Hans Peter Dejgaard
Hans Peter Dejgaard (1956) har i mange år arbejdet som konsulent med udviklingslande, miljø og klima i Asien, Afrika, Latin Amerika og Østeuropa.
Var som nyuddannet ingeniør med til udvikle de første mobiltelefoner hos Nokia. Medstifter af Nicaragua-komiteen og for IBIS været regional repræsentant i Mellemamerika og senere formand. Aktiv i 92-gruppen og formand for IDA Global Development.
Med Trumps kedelige beslutning mangler der nu en fjerdedel i Den Grønne Klimafond. Det rejser spørgsmålet: Vil Danmark hæve sin klimastøtte, som for øvrigt har været faldende de sidste par år?
I Parisaftalen er de fattige udviklingslande blevet lovet 100 milliarder dollars om året (med virkning fra 2020), hvilket bliver sværere efter Trumps beslutning. Dette løfte var helt centralt, da kompromiserne blev indgået under forhandlingerne i Paris i december 2015.
I denne blog kikker vi nærmere på konsekvenserne af Trumps beslutning for Den Grønne Klimafond (Green Climate Fund). Her er løfterne fra de rige lande særligt følsomme for ulandene, fordi Den Grønne Klimafond adskiller sig fra andre lignende funding-initiativer ved, at udviklingslande og industrilande er lige repræsenteret i bestyrelsen.
Det betyder, at udviklingsnationerne har stor indflydelse på fondens investeringer. Af den grund ser en lang række ulande gerne, at en stor del af finansieringen kanaliseres gennem klimafonden.
Trump holder milliarder tilbage
Præsident Obama var meget bevidst om udviklingslandenes forventninger, hvilket fik ham til at give et løfte om 3 milliarder dollars til Den Grønne Klimafond. Dette svarer til 30 % af de samlede 10,3 milliarder, som fonden er nået op på i afgivne løfter.
Et af Obamas sidste-øjeblik tiltag inden sin afgang i januar var at gennemføre betaling af 500 millioner dollars til Den Grønne Klimafond, mens Trump med sin udtræden af Paris aftalen ikke vil udbetale de resterende 2,5 af de lovede 3 milliarder dollars.
43 lande har foreløbigt lovet at støtte Den Grønne Fond. Blandt de andre store bidragslande er Japan (1500 millioner dollars), England (1211), Frankrig (1035), Tyskland (1003), Sverige (581), Italien (334), Canada (277), Norge (258) og længere nede på listen Danmark (71,8 millioner dollars).
Det kan blive svært at finde lande, som kan fylde hullet op efter USA. Ikke mindst fordi Trump samtidigt lægger kraftigt pres på NATOs medlemslande om en forøgelse af militærudgifterne til 2 procent af deres bruttonationalprodukt.
Det bliver interessant at se, om den danske regering vil melde ud med en forøgelse af klimabistanden for sammen med andre lande at være med til at fylde det store gab, når Trump stopper sin støtte til den Grønne Fond og også megen anden amerikansk klimabistand.
Hvad er Danmarks klimastøtte til udviklingslandene? Udover at bidrage til den Grønne Fond, indeholder en række danske ulandsprojekter også klimastøtte til mitigation eller adaptation. En rapport offentliggjort af Folkekirkens Nødhjælp, CARE Danmark og Oxfam IBIS til FN-klimamødet i Bonn i maj viser, at Danmarks klimastøtte til udviklingslandene er faldende. Niveauet er gået fra ca. 1,8 milliarder kr. årligt (2013 og 2014) til 1,0 milliard kr. i 2015. Dette kan forklares med, at der siden regeringsskiftet i 2015 er der sket en større nedskæring i ulandsbistanden, som også bruger mange midler til asyl-udgifter i Danmark (som må tælles med som ulandsbistand i opgørelserne til OECD).
Udover den absolutte nedgang i klimabistanden, er klimabistanden også faldet relativt i samme periode fra 12 % af den samlede ulandsbistand til at være 7,4 % i 2015. Det bliver efter Trumps udtræden af Parisaftalen spændende at læse, hvad regeringen planlægger af klimastøtte til næste år. Det kan vi se i udspillet til den nye finanslov, der kommer omkring 1. september.
