Tørke truer fødevareforsyningen i Mellemamerika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Der er ikke kommet meget regn i de mellemamerikanske lande siden juni og selvom meteorologerne har lovet regn i august, så forventes det at nedbøren i efteråret vil være mindre end sædvanligt.

Det er især i den vestlige del af Mellemamerika – den såkaldte “tørre korridor” – hvor der mangler regn og de værst ramte lande er El Salvador, Guatemala, Honduras og Nicaragua.

Tørken truer millioner af regionens indbyggere på fødevaresikkerheden, skriver den internationale føderation af Røde Halvmåne og Røde Kors i en rapport. 

Den tørre periode, der normalt indtræffer i august er i år kommet meget tidligere og det har gjort alvorlig skade på mange afgrøder, fremgår det af rapporten.

Videre udtrykker rapporten bekymring for, at tørken vil kunne medføre en stigning i migrationen fra regionen – en migration, der går mod nord til Mexico og USA. 

Ifølge en undersøgelse fra FN siger flere end halvdelen af de mellemamerikanske migranter, der er blevet tilbageholdt af de mexicanske myndigheder, at de er landarbejdere. 

Halvdelen af migranterne fra regionen angav fødevareusikkerhed, som en faktor i deres beslutning om at forlade deres hjemlande, viste en rapport fra FN’s fødevareorganisation i 2017.