Ulla Tørnæs (V) får ny midlertidig spindoktor, når Charlotte Jespersen indtræder i et barselsvikariat som særlig presserådgiver for udviklingsministeren fra den 8. juni til 31. december 2009.
Charlotte Jespersen kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i Venstres Pressetjeneste, hvor hun efter planen genindtræder efter barselsvikariatet, fremgår det af en melding fra udenrigsministeriet.
Hun afløser Dorthe Lysdal, der har fulgt Tørnæs siden 1. august 2003, da hun blev presserådgiver for den dav. undervisningsminister. Senere fulgte den cand.scient.pol.-uddannede Lysdal med Tørnæs over til udenrigsministeriet (fra februar 2005).