Niels V. S. Harild er økonom med mere end 40 års international erfaring med udvikling og humanitære indsatser i konfliktzoner med særligt fokus på fordrivelse og fredsopbygning i blandt andet UNHCR og Verdensbanken.
Den danske regering skal definere en ny udviklingspolitisk strategi. Det sker med et nationalt udgangspunkt i Lov om international udviklingssamarbejde og internationalt i FN’s Verdensmål. Og så bygger den naturligvis på erfaringer med tidligere udviklingspolitiske strategier.
En ny udviklingspolitisk strategi bør selvfølgelig tage højde for den vanskelige geopolitiske, økonomiske og sikkerhedspolitiske udvikling, vi ser lige nu. Med udsigt til flere konflikter og længerevarende kriser ser vi et øget fokus på militære udgifter – på bekostning af midler til udviklingstiltag og humanitære indsatser.
Derudover virker det globale, regelbaserede system for det multilaterale og bilaterale samarbejde, som jeg ser det, ikke i sin nuværende form. Det giver et øget spillerum for autokratiske og nationalpopulistiske tendenser.
Behov for stærkt politisk lederskab
Derfor hilser jeg den planlagte sammentænkning af dansk udenrigs-, sikkerheds-, handels- og udviklingspolitik velkommen. I den udfordrende geopolitiske situation kræver det et stærkt politisk lederskab med deltagelse og fælles forståelse blandt de involverede ministre.
DANSK UDVIKLINGSPOLITIK: HVAD NU?
Indlægget er en del af en debatserie om Danmarks næste udviklingspolitiske strategi.
Strategien skal forhandles på plads inden sommerferien og afløser Fælles om Verden fra 2021. Den skal sætte rammerne for Danmarks udviklingspolitik i en turbulent tid, hvor lande som USA, Storbritannien og Frankrig har meldt ud, at de skærer i bistanden.
Her i landet lever vi fortsat op til FN’s målsætning om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
“Danmark og resten af Europa må engagere sig på en ny måde” har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalt til DI. Fremtidens udviklingspolitik er også geopolitik, sikkerhedspolitik, handelspolitik, klimapolitik og alliancepolitik, mener han.
Hvad mener du?
Bland dig i debatten ved at sende dit indlæg til Globalnyts debat- og medlemsredaktør på sidsel.hasberg@globalnyt.dk
Den samlede globale bistand til både akutte humanitære indsatser og langsigtet udviklingsbistand vil blive markant mindre, og dette vil yderligere forværre de allerede katastrofalt underfinansierede humanitære og udviklingsmæssige behov.
Denne underfinansiering har man i flere år forsøgt at løse gennem blandt andet det såkaldte Humanitarian, Development, Peace Neksus – eller blot HDP-tilgangen, som det kaldes i noterne til den nuværende udviklingspolitiske strategi. Tilgangen tager udgangspunkt i at styrke sammenhængen mellem humanitær bistand, udviklingssamarbejde og fredsopbygning.
Det er desværre min vurdering, at tilgangen er slået fejl, da initiativet hidtil primært har været drevet af det humanitære – med et sekundært fokus på udvikling og fredsopbyggende indsatser og et manglende stærkt overordnet lederskab.
I fremtiden håber jeg derfor, at Danmark vil styrke sine udviklingsindsatser – snarere end humanitær bistand som respons på langvarige kriser. Det er specielt vigtigt for flygtningekriser, hvor varige løsninger har meget lange udsigter.
En HDP-tilgang med fokus på udviklingsindsatser vil bedre kunne adressere de langsigtede behov. Det gælder også hvis klimaændringer forværrer disse kriser – hvor tilgangen kan være med til at forebygge uønsket og ureguleret migration.
Fik du læst: Endelig, ny udviklingspolitisk strategi i sigte
En dansk-ledet indsats med at forbedre sammenhængen mellem humanitær bistand, udviklingssamarbejde og fredsopbygning vil ikke alene fremme en mere effektiv brug af knappe ressourcer. Den vil også fremme Danmarks status som en fortsat stærk spiller i international bistand – i EU og særligt i et samarbejde med OECD’s udviklingskomité DAC, der har en dansk formand, og i de relevante FN-organisationer som for eksempel Sikkerhedsrådet, hvor Danmark lige nu har en plads.
Ny rolle til FN
I fremtiden mener jeg, der bør etableres ligeværdige partnerskaber med partnerlande – med et langt større fokus på lokalt lederskab, ejerskab, kapacitet og implementering af nationale strukturer. Denne lokalisering vil reducere omkostningerne, bygge kapacitet og øge bæredygtigheden. Et fokus, der heldigvis allerede er fremhævet i regeringens Afrikastrategi.
De ligeværdige partnerskaber med centralt fokus på lokalisering er en nødvendighed netop nu. Det er på grund af de geopolitiske trends og de økonomiske konsekvenser – forstærket af Trump 2.0.
Det efterlader en langt mindre rolle til FN
Det efterlader en langt mindre rolle til FN og internationale ngo’er – blandt andet fordi der ikke er råd. En redefineret rolle for disse kunne være at advokere for en ny opgavedeling, vejledning og begrænset implementering af snævert definerede og tidsbegrænsede livreddende indsatser i områder, hvor lokal kapacitet ikke er til stede.
Danmark bør ligeledes fremme, at de internationale finansielle institutioner så som Verdensbanken og også IFU bidrager med finansiering af de langsigtede udviklingsaktiviteter. Det ville også være nyttigt om initiativer i den nye danske udviklingsstrategi kunne tiltrække de ikke-traditionelle donorer i eksempelvis Mellemøsten eller Kina.
Nye muligheder for erhvervssektoren
Det ville ligeledes være godt, hvis der kunne skabes situations-specifikke muligheder for at erhvervssektoren kunne spille en større rolle. Et godt eksempel på det er det dansk-støttede program for flygtningeområder i Kenya, hvor tre store danske fonde – Lego Fonden, Novo Nordisk Fonden og Grundfos Fonden i samarbejde med Udenrigsministeriet – bidrager med finansielle midler og teknisk ekspertise.
For at tiltrække privatsektoren kræver det, at værtsnationer proaktivt forfølger at skabe investeringsvenlige rammebetingelser, som kan understøttes af finansieringsinstitutionerne.
Slutteligt er det vigtigt, at den kommende udviklingspolitiske strategi indeholder en målsætning om eller tekst om vigtigheden af at definere et nyt og tidssvarende regelbaseret system for internationalt samarbejde. Et system, hvor det globale syd får en større bestemmende rolle.
Den nye danske strategi kan være medvirkende til at fremme et mere effektivt globalt system for udviklingsbistand
Med det globale fald i finansiering af bistand håber jeg, at den nye danske strategi kan være medvirkende til at fremme et mere effektivt globalt system for udviklingsbistand. Et system, hvor udvikling- , udenrigs- , handels- og sikkerhedspolitik hænger bedre sammen – gennem en stærk interministerielt styring på hjemmefronten.
På det individuelle landeniveau skulle dette gerne udmønte sig i, at Danmark arbejder under værtslandets lederskab med et langt større fokus på lokalisering gennem ligeværdige partnerskaber. På den måde vil vi opnå en mere effektiv HDP-tilgang – til fremme for værtslandets prioriteter og et større udbytte af de reducerede finansielle midler.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i debatsektionen, så skriv til Globalnyts debat- og medlemsredaktør på sidsel.hasberg@globalnyt.dk
