Somalierne får ikke altid den vanlige duttende ringetone i øret, når de ringer op fra deres telefoner. Det kan i stedet være et digt, der viderebringer public service-information om coronasmitte eller om farerne ved illegal migration.
For digte og poesi spiller en stor rolle på de kanter. Også selvom skriftsprog, nye medier og globalisering har udfordret kunstartens historiske monopol, og de traditionelle genrer er gået af mode.
”Digtningen har bestemt stadig en vigtig position i somalisk kultur. Det er en spændende opgave at studere noget så vigtigt for en anden kultur, som poesi er for den somaliske, og på trods af den store hjælp, jeg har modtaget, er det med ydmyghed og anerkendelse af mine begrænsninger, at jeg bidrager til denne artikel,” siger Emil Gundel, studerende på Center for Afrikastudier.
Poesien spillede også en afgørende rolle i en af landets mest skelsættende begivenheder, da Somaliland i 1991 løsrev sig fra Somalia. Siden da har Somaliland de facto eksisteret som en uafhængig stat, der dog ikke er blevet anerkendt internationalt.
”Poesien var afgørende i forhold til at samle folk omkring projektet Somaliland, skabe fred, hive klangrupper ind og få dem overtalt til at sætte sig ned og lave en aftale. Det var de ældre, og det var digterne, der samlede folk. Og på den anden side var de instrumentale i at skaffe folk til organisationer, til klanstyrkerne og til militserne, først i kampen om uafhængighed fra kolonimagterne og senere i kampen mod Siad Barre-regimet,” fortæller han.
I de ustabile somaliske territorier syd for Somaliland spiller digterne stadig en vigtig rolle i mobilisering – særligt i de landlige områder, hvor de har beholdt flere af deres traditionelle funktioner end i byområderne.
”Både i krig og fred spiller poeterne en stor rolle. Det er så vigtig en institution, at selv al-Shabaab ofte ikke vil chikanere poeterne.”
Klanernes medie
Den poetiske udtryksform, der lever i Somalia og Somaliland, er ikke kun en kunstnerisk genre. Den er en traditionsrig og højt respekteret form for fortælling.
Den mest fremtrædende genre inden for denne poesiform hedder gabay, der blandt andet blev brugt under kampen mod kolonimagten. Gabay handler ofte om politiske emner og om det storladne og episke.
Digtene var klanernes medie. De bragte nyheder, rygter og ny viden, og de var med til at forme den offentlige opinion og kunne ophidse til krig eller tale for fred.
”Inden Somalia blev kendt for borgerkrig og for at være en fejlslagen stat, var det kendt som Poeternes Land. Historiske kilder beskriver, hvordan enhver somali havde en nærmest encyklopædisk viden om, hvad der foregår inden for poesi,” fortæller Emil Gundel.
”Inden for det religiøse var der tanker om, at poeter var knyttet mindre til Allah og mere til Jinn. Der var en forestilling om, at poeter har overnaturlige kræfter, kan påvirke vejret, kan kaste forbandelser. Og det blev sagt – dog nok mest metaforisk – at deres digte flyver hurtigere gennem ødemarkerne end vinden. En berømt poet var ligesom de religiøse lærde ikke en, man bør skade. Selv i dag er de ikke bare kunstnere, men ses og hædres som filosoffer og lærde på grund af deres poetiske evner.”
Fra akacietræerne til internettet
Somalias særlige poesiform er ikke ved at forsvinde. Men i de seneste par årtier har den undergået en markant forandring.
Før i tiden holdt man særlige forsamlinger, hvor især de ældre mænd samledes under de skyggegivende akacietræer og reciterede digte, som nomaderne kom fra deres bosteder for at høre.
Der var også begivenheder, hvor digterne konkurrerede mod hinanden i en kunstnerisk dyst, hvor én fremsagde et digt, og en anden svarede lyrisk.
”I dag har man forsøgt at videreføre den tradition i den digitale tidsalder, hvilket er enormt spændende. Det er sket aktivt på hjemmesider, men sker mere spontant på Twitter, Facebook og lignende medier. Her er der en mere fri hånd til at kombinere digtet, noget som ville være utænkeligt i de traditionelle stiles klare genrekrav.”
De sociale medier er den nyeste tilføjelse til de poetiske medier, da radioen blev introduceret, samledes folk og særligt de ældre omkring den for at lytte til digte. De kunne handle om alt muligt lige fra Berlinmuren til Vietnam-krigene og anden global politik.
”I samme tidsperiode begyndte akkompagnerede sange også at blive udbredte, og sange begyndte at erstatte mange af de mere traditionelle men korte og lette digtgenrer,” siger Emil Gundel.
Et reelt og centraliseret skriftsprog fik somalierne dog først 29 år efter de første radioudsendelser fra Hargeisa, hovedstaden i den selverklærede uafhængige stat Somaliland, og 21 år efter den første udsendelse fra Radio Mogadishu.
”Da man begyndte at nedskrive digte efter 1972, begyndte poesien også at falde væk fra de mere traditionelle udtryk. I nyere tid bliver poesi i en vis udstrækning mere fremført som en form for ‘spoken word’. Den moderne poesi har gradvist antaget en mere fri og løs form,” fortæller Emil Gundel.
Direkte respons på sociale medier
Poesien har fået nyt liv på sociale medier, der i Somalia er mindst lige så udbredt som fjernsyn, både på landet og i storbyerne, fortæller Emil Gundel.
”Det er interessant, for det antyder for mig, at poesien er ved at finde en ny vej fremad i stedet for at blive reduceret til primært at være skriftlig og optaget envejskommunikation. Den vender mere tilbage til det traditionelle poetiske udtryk, der havde grader af direkte interaktion med lyttere og andre poeter eller poetspirer. Der har selvfølgelig hele tiden været opførelser fra poeter, men det er en forholdsvis ny ting, at den poetiske tradition kan have direkte interaktion som et massemedie. Folk ikke blot formulerer sig poetisk, men skriver også svar tilbage i verseform. Det redder på en måde den gamle form for kultur i sine nye former, og er i min opfattelse med til at opretholde en fælles og nu global somalisk identitet,” siger han.
”Jeg tror, at poesien vil komme til at finde et indholdsrigt liv på de sociale medier. Ikke blot kan den overlevende klassiske poesi høres på YouTube, breaking news kommenteres på vers på Twitter og Facebook med direkte poetisk respons, og både nybegyndere og etablerede digtere kan uploade deres oplæsninger direkte til deres publikum med en hastighed, få kunstformer kan konkurrere med.”
Undersøgelser viser, at rigtigt mange somaliere ikke kan læse og skrive, hvilket kan være en årsag til, at dele af den orale somaliske kultur overlever og tilpasser sig. I tidligere tider kunne mange recitere hundredvis af linjer fra digte fra hukommelsen alene. Det er dog ikke længere udbredt, og selv mange poeter nedskriver og oplæser nu om dage deres digte, fortæller Emil Gundel.
”Men man referer i min erfaring stadig ofte til poeter for at understrege en pointe, selv hvis man ikke kan huske hele digtet. Der er en anden kulturel praksis, hvor den poetiske fremførelse giver indsigt og retorik øget vægt.”
Kvindernes egen genre
Den traditionelle somaliske kultur er patriarkalsk, og på mange områder er kvinder afskåret fra at deltage i meget af det, mænd kan deltage i
Dette var også tilfældet i den tidligere poetiske kultur, men den moderne poesi er tilgængelig for kvinder i en grad, den aldrig var før.
”Kvinderne har traditionelt haft deres egen poetiske genre, buranbuur, der i modsætning til de mandlige genrer involverede klap og ofte dans. Hvor kvinder i den traditionelle nomadiske kultur ikke havde mulighed for at rejse vidt og bredt, sprede deres poesi og opnå berømmelse, eksisterer de begrænsninger ikke længere på samme måde. Så det kan måske overraske, at buranbuur-traditionen er den eneste af de traditionelle poetiske genrer, der i fuld forstand er levende,” siger Emil Gundel.
I det offentlige rum bliver denne genre af digte ofte brugt som hyldestpoesi til at skabe hype omkring individer, som det for eksempel var tilfældet i Somalilands valgkamp i 2021. Poesi og sociale medier har også givet kvinder, selv de mest religiøse og konservative, en værdifuld platform til at deltage i samfundsdebatten. Dette er særligt vigtigt i et konservativt land som Somaliland, hvor der stadig er stærke normer omkring, hvad de to køn bør gøre, og hvordan de bør agere.
”Ved valget til lokalråd og parlamentet i Somaliland i 2021 blev ingen af de opstillede kvinder valgt til parlamentet, og man kan spekulere i, om det samme ville have været tilfældet i de nylige udvælgelser til de to kamre i Mogadishu, hvis det ikke var for kønskvoter,” siger Emil Gundel.
Han tilføjer, at kvindelige somaliske poeter har bedre muligheder end nogensinde før for at præge debatten.
”Og det gør de, på begge sider af debatten,” siger han.
Politik og poesi
Selv etablerede og valgte politikere i Somaliland benytter sig af poesi og bruger sociale medier til at debattere og føre valgkampe.
”Jeg forventer, at vi vil se den samme udvikling i det føderale Somalia, når og hvis de også overgår til demokratiske valg i stedet for klanbaserede udvælgelser. Det er også min formodning, at de samfundskritiske poeter og personer vil vende sig mod de sociale medier som platforme,” vurderer Emil Gundel.
Han nævner sagen om digteren Abees, som i begyndelsen af 2022 fik beslaglagt 4.000 eksemplarer af sin kombinerede bog og digtsamling Mayal af Somalilands regering.
”Det vil ikke være muligt i den digitale verden. Så samfundskritik, professionel politik, kulturskatte, kærlighedsdigte og filosofisk poetiske betragtninger vil samles på de digitale platforme i stigende grad. Og jeg glæder mig mere til at finde ud af, hvordan poesien vil udvikle sig på SoMe-platformene, om platformenes indretning vil skabe nye genrer, og at forsøge at observere, hvordan den digitale globale kultur vil fastholde, nedbryde og genopbygge somalisk identitet og kultur.”
Artiklen er blevet til i samarbejde mellem Globalnyt og Emil Gundel, og den er en del af en serie på to artikler, som er støttet af Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.
Artiklen er baseret på en opgave, som Emil Gundel skrev på Center for Afrikastudier.
Artiklerne tager udgangspunkt i et kursus om religion, medier og populærkultur i Afrika, hvor forskning var en integreret del af undervisningen og de studerende fik mulighed for selv at prøve kræfter med forskning inden for området.
EKSEMPEL PÅ DIGT
Se bare på din næstes børn
Se de forældreløse og se de forsømte børn
Se hvordan tørsten er skåret ind i deres ansigter
Har du svoret at være moralsk?
Så se dem, og græd!
Moderen i den mørke nat
Der leder efter mad
Børnene efterladt
Til nattens hårde ondskab
Og hun er ikke sikker
Og hun har ikke set dig
Ingen købmand vil give kredit
Så hun græder sit hjerte ud
Gendigtede strofer fra et digt af parlamentsmedlem i Somaliland Xasan Dhuxul Laabsaalax om landets problemer med inflation og tørke.
