Viggo Fischer, tidligere medlem af Folketinget for konservavatige og tidligere formand for Folketingets Udenrigsudvalg. Forfatter til bogen ”Kina, den truende Supermagt” fra 2020.
Kina forstærker truslerne mod Taiwan, senest med militære aktioner, der fremstår som en afprøvning af en blokade af øen, så forbindelserne til omverdenen bliver afbrudt.
De fleste observatører af denne faretruende udvikling hæfter sig naturligvis ved risikoen for krig og de afledte konsekvenser for verdens søtransport. Godt og vel en femtedel heraf går gennem Taiwan-strædet, herunder rigtig mange danske containerskibe.
Hvis det kommunistiske Kina kontrollerer begge sider af dette stræde, kan det blive dyrt for omverdenen, både økonomisk og politisk. Men andre følgevirkninger er værre – det drejer sig om tabet af taiwanernes frihed.
Det vil blive et voldsomt demokratisk tilbageslag, hvis mørket sænker sig over Taiwan, og øen bliver underkastet diktaturet i Beijing. Der står rigtig meget på spil på denne ø, hvor 2 millioner indbyggere lever i frihed, som forbillede for befolkningen på fastlandet – men også for den øvrige demokratiske udvikling i Asien.
Det vil blive et voldsomt demokratisk tilbageslag, hvis mørket sænker sig over Taiwan, og øen bliver underkastet diktaturet i Beijing.
Siden ophævelsen af undtagelsestilstanden i Taiwan den 15. juli 1987 har dette land gradvist udviklet sig til et af Asiens mest velfungerende demokratier. Det er stedet, hvor det første demokratiske og fredelige magtskifte er sket i Kina. Taiwan er blevet et forbillede på mange måder, ikke mindst på presseområdet i Asien.
Et regionalt fristed
Taiwans hovedstad Taipei er blevet et tyngdepunkt for internationale nyhedsbureauer som BBC, Deutsche Welle og franske RSF, der dækker udviklingen i Asien.
Også danske journalister er begyndt at rapportere fra Taipei. Hongkongs demokratiske undergang med Kinas brud på aftalen med Storbritannien om byen som fristed i 50 år var et stort tab for journalisternes arbejde.
For kvinde- og mindretalsrettigheder er Taiwan blevet førende. Landet fik den første kvindelige kinesiske præsident, og Taiwans parlament har næsten ligevægt mellem mandlige og kvindelige medlemmer.
Til sammenligning har det kommunistiske Kinas egentlige magtorgan, partiets 24-personers politbureau, ikke et eneste kvindeligt medlem. Taiwan var i øvrigt det første land i Asien, som tillod indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn.
Beijings påstand om, at Taiwan er en løsrevet provins af Folkerepublikken, er falsk. Enhver, der kender Kinas historie, ved, at Taiwan aldrig har været en del af det kommunistiske Kina. Borgerkrigen, der de facto sluttede i 1949, betød, at den tabende part, Republikken Kina, flyttede sit magtapparat til Taiwan.
Sådan er situationen fortsat i dag. Taiwans formelle navn er da også stadig Republikken Kina, som i 1949 også kontrollerer nogle øer tæt på fastlandet.
Enhver, der kender Kinas historie, ved, at Taiwan aldrig har været en del af det kommunistiske Kina.
Hvad kan Danmark gøre? Vi kan sende et signal til Kina om, at vi ser med stor alvor på de militære trusler mod Taiwan. Danmark har hidtil holdt lav profil over for styret i Beijing. Tiden er kommet til en ny, mere markant kurs – af sikkerhedspolitiske, økonomiske, men først og fremmest demokratiske årsager.
Vi bør bidrage til et mere globalt syn, hvor vi sammen med andre forsvarer demokratiet, overalt hvor det er truet. Lad os derfor gå sammen med andre frie lande med en klar besked til Beijing: Stop truslerne mod Taiwan.
Debatindlæg er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
På Globalnyt er alle velkomne i vores debatsektion. Er debatindlægget klar, eller har du et udkast eller blot en idé, så send os meget gerne en mail til [email protected].
