Heritage Day er den sydafrikanske befolknings hyldest til landets store kulturelle arv. Sydafrikanerne fejrer deres kulturelle rigdom ved at holde fri og markere dagen, som i år ligger om fredagen den 24. september.
Den første Heritage Day blev fejret i 1995. Her fejrede sydafrikanerne, at apartheidstyret var faldet, og den nye grundlov vedtaget i forbindelse med Nelson Mandelas tiltrædelse som den første præsident i et demokratisk Sydafrika.
Den sydafrikanske regering står bag den officielle markering af dagen og laver arrangementer i de større byer landet over.
Der lægges særligt vægt på at fejre den immaterielle kultur, som blandt andet inkluderer de oprindelige befolkningsgruppers traditioner og ritualer, mundtlige overleveringer og erindringer. Men den immaterielle kultur handler også om bevarelsen af traditionelle videnssystemer og en holistisk forståelse af naturen, som ser mennesker og natur i sammenspil med hinanden og ikke som adskilte størrelser.
En glædesdag for amaMpondo-folket
Heritage Day er altså ikke blot en markering af landets forfatning og enden på apartheid, men også en hyldest til det oprindelige folks måder at leve og forstå verden på. Det bakker lokalsamfund i høj grad op om, når de lokalt markering dagen uden for byerne. I området Amadiba, der ligger i den østlige del af Cape-regionen i Sydafrika, har Heritage Day en helt særlig betydning, der hænger sammen med områdets historie – både den ældre og den nyere.
Undergrunden i Amadiba er rig på titanium, og i 00’erne begyndte regeringen at lægge planer for, hvordan man kunne udvinde og kapitalisere på det værdifulde materiale. Men titaniumårerne ligger på amaMpondo-folkets jord, som amaMpondoerne har levet på og kultiveret i mange generationer. Den planlagte minedrift ville fordrive folket fra jorden, og mineplanerne blev startskuddet til organisationen Amadiba Crisis Committee (ACC), der blev grundlagt i 2007, og som siden har kæmpet for amaMpondo-folkets ret til deres jord.
I 2019 vandt ACC landrettighederne i en retssag mod den sydafrikanske regering, skriver det syfdafrikanske undersøgende medie amaBhungane, og historien er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor Heritage Day er så vigtig dag i området. Det fortæller Nonhle Mbuthuma, der er talsperson for ACC, til Globalnyt.
”Det bliver en stor dag for os. I vores organisation er vi tit pressede, fordi vi kæmper mod både regeringen og multinationale selskaber, der vil tage vores jord fra os, så det her er en glædesdag, hvor vi bare skal nyde vores gode liv, fejre vores kultur og spise af vores sunde afgrøder. Derfor er denne dag vigtig,” siger hun om fejringen af dagen i den selvforsynende landsby, hun bor i.
På den måde bliver dagen én stor fejring af amaMpondo-folkets forfædre, deres kultur og deres jord, naturen og miljøet, der har givet folket et frugtbart hjem og muligheden for at dyrke deres egne afgrøder som søde kartofler og grøntsager.
”Dagen fejres med dans og sang. Der skal slagtes en ko. Vi drikker vores traditionelle øl og fejrer vores kultur, som vi er meget stolte af,” fortæller Nonhle Mbuthuma.
Regnbuenation
Internationalt omtales Heritage Day nogle gange som en fejring af regnbuenationen – the rainbow nation. Betegnelsen tilskrives Nelson Mandela, da han i sin indsættelsestale i 1994 sagde, at Sydafrika skulle blive ”en regnbue-nation, som vil leve i fred både med sig selv og verden.” For når man til regnbuens ende, eksisterer fred, lykke og velstand, skriver Videnskab.dk i en artikel, der kigger nærmere på opfattelsen af Sydafrika som regnbuenation.
I dag har udtrykket regnbuenation nogle andre konnotationer, da regnbuen er blevet et symbol på LGBTQIA+-personers kamp, og i en sydafrikansk kontekst klinger det derfor forholdsvist hult.
For selvom Sydafrika efter Kap Verde er kontinentets mest tolerante land over for homoseksualitet, er der stadig lang vej til et samfund, hvor minoriteter som LGBTQIA+-personer accepteres af hele samfundet. Ifølge Equaldex, som undersøger fremskridt inden for queerpersoners rettigheder på globalt plan, mente 61 procent af Sydafrikas befolkning i 2013, at samfundet ikke bør acceptere homoseksualitet, mens 51 procent ikke mente, at deres nabolag var et godt sted for homoseksuelle at bosætte sig.
