Torsdag fylder Panama-kanalen 100

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Torsdag den 14. august markerer 100-årsjubilæet for Panama-kanalens åbning i 1914 efter årtiers arbejde med at konstruere den og tusindvis af dødsofre undervejs, skriver DR online søndag. 

Da Panama udgør et meget smalt stykke land, der deler Atlanterhavet fra Stillehavet, var det også før opførelsen et strategisk vigtigt punkt.

Frankrig stod bag det første kanalforsøg i Panama i 1881. Det gik dog ikke som forventet. Tropiske sumpe, myg og mudderskred overrumplede franskmændene, der mistede omkring 22.000 mand undervejs.

USA overtog projektet

Da Panama i 1903 løsrev sig fra Colombia, fik USA lov til at overtage Frankrigs mislykkede forsøg.

Den 4. maj 1904 gik amerikanerne så i gang med det, der senere er blevet hyldet som et af det 20. århundredes største ingeniørbedrifter.

Og kanalen duer stadig. Over 14.000 skibe sejler hvert år igennem genvejen forbi Sydamerika.

Den er ved at blive udvidet for at kunne tage de helt store containerskibe – også fordi et kinesisk konsortium har planer om en konkurrerende kanal gennem Nicaragua.