Ud for MSF til Indonesien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kommunikationsmedarbejder Birgitte Therkelsen rejste mandag til Indonesiens hovedstad Jakarta for Læger uden Grænser (MSF).

Her skal hun de næste 2 måneder skrive rapporter om det arbejde, Læger uden Grænser har gjort i landet siden 1995.

MSF overdrager nemlig nu sit arbejde i landet til de lokale sundhedsmyndigheder. Det sidste projekt, der overdrages ved udgangen af januar, har fokuseret på basal sundhed for småbørn og mødre på øen Papua.

Indonesien udsættes ofte for naturkatastrofer, og Læger uden Grænser har haft et nødberedskab, der hurtigt kunne rykke ud i tilfælde af f.eks. jordskælv eller oversvømmelser.

Birgitte Therkelsen skal også samle den nødvendige, praktiske information om, hvordan Læger uden Grænser hurtigt kan vende tilbage til landet i tilfælde af katastrofer.

36-årige Birgitte Therkelsen er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har tidligere været udsendt til Papua Ny Guinea, hvor hun arbejdede 9 måneder med at uddanne sundhedspersonalet og med at opdage og afhjælpe udbrud af smitsomme sygdomme i øens fjerntliggende landsbyer.

Hun har også været udsendt til et distriktshospital i Liberia i 1999 og hjulpet med at etablere et medicinlager i Addis Ababa i Etiopien i 2003.

Birgitte Therkelsen er siden uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2007 og har arbejdet som kommunikationsmedarbejder for Max Havelaar og Læger uden Grænser i København.