Ud til ofre for massakrer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Thomas Thorhauge er rejst til byen Faradje i det nordøstlige DR Congo for Læger uden Grænser (MSF).

Her skal han i 6 måneder arbejde som sygeplejerske på et sundhedscenter, der tager sig af ofrene for oprørsgruppen Lords Resistance Armys (LRA) systematiske massakrer på befolkningen.

Læger uden Grænser har hidtil understøttet sundhedscentret fra den større by Dungu, fordi sikkerheden ikke har tilladt en mere permanent tilstedeværelse.

Nu har LRA bevæget sig længere væk, men ikke uden at efterlade sig spor. Mange af byens børn er blevet bortført, og en stor del af arbejdet kommer til at handle om den mentale sundhed for de efterladte.

35-årige Thomas Thorhauge er født i Aalborg, men har boet på Nørrebro de seneste 15 år. Han blev uddannet sygeplejerske i 2001 og har siden arbejdet på Rigshospitalets ortopædkirurgiske klinik i 3 år og derefter på hjerte-lungekirurgisk klinik.

Ind imellem har han i 2006 været udsendt for Dansk Røde Kors til et hospital i Lokichiogio i det nordvestlige Kenya og taget en master i folkesundhedsvidenskab med speciale i folkesundhed i konfliktområder.

– Det er gået i blodet på mig at hjælpe dér, hvor behovet er størst. Man kommer utroligt langt med få midler og må ofte improvisere, men ens arbejde giver også en omgående respons. Man ved ikke om morgenen, hvad dagen bringer – på godt og ondt, siger Thomas Thorhauge.

Læger uden Grænser har arbejdet i DR Congo siden 1987.