Kulturredaktionen anbefaler
Fredag åbnede en af verdens største litteratur-festivaler for ikke-vestlige bøger. DSC South Asian Literature Festival (SALF) i London byder på forfattere fra Afghanistan, Bangladesh, Bhutan, Indien, Nepal, Pakistan og Sri Lanka.
SALF giver mulighed for at lære nogle af tidens markante forfattere bedre at kende, når festivalen løber af stablen fra den 7. til den 24. oktober – spredt på en række foreskellige scener i den britiske hovedstad
En gang var regionens litteratur i vesten groft sagt lig med Hanif Kureshi, Salman Rushdie og V. S. Naipaul – hvoraf sidstnævnte jo egentlig er en tilsnigelse med hans baggrund i Trinidad. Når man ser på programmet virker det som en fjern fortid:
Blandt top-navnene er den Booker-pris-nominerede Romesh Gunesekera, den sri-lankalsk-canadiske eventyrer Christopher Ondaatje, der er udkommet med en ny samling rejsebøger, Mohammed Hanif med en opfølgning til den internationale bestseller A Case of Exploding Mangoes, den prisbelønnede indiske journalist og forfatter Sonia Faleiro med Beautiful Thing om livet på Bombays dansebarer. Og mange flere nye og markante stemmer.
Derudover præsenteres Rani Singhs biografi om det indiske Kongrespartis leder: Sonia Gandhi: An Extraordinary Life, an Indian Destiny.
Og så tager festivalen i år for første gang et kontroversielt og relevant emne op: Med ”Same-same: Sex, love and other queer-ies” lægger SALF scene til et arrangement om queer-repræsentation i Syd-asiatisk litteratur.
Det er bare et par eksempler.
Så tjek det officielle festivalsite! Uanset om du er i London eller ej, giver det et glimrende overblik over nogle af verdens mest spændende litterære scener (link nedenfor).