Tunesien har passeret årsdagen for revolutionen, men medierne er ikke garanteret pressefrihed. Der er dog plads til forsigtig optimisme, vurderer Lotte Grauballe, medieekspert hos NGOen International Media Support (IMS) i Tunesien.
Da Mohamed Bouazizi i december 2010 stak ild til sig selv i den lille tunesiske by Sidi Bouzaid, satte det gang i en revolution, der væltede præsident Ben Ali.
Før revolutionen i januar i fjor var de tunesiske medier stort set alle baseret i hovedstaden Tunis. Her var de ejet eller kontrolleret af Ben Alis forbindelser og præget af omfattende statslig censur.
Siden revolutionen har der været fokus på en formel reform af Tunesiens medier. Den første overgangsregering oprettede i midten af 2011 en midlertidig regulerende instans, som anbefalede regeringen, at flere af landets nye broadcast-medier skulle have sendetilladelse.
Det har de dog endnu ikke fået. Og selv om den nye ministerpræsident, Hamadi Jebali, har udmeldt, at han vil gennemføre ny medielovgivning, er det ikke sket.
Men der er stadig plads til forsigtig optimisme. Den nye regeringsleder virker på flere fronter til at lytte opmærksomt til journalistforbun-det og Tunesien befinder sig stadig på mange måder i de tidlige stadier i en overgangsfase, mener IMS.
Medierne siger, at de først kan stole på regeringens udmeldinger, når en ny grundlov garanterer presse- og ytringsfrihed og ny lovgivning giver journalister de rettigheder og muligheder, de skal have, for at kunne udføre deres arbejde på betryggende vis.
Man kan læse hele Lotte Grauballes artikel på
http://i-m-s.dk/article/tunisia-one-year-setting-good-example-despite-obstacles
Yderligere oplysninger hos:
Andreas Reventlow, International Media Support
Tlf. 88 32 70 05 og mobil 22 48 96 86
web: http://www.i-m-s.dk
IMS om IMS
International Media Support (IMS) is a non-profit organisation working with media in countries affected by armed conflict, human insecurity and political transition.
In more than 50 countries worldwide, IMS helps to strengthen professional practices and ensure that media and media workers can operate under challenging circumstances.