Leslie Otto Grebst er rejst til Jordan i 2 måneder for Dansk Røde Kors.
Her skal han organisere frivilligt arbejde for unge jordanere i samarbejde med danske unge fra Ungdommens Røde Kors.
Leslie Otto Grebst har tidligere været udsendt til Jordan og Palæstina for Dansk Røde Kors.
Han har senest været konsulent i organisationens skoletjeneste og bl.a. redigeret “Krigens regler – under pres”, et debatoplæg til timerne i samfundsfag og historie på de gymnasiale uddannelser, som Røde Kors udgav i foråret.
Her bliver eleverne konfronteret med nogle af den moderne krigs dilemmaer inden for områderne: menneskerettigheder, demokrati, globalisering og retssystem. Og de kan spejle deres egne holdninger i politikere og fagfolks.