamerika.
Dér blev de anbragt på det berygtede psykiatriske hospital St. Elizabeth Hospital (nu lukket) og blev ofre for umenneskelige eksperimenter.
Danskerne stiftede bekendtskab med et lignende psykiatrisk hospital i Oregon i filmen ”Gøgereden” med Jack Nicholson (1975).
Uligheder og Brystkræft på Jomfruøerne
Diane Hampton, en amerikansk kunstterapeut og handikaprådgiver bosat på Jomfruøerne, og sundhedsantropolog Bernhard Bierlich undersøger fra februar 2015 og to år frem uligheder hos kvinder med brystkræft på de amerikanske Jomfruøer i Caribien.
Projektet er blevet godkendt af American Cancer Society og dens afdeling på Jomfruørne og bygger ligeledes på et samarbejde med University of the Virgin Islands og Ponce School of Medicine and Health Sciences, Puerto Rico.
På Jomfruøerne (befolkning 110.000) er 510 kvinder blevet diagnosticeret med brystkræft – heraf hhv. 150 på øerne Skt. Croix og 360 på Skt. Thomas og den lille ø Skt. Jan.
Nogle af dem er blevet behandlet eller er i øjeblikket under behandling. Andre lever med deres diagnose og har besluttet at vente og se.
I nogle af disse tilfælde undlader kvinder uden sygesikring at søge, hvad de opfatter som en for dyr behandling og en tung økonomisk byrde for dem og deres familier.
Dette bekræftes af en kvinde, som havde brugt cirka 400.000 kroner på sin behandling.
Diane og Bernhard fokuserer på disse uligheder, rettigheder og den fattigdom, som begrænser adgangen til sundhedspleje, set fra kvinders perspektiv, inklusive kvinder “i fare”, dvs. fattige kvinder, som ikke får foretaget en mammografi og forbliver u-diagnosticerede.
Dette billede understreger den generelle situation med store sundhedsuligheder og uoverkommelige sundhedsudgifter, hvis man er fattig og kvinde.
Disse uligheder er forbundet med Jomfruøernes perifere geografiske placering og deres størrelse – ”et lille område fortjener som følge af sin mindre befolkning et lille tilskud”, argumenter regeringen i Washington fejlagtigt.
I sin argumentation udviser den amerikanske regering ligeledes en nedladende/racistiske attitude, ikke ulig attituden over for Haiti, ifølge lægen og sundhedsantropolog Paul Farmer.
Projektet, det første af sin art på Jomfruøerne, vil se på, hvordan magtesløse mennesker må leve i usunde og sygdomsfremkaldende miljøer i nærheden af et olieraffinaderi (et af verdens største) og en losseplads.
Det vil også analysere en række fortællinger om brystkræft og fremhæve de dele, der vedrører forvaltningen af sygdom og de enkelte kvinders opfattelse og behandling af denne.
Det er iøjnefaldende, at antallet af 510 diagnoser ikke omfatter mange fattige kvinder, der forbliver u-diagnosticerede.
Da denne gruppe er meget lidt-læsende, vil projektet søge at nå disse kvinder ved at få lokal radio og tv til at annoncere projektet og muligheden for diagnosticerede og u-diagnosticerede kvinder til at deltage i vores anvendte studie – den lokale cancerforening, som støtter projektet, vil sørge for annonceringen.
Projektet bygger ligeledes på forskellige “synliggørende-bevidstgørende kampagner”.
I forbindelse med disse vil kvinder med brystkræft have ”hovedroller” under de planlagte månedlige aktiviteter, lige fra en “kick-off”-middag for de kvinder, der deltager i projektet, yoga og massage, til gåture på stranden, dans, kunsthåndværk, empowerment og workshops om business og iværksætteri.
Disse månedlige aktiviteter vil blive fastholdt på film af en lokal prisbelønnet filmproducer og vist i lokalt fjernsyn.
Projektet vil fokusere på sundhed, miljø og fattigdom i kvinders narrativer samt aktiviteternes effekt på bevidsthed, solidariteten blandt kvinder og deres sundhedsrettigheder.
I sidste ende vil vi samle de forskellige tråde og understrege alle kvinders ret til overkommelige sundhedspleje, uanset hvor i verden de bor, deres økonomi og race.
Støtte og flere oplysninger
Diane og Bernhard vil gerne bede om en håndsrækning for at kunne gennemføre de forskellige elementer i projektet. Vi vil være henrykte, hvis læserne kan bakke op om projektet og donere en skilling på vores donationsside. Tak skal I have! Jeres støtte vil gå til selve formidlingen af projektets resultater på film og dens delvise finansiering, som beløber sig til cirka 250.000 kroner.
Man kan donere via denne side: https://fundly.com/heath-inequalties-among-women-with-breast-cancer-usvi
Vi vil løbende postere nyheder og informere om projektet, dets forløb og resultater på donationssiden.
Diane Hampton er mag. art. fra Rutgers universitet og handikapkonsulent. Hun har arbejdet i USA og på Jomfruøerne.
Bernhard Bierlich er sundhedsantropolog, Ph,D. fra Cambridge University. Hans speciale er Afrika og Caribien,
Sammen leder Diane og Bernhard et sundhedsprojekter om brystkræft – støttet af bl.a. American Cancer Society på de amerikanske Jomfruøer – og med universitetspartner fra Jomfruøerne og Puerto Rico.
