Af Esben Frost, Ibis
Manglende regn kombineret med global opvarmning og vejrfænomenet El Niño får de bolivianske myndigheder til at erklære landet i national nødsituation. Regeringen beder verdenssamfundet om hjælp.
Seks ud af ni departementer i det fattige Andes-land befinder sig i en tilstand af ”orange alarm” på grund af tørke og vandmangel. Dermed bliver teknikere og arbejdere sat ind fra de offentlige nødcentre for at hjælpe de nødlidende, men det er en stor opgave. De lokale myndigheder vurderer, at over 26.000 familier alene i landets hovedstad og omegn er berørte.
Den bolivianske regering har indtil videre afsat godt 50 mio. kroner til at imødegå konsekvenserne ved tørken. Landbrugsministeriet tager sig af størstedelen af midlerne, der øremærkes til nødhjælpsindsatser i den tørre Chaco-region i det sydlige Bolivia. Onsdag, sendes 10 tankvogne med vand samt 100 ton fødevarer til det sydlige Bolivia.
Kvæget dør som fluer
På den tørre Chaco-savanne dør kvæget som fluer pga. mangel på mad og vand. 1.500 stykker kvæg er allerede gået til, og viceministeren for landbrugsudvikling vurderer at over 2,6 mio. kvæg er i fare for at gå til i varmen.
Samtidig ligger markerne uopdyrkede hen. Normalt begynder regntiden i oktober, men der er reelt ikke faldet regn siden august, og heden gør det umuligt at sætte den livsnødvendige majs i jorden. Dermed skabes en mangel på fødevarer, som vil få konsekvenser langt ind i fremtiden.
– Her er 49 grader varmt, og det er ikke kun dyrene, som er i livsfare, men også børn, mænd og kvinder, siger Teodoro Suruguay, borgmester i byen Entre Ríos, til avisen La Prensa.
Ifølge de bolivianske metrologer er der intet der tyder på, at regnen kommer til at falde i den tørstige Chaco-region før midt i december.
Hjælpen på vej
Det Nationale Råd for Farereduktion, Nød og Katastrofe (CONARADE) har nedsat en storkommission, som skal undersøge omfanget af katastrofen, for bedre at kunne sætte ind med nødhjælp. Det skete på et møde som CONORADE afholdt i weekenden, hvor også FN-repræsentanten Jonathan Lewis deltog.
Den bolivianske regering benyttede sig af hans tilstedeværelse til at bede det internationale samfund om hjælp. Jonathan Lewis erkendte katastrofens omfang og har indvilget i at sende international hjælp til Bolivia.
FN vil blandt andet støtte konstruktionen af dæmninger samt stille tankbiler til rådighed i tørkeområderne.
Der skal spares på vandet
På grund af høje temperaturer og manglende regn er vandstanden i den enorme Titicaca-sø i Andes-bjergene sunket med 4.5 meter. I hovedstaden La Paz overvejer myndighederne rationering af vandet. Det er nemlig ikke kun i verdens højest beliggende sø at vandstanden falder. Vandreserverne uden for landets hovedstad er nede på blot 25-30 procent af deres kapacitet.
I første omgang opfordrer myndighederne til en adfærdsændring hos borgerne. I skoler og radioprogrammer henstilles der til udelukkende at benytte vand til personlig hygiejne, mens rengøring og bilvask må vente.
Falder der ingen regn i højlandet i løbet af de næste tre uger, vil der blive indført rationeringer, som det senest skete i 2008, da en hovedvandledning gik i stykker og tørlagde hovedstaden.
Ifølge Felix Trujillo fra Det Nationale Metrologiske Institut vil El Niño-fænomenet sætte rynker i panden på de bolivianske myndigheder helt frem til maj 2010, hvor regntiden bør sætte ind.
Fakta:
– El Niño er et komplekst vejrfænomen, som kommer i intervaller på mellem to og syv år.
– Seneste alvorlige El Niño var i 1997/1998 hvor flere tusinde mennesker mistede livet og der blev forårsaget skader for flere hundrede milliarder kroner.
– I Bolivia betyder El Niño at højlandet og Chaco-regionen lider af tørke, mens dalområderne rent faktisk får for meget vand.
– 30 procent af drikkevandet i La Paz og tvillingebyen El Alto kommer fra smeltevand fra gletsjerne. Men pga. den globale opvarmning forsvinder gletsjerne og dermed kilden til vand.
– Kombinationen af El Niños tørke, og de skrumpende gletsjere skaber vandmangel på højsletten og i La Paz.
Kilde: DMI
