Bjarne H. Sørensen
Danmarks ambassadør i Tanzania 2007-2011.
Oprindeligt uddannet civilingeniør og kom til Danida som konsulent i 1979.
Har været udstationeret i en stribe vigtige modtagerlande for dansk bistand og ambassadør i hele fem af vore største modtagerlande for bistanden:
- Indien (1994-98)
- Sydafrika (1998-2001)
- Vietnam (2001-04)
- Egypten (2004-07)
- Tanzania (2007-11)
Det er der ikke mange, om nogen, der gør ham efter.
I sidste ombæring blev det til samfulde 17 år på fremtrædende udeposter i rap. Hjemme på Asiatisk Plads i København nåede han posten som vicechef i Danida.
Danskere har besøgt Tanzania siden begyndelsen af det 20. århundrede. Først kom missionærer og sidenhen også turister. Officielt set er Tanzania og Danmarks venskab et af Danmarks ældste i Afrika. Udviklingssamarbejdet har været det primære omdrejningspunkt i relationerne, men i de senere år har forholdet udviklet sig.
Udover kultur er handel og investeringer i dag blevet vigtige elementer i takt med, at flere danske virksomheder har fået øjnene op for det store marked i Tanzania og Østafrika generelt.
Demokratisk konsolidering
Efter at partiet CCM, der er skabt af landsfaderen Julius K. Nyerere, stort set har været det eneste parti af betydning og har siddet på regeringsmagten siden uafhængigheden, ser vi i disse år en opblomstring af en stærkere opposition, et aktivt og dynamisk civilsamfund og en mere kritisk og ansvarlig presse.
Det fredelige valg i 2010 var uden sammenligning det bedst planlagte og mest velgennemførte valg, siden Tanzania i 1992 indførte flerparti-systemet.
Ved valget nød oppositionen bemærkelsesværdig fremgang, idet den fordoblede sit antal mandater i parlamentet fra ca. 10 til 20 procent. Dette betyder, at der i større omfang lyttes til oppositionen.
Denne stærke opbakning til oppositionen er ikke set før i Tanzania, og valget kan derfor med en vis ret betegnes som det første reelle flerpartivalg og dermed en milepæl i konsolideringen af demokratiet i landet i en situation, hvor også regeringspartiet CCM i stigende grad ser kritisk på sig selv indadtil.
I forbindelse med valget lovede præsident Kikwete at sætte en grundlovsrevision i gang i overensstemmelse med befolkningens ønske.
Revisionsarbejdet er nu påbegyndt og vil forhåbentlig munde ud i en mere tidssvarende og demokratisk grundlov. Den nuværende grundlov blev udformet under etpartisystemet og har i dag kun begrænset legitimitet i befolkningens øjne.
Kamp mod korruptionen
Den positive demokratiske udvikling har også afstedkommet øget fokus på en række fundamentale samfundsmæssige udfordringer. De senere år har landets aviser således rapporteret om flere større korruptionsskandaler.
I november offentliggjorde det tanzanianske antikorruptionsbureau et dansk-finansieret studie, der kortlægger opfattelsen af korruption i landet. Studiet fremhæver korruption som en af de allerstørste udfordringer i stort set alle sektorer i den tanzanianske økonomi.
Danmark og andre partnere fastholder på den baggrund et fortsat fokus på god regeringsførelse og korruption i den løbende dialog med Tanzanias regering.
Problemet tages i stigende grad alvorligt af regeringen, omend de reelle fremskridt i korruptionsbekæmpelsen går langsomt; hvilket også skal ses i sammenhæng med et svagt retssystem.
Til gengæld er den tanzanianske Rigsrevision blevet styrket væsentligt og bidrager i dag til en langt bedre indsigt i forvaltningen af de offentlige finanser.
Økonomisk vækst har ikke ledt til tilstrækkelig fattigdomsreduktion
Tanzania har nydt en konstant høj økonomisk vækst det seneste årti med årlige vækstrater på omkring 7 procent.
Denne vækst er dog ikke kommet den fattigste del af befolkningen tilstrækkeligt til gode, og der er således fortsat alt for mange tanzanianere, der lever i fattigdom.
Den økonomiske vækst i Tanzania er primært skabt af den offentlige sektor, og den private sektor har ikke i tilstrækkelig grad været i stand til at tage over.
Der er derfor brug for reformer og investeringer, der sikrer de rette betingelser for en privatsektordrevet vækst, der kan skabe flere arbejdspladser – især for ungdommen.
Beskæftigelse er det manglende led mellem økonomisk vækst og fattigdomsreduktion. Øget beskæftigelse giver mennesker mulighed for at løfte sig selv ud af fattigdommen. Mere end 2/3 af befolkningen i Tanzania lever i dag i landdistrikterne.
For at væksten skal komme dem til gode, er det derfor nødvendigt, at reformer og investeringer også når derud. Også i sektorer som infrastruktur, energi og uddannelse er der behov for øgede indsatser.
Selv om naturressourcerne, som Tanzania er så rig på, stadig ikke er blevet omdannet til en væsentlig indtjening på budgettet, finansierer Tanzania dog i dag en stadig større del af sit statsbudget via skatteindtægter.
Skatteindtægterne er således steget fra under 10 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i begyndelsen af 00’erne og forventes at nå 17,8 pct. i år. Tanzania har en ambitiøs skatteadministration, men alt for få betaler skat. Der ligger derfor en udfordring i at øge skattegrundlaget og effektivisere skatteindsamlingen.
Statens stigende indtægter har betydet, at donorafhængigheden er blevet reduceret – om end Tanzania stadig er blandt de lande, der modtager mest bistand per indbygger.
Stærkt partnerskab
Samarbejdet mellem Tanzania og udviklingspartnere som Danmark har især produceret gode resultater i de sociale sektorer, hvor størstedelen af den udenlandske bistand hidtil har været koncentreret. Tanzania har således udsigt til at kunne nå FN’s 2015-mål for børnedødelighed, hiv/aids og grundskoleuddannelse for alle børn.
Internationalt nyder Tanzania stor anerkendelse og har både spillet en positiv rolle i SADC (Southern African Development Community) og som tidligere formand for den Afrikanske Union, AU.
Tanzania har gennem årene givet ophold til et stort antal flygtninge fra især Rwanda og Burundi. Landet fik ros fra FN, da det sidste år tilbød statsborgerskab til 162.000 burundiske flygtninge, der flygtede til Tanzania i 70’erne.
På menneskerettighedsområdet fik Tanzania også megen anerkendelse under den nyligt afholdte eksamination af landet i den såkaldte Universal Periodic Review mekanisme i FNs Menneskerettighedsråd.
Overordnet set har Tanzania og Danmark mange værdier til fælles, når det drejer sig om samfundsudvikling. Dog hersker der også uenighed på en række områder, navnlig vedrørende individets rettigheder i forhold til samfundet.
Bistanden skifter gear
Udviklingssamarbejde spiller fortsat en stor rolle i det dansk-tanzanianske forhold. I 2011 er de sektorer, der får mest støtte fra Danmark, sundhed, veje, privat sektor udvikling og direkte støtte til Tanzanias statsbudget; men Danida støtter også miljø og god regeringsførelse, herunder retssystemet.
De nye arbejdsområder betyder, at Danmarks samarbejde med Tanzania har skiftet gear. I dag gives de danske bistandsmidler sjældent som projektstøtte til eksempelvis et hospital eller en skole, men derimod som støtte til overordnede sektorer eller direkte til Tanzanias statsbudget.
Dette medfører en mere effektiv brug af bistandsmidlerne såvel som større koordinering med de andre donorer. Generel budgetstøtte er desuden den eneste bistandsform, der drøftes i parlamentet.
Tanzania er fortsat det land i verden, der modtager mest bistand fra Danmark, og der er knap nok sektorer i Tanzania, hvor Danida ikke har været aktiv i årenes løb.
I 2010 var den samlede danske bilaterale bistand 727 millioner kroner Og alle Danmarks bistandsinstrumenter fra gavebistand, B2B og Blandede Kreditter til investeringer via IFU (Investeringsfonden for Udviklingslandene) er i brug i Tanzania.
Hvor går vejen hen?
Målet med udviklingsbistanden er i sidste ende, at der ikke er behov for den længere.
I fremtiden skal bistanden spille en mindre rolle, og Tanzania skal i større grad selv bidrage til statsbudgettet. Dette skal opnås gennem fortsat økonomisk vækst, øgede inden- og udenlandske investeringer, bedre skatteindsamling og en bedre udnyttelse af naturressourcerne.
Nylige, store gasfund ud for Tanzanias kyst kan, hvis de forvaltes korrekt, betyde, at Tanzanias afhængighed af bistand bliver markant mindre i løbet af de næste 15-20 år.
Dette vil dog i høj grad bl.a. afhænge af, hvordan udvindingsfirmaerne beskattes. Samtidig er der også et stort arbejde med at sikre sig, at udvindingen af gas og andre naturressourcer sker på et miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt grundlag.
Fremtiden vil byde på øget samarbejde med især resten af Østafrika. Tanzania og de fire andre medlemslande i East African Community (EAC), Kenya, Uganda, Rwanda og Burundi har både en toldunion og et fællesmarked.
Disse aftaler styrker mulighederne for økonomisk vækst og stabilitet i hele Østafrika til gavn for både Tanzania og dets naboer. Frem for alt kan aftalerne tiltrække udenlandske investorer, der kan skabe beskæftigelse.
De nye partnere
Nye partnere er kommet til i de senere år. Især BRICS landene spiller en større og større rolle særligt på det kommercielle område. Således overhalede de i 2005 EU-landene som de største samhandels-partnere.
I 2000 stod EU for 31 pct. af Tanzanias udenrigshandel og BRICS 19 pct. I 2010 var rollerne byttet totalt om, nemlig henholdsvis 13 og 33 procent. Indien, Kina og Sydafrika spiller den største rolle.
Brasilien har især interesser i koncessioner for gasefterforskning og ethanolproduktion, mens Ruslands økonomiske engagement er mere begrænset. EU er fortsat den største investor i landet, men der er ingen tvivl om, at BRICS landenes økonomiske og politiske samarbejde med Tanzania vil stige fremover.
I de fem år, jeg har været i Tanzania, er der således sket en række positive udviklinger på de demokratiske, økonomiske og sociale områder.
Der er dog stadig lang vej endnu; men resultaterne fra de sidste fem år vidner om, at selv om det af og til ikke altid går så hurtigt, som både Tanzania og Danmark kunne ønske sig, er Tanzania inde i en udvikling, der leder hen imod fortsat vækst og øget velstand for alle landets borgere. Og med store gasfund og andre naturressourcer kan Tanzania – og donorerne – begynde at forberede sig på, at der om 15-20 år ikke længere er behov for de store bistandsmidler, der i dag tilflyder landet.