Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk
Den brasilianske delstat Sao Paulo er hærget af den værste tørke i 80 år. Mange indbyggere har ikke haft vand i hanerne i en måned – samtidigt viser nyt studie, at afskovning i Amazonas fører til den sparsomme nedbør.
Mange steder i delstaten Sao Paulo har der længe ikke været vand i hanerne.
I den lille by Itu, tæt ved millionbyen Sao Paulo, er situationen ved at være desperat, beretter The New York Times.
Indbyggerne må dække deres vandforbrug ved at fylde beholdere ved offentlige vandtanke eller de vandreservoirer, der er ved at tørre ud. Denne situation har nu varet i omkring en måned for mange indbyggere.
Restauranter er begyndt at bruge engangsbestik, så de slipper for at bruge værdifulde dråber på opvasken. På mange ejendomme kan man ifølge BBC se et skilt, hvor der står „Itu pede Socorro“ – Itu beder om hjælp.
Det er uvist, om anmodningen er rettet mod de højere magter, men der er dog trods alt faldet lidt regn i regionen de seneste dage, rapporterer BBC. Det er desværre bare langt fra nok til at stabilisere vandforsyningen i delstaten.
Der er måneder til den traditionelle regntid begynder i regionen. Desværre ser det også ud til, at problemet er langt mere langvarigt, ja måske permanent.
„Flyvende floder“
Et nyt studie viser nemlig, hvordan afskovningen i Amazonas har andel i den alvorlige situation i Sao Paulo. Undersøgelsen viser, at nedhugning af regnskoven har svækket dens rolle som klimaregulator.
„Skoven holder luft med stort indhold af vanddamp i bevægelse, hvilket bringer regn til de indre dele af kontinentet tusinder af kilometer væk fra havet“, siger forfatteren af undersøgelsen, Antonio Nobre, ifølge miljøsitet Mongabay.
Han er forsker ved det brasilianske forskningsinstitut for rumfart, og han bygger konklusionen på den antagelse, at Amazonas fungerer som en „biotisk vandpumpe“.
Det betyder, at træerne genererer skyer fra vand i undergrunden, og disse skyer driver videre ind i resten af landet, hvor de producerer regn. Skyerne er i Brasilien kendt som „flydende floder“.
Studiet konkluderer, at regnskoven allerede er reduceret så meget, at det har stor negativ betydning for dens evne til at skabe nedbør i Sydamerika.
Derfor er den nuværende tørke i Sao Paulo noget, som vi måske vil se meget mere af i fremtiden, sandsynligvis endog i mere alvorligt omfang.
Afskovning er igen stigende i Brasilien
Brasilien er ellers et land, der med rette kan prale af en effektiv indsats mod træhugst.
I omkring et årti har det store sydamerikanske land reduceret hastigheden af træfældningen markant, mens det samtidigt er gået fremad både økonomisk og socialt. Men der er meget, der tyder på, at mirakeltiderne er ved at være forbi i Brasilien.
Økonomien er stort set gået i stå, og de seneste tal viser, at afskovningen igen stiger. Det er sket efter, at den netop genvalgte præsident Dilma Rousseff indførte en ny skovlov for et par år siden.
Den blev skarpt kritiseret af miljøorganisationer, heriblandt flere danske organisationer som Verdens Skove, Verdensnaturfonden WWF og Greenpeace Danmark.
I august og september 2014 var træhugsten steget med 190% sammenlignet med samme periode året før, viser tal fra Imazon, der overvåger skovenes tilstand i Brasilien.
Fra 62 til 8 millioner liter vand dagligt
Nu mærker „paulistarne“ i delstaten sandsynligvis, hvad konsekvenserne af en stærkt reduceret regnskov vil blive.
Sao Paulo er den centrale økonomiske motor i Brasilien, og virksomhederne rammes også hårdt af manglen på vand. Derfor kan krisen i regionen få negative konsekvenser for hele landet.
I Itu med 160.000 indbyggere har myndighederne tvunget byen til at skære vandforbruget fra 62 millioner liter dagligt til 8 millioner, skriver The New York Times.
„Vi er på vej ind i ukendt territorium. Hvis dette fortsætter vil vi løbe tør for vand“, siger Renato Tagnin fra en miljøgruppe til den store amerikanske avis.
Bekymringen rækker også ud over landets grænser. Den danske afdeling af WWF har et indlæg om Nobres forskningsresultater på sin hjemmeside.
„WWF Verdensnaturfonden er stærkt bekymret for udviklingen, og det går desværre den forkerte vej“, udtaler Verdensnaturfondens skovbiolog Thor Hjarsen i artiklen.
„Ud over skovens essentielle betydning for millioner af mennesker i Sydamerika, er regnskoven også hjemsted for op mod hver 10. dyre- og planteart på jorden“, fortsætter han.
Ikke nok at standse afskovningen
Antonio Nobre mener ikke, at det er nok at standse afskovningen i Amazonas, selv om det nok kan lyde vanskeligt i sig selv.
„For at addresere situationens alvor må vi mobilisere som en krigstilstand, men ikke i forbindelse med en konflikt. Kun en minoritet i samfundet har været og er stadig direkte involveret i ødelæggelsen af skove. Og denne minoritet skubber nationen mod klimaafgrunden“, argumenter han ifølge Mongabay.
„Ud over at bevare Amazon-regnskoven for enhver pris, må vi konfrontere den akkummulerede afskovning, og begynde en omfattende proces, der skal genskabe det, der er blevet ødelagt, hvilket i Brasilien svarer til et område på 184 millioner fodboldbaner“, påpeger han.
