Svensk magasin: Våbenfabrikant var Røde Kors-sponsor

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Da Røde Kors satte ind med nødhjælp efter tyfonen Haiyans hærgen på Filippinerne sidste år, var det blandt andet med bidrag fra den svenske våbenproducent Saab. Røde Kors ser ingen problemer i at tage mod udstyr fra et firma, der samtidig forsøger at sælge våben til landet.

Røde Kors fik vandrensningsudstyr og telte fra våbenfabrikanten Saab til at dele ud blandt ofrene for tyfonen Haiyan, der raserede store dele af Filippinerne sidste år.

Det skriver det svenske magasin OmVärlden.

Samarbejdet er kontroversielt, fordi Saab på samme tidspunkt forsøgte at få Filippinernes regering til at købe Jas Gripen-kampflyet, og OmVärlden stiller stort spørgsmålstegn ved, om en våbenproducent kan ses som en neutral partner under en humanitær indsats.

Flere organisationer har regler, der skal forhindre den type samarbejder.

De svenske afdelinger af bl.a. Red Barnet og Læger uden Grænser oplyser til OmVärlden, at de ikke tager imod hjælp fra våbenindustrien.

Men generalsekretæren hos svensk Røde Kors siger til magasinet, at hun ikke ser nogen problemer i samarbejdet med Saab.

Læs hele artiklen hos OmVärlden