Sydafrikas tiltag for at bremse coronasmitten
10.000 sundhedsansatte skal sendes ud i landet for at opsøge befolkningen i deres hjem og screene dem for coronavirusset.
67 mobile klinikker rulles ud i landet for at understøtte testning af befolkningen.
Tilsammen vurderes de to tiltag at kunne sikre, at 30.000 sydafrikanere kan testes dagligt.
Regeringen vil desuden via mobilteknologi opspore, hvem der har været i kontakt med smittede borgere.
Kilde: Præsident Cyril Ramaphosas tale til nationen 30. marts 2020
PRETORIA: ”Det her er stilhed før stormen,” sagde Sydafrikas sundhedsminister, Zweli Mkhize, tidligere på ugen under en pressebriefing på et hospital i Sydafrikas Fristatsprovins.
Men i bedste fald, understregede ministeren, ”ender stormen aldrig rigtig med at finde sted”.
Netop dét er håbet for landets regering, der med præsident Cyril Ramaphosa ved roret har rullet adskillige vidtrækkende initiativer ud i kampen mod den verdensomspændende coronapandemi.
Sydafrikas officielle smittetal lyder søndag eftermiddag på 1.585 smittede og 9 døde, og landet er nu kontinentets epicenter for covid-19-smitten. Samtidig har de første smittetilfælde vist sig i to af landets tætbefolkede, fattige townships, og Sydafrikas sundhedsminister har derfor meldt ud, at indsatsen for at inddæmme smitten skal optrappes.
Tidligere nedlukning end lande i Europa
Det er først og fremmest sket med en national ”lockdown”, der betyder, at det er strafbart at bevæge sig ud fra hjemmet, medmindre man har et særligt vigtigt ærinde. Samtidig er alle samfundsinstitutioner på nær de vigtigste lukket ned i den foreløbig 21 dage lange periode, hvor både politi og militær har fået til opgave at kontrollere, at reglementet overholdes.
Siden da har præsidenten yderligere varslet, at 10.000 sundhedsmedarbejdere skal sendes på gaden for at massescreene og -teste befolkningen for corona, mens mobile klinikker bliver rullet ud i landet for at kunne tage sig af de syge. Og de historiske tiltag, som er de mest omfattende på kontinentet, er yderst positive, mener Alex van den Heeven, sundhedsøkonom ved Witwatersrand Universitet i Johannesburg.
”Jeg mener, regeringens lockdown kom på det helt rigtige tidspunkt,” understreger han.
”Nedlukningen af det sydafrikanske samfund er kommet længe før, mange europæiske regeringer valgte at introducere den slags mere ekstreme tiltag. Og især i et land som Sydafrika er det helt afgørende at reagere på et tidligt stadie, fordi vi ikke har en sundhedsinfrastruktur, der er gearet til at håndtere et større epidemiudbrud.”
Underfinansieret offentligt sundhedsvæsen
Netop sundhedsvæsenets kapacitet har vakt bekymring i et af verdens mest ulige samfund. For mens godt 80 procent af befolkningen er afhængige af offentlige hospitaler, er det offentlige sundhedsvæsen kendt for at være både underbemandet og underfinansieret. Derfor vil situationen kunne udvikle sig alvorligt, hvis ikke coronasmitten inddæmmes tidligt, forklarer Atiya Mosam, der er læge og medstifter af Public Health Action Team, en gruppe læger, der arbejder for at forbedre Sydafrikas sundhedssystem.
”Den helt store bekymring er, at hvis der opstår en akut smittesituationen, vil vi ikke have nok intensive sengepladser eller respiratorer. Og så står vi i en situation, hvor vi er tvunget til at træffe nogle meget vanskelige beslutninger, ligesom vi har set, man har måttet gøre i Italien, siger hun med henvisning til, at sundhedspersonale har måttet afvise syge patienter på grund af kapacitetsmangel.
”Det er netop derfor, en nedlukning på dette tidspunkt er så vigtig,” siger hun.
”Både for Sydafrika men formentlig også for mange andre lande på kontinentet. For Sydafrika er et knudepunkt for Afrika syd for Sahara, hvor mange mennesker rejser igennem. Så det er meget muligt, at vi også vil kunne ende med at sprede smitten til andre lande. Derfor er en nedlukning vigtig for os, men også for vores nabolande.”
Vigtige industrier lukket ned
De senest tilgængelige tal fra Sydafrikas sundhedsmyndigheder viser, at der i 2013 var lidt over 2.200 intensive sengepladser i den offentlige hospitalssektor, mens der i den private var knap 5.000. Af de omkring 7.200 sengepladser må man gå ud fra, at en væsentlig del allerede er optaget, forklarer Alex van den Heewen. Derfor er udsigten bekymrende, hvis regeringens tiltag ikke bremser smitten tilstrækkeligt. For selv med et samarbejde mellem det offentlige og private sundhedsvæsen risikerer Sydafrika at mangle intensive sengepladser, respiratorer, beskyttelsesmasker og anden livsnødvendig coronabeskyttelse, forudser han.
”Derfor kan det bekymre mig, at vi med den nuværende lockdown har lukket for en række industrier, der kunne have været med til at producere nødvendigt udstyr til håndtering af coronasmitten som eksempelvis tekstilindustrien,” siger han.
”I en periode som denne bør vi gøre, som andre lande har gjort og se på hvilke industrier, der kan omdanne deres konventionelle produktion til produktion af medicinsk udstyr. For eksempel vil tekstilindustrien muligvis kunne producere ansigtsmasker og beskyttelsesbriller, mens man i bilindustrien kan hjælpe med respiratorproduktion. Derfor mener jeg, det er vigtigt, regeringen afsøger den slags muligheder,” siger han.
Det statsejede virksomhed Denel offentliggjorde søndag planer om at samarbejde med en række andre virksomheder og forskningsorganer for at kunne producere respiratorer. Derudover har Sydafrika rettet henvendelse til Cuba, Kina og Rusland for lægelig ekspertise i kampen mod coronavirusset.