I 2014 blev syv medlemmer af People’s United Democratic Movement (PUDEMO) arresteret, og anklaget for terrorisme i henhold til Swazilands antiterrorlov. De havde båret en t-shirt, med PUDEMOs logo i det lille enevældige monarki.
Men i stedet for at acceptere præmissen for anklagerne, valgte generalsekretæren for PUDEMO, Mlungisi Makhanya, sammen med de andre anklagede, at udfordre antiterrorloven. Ikke mindst fordi dens definition af terrorvirksomhed er ”alt for bred og vag og ikke forenelig med landets forfatning,” der i princippet sikrer borgerne ytrings- og forsamlingsfrihed, som Makhanya sagde dengang.
Skal høres før man bliver dømt
To år senere, sidste fredag, faldt dommen så, der erklærede dele af Swazilands antiterrorlov forfatningsstridig. To af de tre dommere vurderede således, at loven reelt set ulovliggør PUDEMO og betragter partiets medlemmer som terrorister, før de får mulighed for at forsvare sig selv. En tredje dommer var uenig med dommen.
”Forfatningen er et spejl, som vi står foran, og kan vurdere hvem vi er som folk,” pointerede dommerne i domsafgivelsen, og mente dermed, at dele af antiterrorloven ikke gav et godt billede af, hvad det ville sige at være Swazi.
”Det er ikke retfærdigt, at en person kan være dømt før han eller hun er blevet hørt i sagen,” konkluderede de to dommere blandt andet i deres domsafsigelse.
Det er især de paragraffer i loven, der definerer en terrorhandling og terrorgrupper, der er blevet underkendt.
Dommen ændrer ikke noget
Selv om dommen således er en sejr for PUDEMO og demokratibevægelsen i Swaziland, mener Bheki Dlamini, der er præsident for PUDEMOs ungdomsliga SWAYOCO, ikke at dommen kommer til at ændre meget i praksis.
Han er selv blevet anklaget for terrorisme, tortureret, og sad i fængsel i næsten fire år, mens han ventede på sin dom. Efter at være blevet frikendt for anklagerne imod ham, måtte han dog flygte ud af landet i 2014, efter at have holdt en politisk tale 1. maj.
”Dommen vil ikke ændre noget på min situation. Jeg kan stadigvæk ikke vende tilbage til Swaziland, ligesom mange andre aktivister, for den politiske situation har ikke ændret sig,” siger Bheki Dlamini.
”Dommen er selvfølgeligt en sejr for os, primært fordi den viser at vi havde ret i, at loven er drakonisk og styret er udemokratisk. Men den ændrer ikke noget. Politiske partier er stadigvæk ulovlige, kongen har stadigvæk al magt og folket ingen, og politiet bruges stadigvæk til at kvæle vores politiske friheder.”
Kampen forsætter
Så selvom dommen selvfølgeligt skal tages til efterretning, fortsætter kampen for demokrati og frihed. Der er ikke tid til at fejre den lille sejr den repræsenterer, mener Bheki Dlamini.
”Antiterrorloven er ikke hovedproblemet i Swaziland. Hovedproblemet er politisk, ikke juridisk. Vi vil have politisk magt, og dette opnår vi kun gennem et flerpartidemokrati, hvor folk har mulighed for at stemme på nogen, der vil sætte en stopper for fattigdom, sult og manglende adgang til landbrugsjord,” siger han.
”Befolkningen i Swaziland, og i resten af verden, må ikke forledes til at tro at denne dom betyder, at regimet er klar til at demokratisere landet. Hvad vi har brug for, for at dette kan ske, er et vedvarende pres på det både indefra og udefra.”
Swaziland er et lille enevældigt kongedømme, der nominelt er et lavmellemindkomstland, men reelt er et land hvor to tredjedele af befolkningen lever i absolut fattigdom, hvor kongen udpeger premiereministeren, regeringen, og dele af parlamentet, og hvor han reelt har det sidste ord i alle betydende beslutninger.
