Organdonation i Sydafrika
Den første organtransplantation i Afrika var i Sydafrika i 1966.
Omkring 5.000 sydafrikanere venter på en organtransplantation – i 2019 blev der foretaget i alt 356 organtransplantationer i landet, hvoraf langt de fleste – 224 – var nyretransplantationer.
Under corona er antallet af transplantationer faldet, hvilket har medført øget ventetid på organer. Ventetiden på en nyre er således steget fra 8-10 år til 12-15 år.
Kilder: Organdonororganisationen i Sydafrika, The Independent Online
Der gik ikke mange måneder efter Tina blev født, før lægerne opdagede, at der var noget galt. Undersøgelser viste, at den lille pige havde en særlig hjertesygdom, der blandt andet betød, at hun havde tre huller i sit hjerte, og at der var forsnævringer på arterierne mellem hendes hjerte og lunger.
”Prognosen var ikke god. De [lægerne] sagde, at jeg ville være heldig, hvis jeg nåede at blive teenager. Livet var svært fra starten – jeg fik ikke nok ilt til at fungere normalt,” fortæller hun til BBC’s podcast Africa Daily.
Skulle hun havde en chance, ville hun få brug for to nye lunger og et nyt hjerte. Det er i sig selv en udfordring, men problemet blev yderligere kompliceret af, at Tina er sydafrikaner.
Selvom Sydafrika har det mest avancerede transplantationsprogram på det afrikanske kontinent, er antallet af transplantationer i landet stadig lavere end i lande, der økonomisk kan sammenlignes med Sydafrika.
På ethvert givent tidspunkt står omkring 5.000 sydafrikanere på venteliste til at modtage et organ, men ifølge Det Internationale Organdonationsregister gennemførte Sydafrika blot 72 transplantationer med organer fra afdøde donorer i 2016, som er det sidst opgjorte år for Sydafrika. Det svarer til 1,29 donationer per million indbyggere – i Danmark var raten for det tilsvarende år 17,09.
Sydafrika har et system til organdonation, der ligesom det danske bygger på aktiv tilmelding. Man er altså ikke automatisk organdonor, men skal ind og vælge det til. Og det er der ikke ret mange sydafrikanere, der har gjort. For hver million indbyggere har blot 0,2 procent af den knap 60 millioner store befolkning registreret sig som donorer – i Danmark er tallet 20 procent.
Mangler oplysning
Organdonororganisationen i Sydafrika er en ngo, der siden 1988 har arbejdet for at gøre noget ved det lave antal vævs- og organdonationer. Udover at registrere organdonorer, varetager organisationen en lang række offentlige oplysningskampagner, for ifølge direktør Samantha Nicholls er den største forhindring befolkningens manglende viden på området:
”Vi har lavet mange spørgeundersøgelser og kan se, at mange sydafrikanere har hørt om donation og transplantation af organer, men vi kan konstatere, at folk ikke ved nok til at træffe en oplyst beslutning på vegne af sig selv eller deres familie,” siger hun i et interview med VOA Afrique.
Samantha Nicholls nævner også dårlig kommunikation mellem sundhedspersonale som årsag til landets lave donationsrate. Hvis et menneske, der ikke har registreret sig, er ude for en ulykke og dør på et hospital, bliver der for eksempel ikke altid ringet efter en, der kan komme og snakke med de efterladte om muligheden for organdonation.
Også Melodie Labuschaigne, professor i medicinsk jura og etik på Sydafrikas Universitet, peger på manglende viden om, hvad en donation indebærer, som en grund til den lave opbakning til organdonation. Men også andre faktorer spiller ind såsom religiøse og kulturelle overbevisninger, mistro til systemet og mediers negative fremstilling af vævs- og organdonation inklusive rygter om organhugst, selvom Sydafrika har et system på plads, der forhindrer dette, skriver hun i et indlæg på den akademiske nyhedsside The Conversation:
”Regeringen bliver nødt til at udvikle en strategi for at afhjælpe usikkerheder og frygt – reelle som indbildte – omkring organdonation. Det vil gøre det muligt for Sydafrika at udvikle sig til et samfund, der forsager overtro til fordel for regulær, videnskabelig indsigt i, hvordan man redder og forbedrer liv.”
For Tina i Sydafrika endte historien godt. Som 28-årig kom hun på venteliste til en organtransplantation, da hendes liv var blevet tilstrækkelig forværret. Da havde hun to pacemakere, sov i gennemsnit 18-20 timer om dagen, fordi hun ikke havde kræfter til andet, og skulle hun ud, var det med ilt og i en kørestol.
”Livet var ret beset fire vægge og et soveværelse,” som hun fortæller i podcasten. Fordi hun havde brug for hele tre organer og ikke et, var håbet lille, men en dag kom opkaldet. I dag har hun netop fejret sin 40-års fødselsdag og lever et liv med sportsaktiviteter og driver egen virksomhed; noget, hun aldrig havde troet var muligt.
”Jeg tror, at Gud var med mig og heldet var med mig – det var meningen, at jeg skulle eksistere,” siger hun.
Manglen på organdonorer er ikke kun et problem i Sydafrika, men også i andre lande på kontinentet – faktisk har Afrika den laveste transplantationsrate af alle verdens kontinenter.
