Trods terrorangreb undlader Pakistan at slå ned på hadprædikanter

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Selv efter de blodigste terrorangreb i Pakistan gør regeringen intet for at slå ned på de prædikanter og religiøse skoler, hvor had og militarisme får lov at spire. Det er nødvendigt for at komme ekstremismen til livs i landet, skriver analytiker.

Den pakistanske hær fører krig mod en yderliggående fjende på hjemmefronten, men det er en krig, der ikke kan vindes alene med militærmagt.

Regeringen må foretage nogle efterhånden meget nødvendige reformer på Pakistans religiøse skoler, de såkaldte madrassa, hvis den vil gøre sig noget håb om at fjerne nogle af ekstremisternes rugekasser.

Det skriver den pakistanske analytiker Sehar Mushtaq i en artikel hos Rådet for International Konfliktløsning.

Kampen mod terror og ekstremistiske grupper fik fornyet opmærksomhed efter det blodige angreb mod en skole i Peshawar i december. Her blev 141 mennesker dræbt, af dem var 132 børn.

Både civile og militære ledere har opfordret til en langt mere udbredt indsats for at stoppe militarismen og rekrutteringen til yderliggående grupper.

Men der har ikke været nogen debat om for alvor at se nærmere på, hvad der bliver prædiket i de religiøse skoler, de såkaldte madrassa.

Skolerne er vigtige i den religiøse undervisning i Pakistan og bliver også brugt af mange fattige familier. Men en betragtelig del af de mere end 20.000 madrassa har bidraget til en øget militarisme, sekterisme, terrorisme og intolerance ved at indoktrinere eleverne, skriver Sehar Mushaq.

Læs hele artiklen hos Rådet for International Konfliktløsning.