Flere parlamentsmedlemmer var så medtagne, at der måtte tilkaldes ambulancer, efter tilhængere og modstandere kom op at slås under debatten om forslaget om at fjerne forfatningens aldersgrænse på 75 år for den siddende præsident. Ikke desto mindre blev forslaget vedtaget.
Alt tyder hermed på at den nu 73 årige Museveni som senest blev genvalgt i 2016 og har været ved magten siden 1986 genopstiller i 2021. I princippet kan han hermed sidde som præsident på livstid.
Fjerner indbygget beskyttelse mod evighedspræsidenter
Uganda er langt fra unik. Ud af 48 afrikanske lande som i slut 90erne fik nye forfatninger I forbindelse med at landene tiltrådte flerpartisystemet, indførte 33 grænser for hvor mange embedsperioder den enkelte præsident kunne sidde, de såkaldte ”term limits”. Men i 12 tilfælde er denne grænse efterfølgende blevet fjernet fra forfatningen.
For Museveni lykkedes det at fjerne ”term limits” fra Ugandas forfatning i 2005, og nu er den anden forhindring for hans fortsatte regeren, aldersgrænsen for den siddende præsidents, så ved at blive fjernet.
Forfatningsændringen i 2005 gik ikke upåtalt hen. Der var modstand i Musevenis eget parti og mellem 2003 og 2006 blev en række prominente politiske modstandere ”udrenset” af partiet.
Men de seneste begivenheder i parlamentet og den heftige aktivitet på de sociale medier tyder på, at modstanden denne gang vil være endnu kraftigere. Store grupper i det ugandiske samfund særligt de unge i storbyerne er ved at være godt trætte af den siddende præsident og ønsker dybtgående forandringer af det ugandiske samfund.
Landsfader og frihedskæmper
Musevenis parti National Resistance Movement, NRM startede som National Resistance Army og har rødder tilbage til kampene som efterfulgte horror regimerne under Idi Amin og Obote.
Museveni og hans rådgivere har med stor dygtighed formået at udnytte historien om landsfaderen og frihedskæmperen Museveni, som kæmpede i bushen med livet som indsats for uganderne, og som har skabt fred og fremgang for landet.
Men i takt med at Ugandas befolkning bliver yngre og yngre, bliver den historie dog sværere og sværere at sælge.
Uganda har en af verdens yngste befolkninger og langt den største del er født længe efter ”the bush war”. Mange unge er godt trætte af ungdomsarbejdsløsheden, der er massiv selv for de veluddannede. De ønsker en reel mulighed for at skabe sig en god tilværelse, kort sagt de ønsker forandring.
Er der grund til bekymring?
Ja, og af flere grunde. Internationale rating institutioner som The Ibrahim Index of African Governance og Freedom house har påvist at evighedspræsidenter er rigtig dårlige for demokratiet. Det er en general observation, som ikke bare gælder for Uganda, men i Ugandas tilfælde er der begrundet frygt for massive uroligheder hvis Museveni genopstiller i 2021.
Man kan også frygte at de tiltag Museveni og hans støtter iværksætter for at imødegå modstanden vil eskalere i forhold til valget i 2016 hvor præsidenten blandt andet lukkede ned for de sociale medier, fængslede oppositionslederen og opererede med et særligt selvbestaltet værn de såkaldte ”crime preventors”.
Museveni er en dreven strateg. Han ved godt, at det ikke er populært blandt donorerne at ændre forfatningen for at blive ved magten. For ham er det meget opportunt at gennemføre forfatningsændringen netop nu, hvor Uganda nyder stor anseelse i det internationale samfund for sin håndtering af flygtningekrisen i Sydsudan, på trods af at nogle observatører fremhæver, at Uganda selv har part i konflikten ved sin ensidige støtte til den siddende præsident og sin modstand imod en våbenembargo.
Vesten har brug for at de mange flygtninge fortsat hjælpes i nærområdet. Til det har man brug for både at være på god fod med Uganda, og for at Uganda forbliver stabilt i regionen. Begge dele kan imidlertid blive noget af en udfordring fremover.
Se et klip fra slåskampen på den kenyanske tv-station NTV:
– og et klip mere her fra det ugandiske NBS TV: