Susanne Larsen ny præsident i Dansk Røde Kors

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Tidligere admin. direktør i SAS, Susanne Larsen, blev i weekenden valgt til ny præsident for Dansk Røde Kors på organisationens repræsentantskabsmøde i Nyborg.

– Røde Kors er jo garantien for nødhjælp i verden og frivilligt arbejde i Danmark. Der er en tryghed ved Røde Kors – det at man har et Røde Kors. Derfor er jeg meget glad for valget, siger den 58-årige erhvervskvinde.

Hun afløser 1. januar 2010 tidl. nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, der har valgt at træde tilbage efter 4 år på posten.

Stillingen som præsident er ulønnet, og Susanne Larsen kommer til at sidde i spidsen for 20.000 frivillige og 70.000 medlemmer. I foråret sagde Susanne Larsen farvel til en karriere som topleder i dansk erhvervsliv, og det er bl.a. den erfaring, hun vil tage med, når hun overtager præsidentposten.

Udover stor ledelseserfaring tager Susanne Larsen et stort “frivilligt hjerte” med til arbejdet som præsident i Røde Kors.

– Jeg kommer selv fra arbejderklassen og er en mønsterbryder. Jeg er endt i toppen af erhvervslivet. Men når man selv har fået mange muligheder, og der stadig er nogen derude, der har brug for nogle muligheder, så føler jeg, at jeg har en forpligtelse til at give noget tilbage. Og hvis jeg kan bidrage med noget, så gør jeg gerne det, siger hun.

Susanne Larsen sidder i en række bestyrelser for virksomheder og foreninger. – Jeg synes, ligegyldighed er skræmmende. Det at man ikke forholder sig til den virkelighed, man lever i, det kan godt virke skræmmende. Derfor forholder jeg mig til min omverden, siger hun.

Susanne Larsen har en lang karriere bag sig i SAS, hvor hun har været administrerende direktør fra 2003 og indtil dette forår, da hun gik på pension. Hun er udpeget af regeringen som formand for Frivilligrådet. Hun er gift og har 2 voksne børn

Repræsentantskabet er Dansk Røde Kors’ øverste myndighed, og repræsentanter fra alle afdelinger mødes hvert andet år for at fastlægge de overordnede strategier og politikker.

Repræsentantskabet vælger en styrelse, der står for den overordnede ledelse af DRKs virksomhed. Styrelsen består af 15 ulønnede medlemmer.

Yderligere oplysninger hos pressechef Hans Beck Gregersen på mobil 20 82 84 15