Til Nigeria for MSF

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Ole Timotej er rejst til Nigeria for Læger uden Grænser (MSF).

Her skal den 59-årige sygeplejerske i to en halv måned deltage i en vaccinationskampagne mod meningitis i Kaduma delstaten i landets nordlige del. Målet er at vaccinere godt 500.000 i løbet af den periode.

– Der er 2 grunde til at jeg tager af sted. Dels vil jeg gerne møde nye mennesker og få ny inspiration, dels vil jeg bare gerne hjælpe mine medmennesker med noget af det, som jeg har forstand på, siger Ole Timotej.

Det er anden gang at Ole Timotej rejser ud for Læger uden Grænser. Han var i 2007 udsendt til Darfur. Han arbejder normalt som hjemmesygeplejerske i Svendborg, hvor han bor sammen med sin hustru og 2 hjemmeboende børn.

Meningitis, som også kaldes hjernehindebetændelse, er en infektion af hjerne- og rygmarvshinderne, som kan skyldes både bakterier og vira. Den spredes gennem udåndingsluft – ved dråbesmitte.

Over de seneste 10 år har Læger uden Grænser begrænset meningitis epidemier i Angola, Burkina Faso, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Niger, Tchad, Rwanda, Burundi og Etiopien. MSF vaccinerer hvert år mellem 3 og 5 millioner mod meningitis.

Læger uden Grænser har arbejdet i Nigeria siden 1996.