Tøjmærkning og Bangladesh: Danske forbrugere på glatis

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Der findes ingen guide over, hvordan tøjmærker er produceret. Derfor kan det være svært at være forbruger i tøjforretningerne, når man vil købe beklædning, der er fremstillet under anstændige forhold, skriver DR online fredag.

Der er ingen tjekliste over, hvordan en kjole eller andre stykker tøj er produceret. Dvs om de ansatte på fabrikken arbejder under nogle fysiske forhold, der er i orden, og om de har ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

“Når man som forbruger står i tøjforretningen og skal købe to nye bluser, er det rigtigt svært at se hvor, og hvordan tøjet er produceret”, siger Claus Melvin Jensen, kampagneleder for Clean Clothes Campaign Danmark til DR Nyheder.

“Generelt erder mangel på fagforeningsfrihed, menneskerettigheder og dårlige arbejdshold i alle de lande, hvor der bliver produceret tøj i Asien. Det er derfor vanskeligt at give nogle gode tips til forbrugerne”, lægger han til (se også http://www.cleanclothes.dk).

Guiden kunne ikke bruges

Det er svært at give nogen generel anbefaling, for man ikke handle det ene eller andet sted, og på den måde sikre sig bedre forhold for arbejderne, anfører Claus Melvin Jensen og fortsætter:

“Vi har tidligere forsøgt at lave en indkøbsguide, men det blev alt for kompliceret og kunne reelt ikke bruges til noget. Der findes små fairtrade- og økologiske mærker, men generelt er det ikke en god løsning”.

Udlicitering gør det svært at kontrollere

Forbrugerne har brug for, at de store kæder laver kollektioner, som overholder nogle specifikke krav i forhold til bæredygtighed, men det eksisterer ikke i dag.

En del af problemet kan også være den forretningsmodel, man bruger i dag, hvor man udliciterer produktionen. Det gør det svære at kontrollere og styre produktionsleddet.