”Udenrigsministeriet er tættere på forfaldsscenariet, end vi tror”

lotte_machon_ida_global
Udenrigsministeriets kontorchef for Afrika, politik og udvikling, Lotte Machon, måtte springe til som afløser for udviklingsminister Rasmus Prehn.
Foto: Jesper Heldgaard
Kirsten Larsen

17. september 2020

Igen og igen har han sagt og skrevet, at den danske udenrigstjeneste gisper efter vejret efter to årtier, der har budt på konstante besparelser ledsaget af et hav af nye opgaver og strategier. Alligevel gjorde det et voldsomt indtryk på de cirka 70 fremmødte, da professor Martin Marcussen fra Statskundskab på Københavns Universitet satte sit sædvanlige budskab på spidsen tirsdag aften på et møde hos IDA Global Udvikling om fremtidens danske udviklingsbistand.

”Udenrigsministeriet fylder 250 år i år og står ved en helt afgørende skillevej over for tre forskellige scenarier. Forfaldsscenariet, hvor systemet bryder sammen. Status quo, hvor man lige akkurat slæber sig igennem, og Fugl Fønix-scenariet, hvor Udenrigsministeriet genopbygges og bliver et ministerium til tiden med blik for det væsentligste. Det sidste er der vist ikke mere nogen, der tror på, og forfaldsscenariet er tættere på, end vi tror,” lød det fra Martin Marcussen.

Han underbyggede sin konklusion med kurver, der viser det dramatiske fald i antallet af ansatte i udenrigstjenesten hjemme og ude, og med tal for de langt større udenrigstjenester i både Norge og Sverige. Blandt andet en kurve, der viser, at bevillingen til den samlede danske udenrigstjeneste er faldet fra 2,2 milliarder kr. i 2000 til ca. 1,7 mia. kr. i 2020.

Sidste øjebliksafbud fra Prehn
Mødets hovedtaler skulle egentlig have været udviklingsminister Rasmus Prehn (Soc.), der skulle have fortalt om regeringens finanslovsforslag for 2021 og den kommende udviklingsstrategi, men Prehn måtte mandag melde afbud på grund af en rejse til England. I stedet trådte Udenrigsministeriets kontorchef for Afrika, politik og udvikling, Lotte Machon, til og redegjorde grundigt for tanker bag og indhold i finanslovsforslaget, mens hun til gengæld ikke kunne sige meget om den kommende strategi.

”Den ligger stadig hos politikerne,” forklarede hun, inden hun svarede på spørgsmål. Blandt andet om dansk bistands fremtid i Asien, og om hvorvidt klimabistand lever op til løftet om at være additionel, når Danmark fastholder sin udviklingsbistand på 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI).

”Regeringen har ikke sagt, at vi lukker og slukker for bilaterale landeprogrammer i Asien, men lagt det ud til debat. Kan og skal vi være så mange steder, som vi er? Og med hensyn til klimabistanden, så er der jo internationalt ikke enighed om, hvorvidt den skal være over de 0,7 procent i udviklingsbistand for at være additionel. Regeringen er på linje med den tidligere regerings tolkning, der siger, at det, vi giver ekstra til klimaet i forhold til året før, er additionelt – også indenfor de 0,7 procent.”

Fagligheden er trængt
Efter debatten om finanslovsforslaget fulgte mødets andet hovedpunkt, ”fagligheden og bemandingen til forvaltning af dansk ulandsbistand”, og her slog formanden for IDA Global Udvikling, Hans Peter Dejgaard, fra start de dystre toner an.

”Som konsulent har jeg i mange år haft min gang i udviklingsmiljøet og hører flere og flere beklage udtyndingen af den udviklingsfaglige ekspertise i Udenrigsministeriet og på ambassader. Inden for sundhed, vand, landbrug, klimatilpasning og uddannelse er der kun enkelte specialister – om nogen – tilbage. Det går ud over kvaliteten i og resultaterne af bistanden,” understregede han.

Og så var det, at det blev Martin Marcussens tur. Det bragte ikke optimismen tilbage i salen.

”Det lyder ellers beroligende, at bebudede besparelser er sat i bero, men det løser på ingen måde de seneste årtiers efterslæb,” sagde han.

Marcussen beskrev, hvordan udenrigstjenestens sølle forfatning allerede har sat aftryk på det, der har været ministeriets flagskib, det danske udviklingssamarbejde. Det skete efter en indledende bemærkning om, at han ikke er ekspert i udviklingspolitik. Derfor havde han på forhånd nærstuderet OECD DACs seneste vurdering af det danske udviklingssamarbejde. Den er fra 2016, og den rummer, illustrerede professoren med nøje udvalgte citater, masser af advarsler om, at kursen allerede dengang var gal.

However-rapporten
Denne skribent skrev i øvrigt om selvsamme OECD DAC-rapport til Danidas tidsskrift, der på dét tidspunkt hed ”Udvikling”, og noterede, at rapporten måske ville blive husket som ’however-rapporten’. Hele 90 gange brugte OECD DAC nemlig det lille ord til at beskrive, at Danmark på den ene side havde glimrende strategier og politikker på mange områder, men at netop de foregående års bratte nedskæringer i både penge og mandskab på den anden side betød, at Danmark ville få sværere og sværere ved at leve op til de flotte ambitioner.

”Advarslerne var klare i 2016, men heller ikke de førte til noget,” konstaterede Martin Marcussen og fortalte, at det danske udviklingssamarbejde i 2021 igen skal til OECD DAC-eksamen.

”Det bliver spændende, hvad resultatet så bliver.” Selv var Martin Marcussen ikke så meget i tvivl og understregede det med et citat fra en ny jubilæumsbog for Udenrigsministeriet, hvor seniorforsker ved DIIS, Lars Engberg-Pedersen, i kapitlet om udviklingssamarbejdet konkluderer: ”Der er for mig ingen tvivl om, at kvaliteten af dansk udviklingssamarbejde er blevet væsentligt ringere over de seneste par årtier og især de sidste 7-8 år.”

Strategisk rådvildhed
Sidste mand på podiet var konsulent Nils Boesen, der ikke fokuserede så meget på manglende ressourcer i ministeriet, men på om de ressourcer, der er, bliver brugt rigtigt. Heller ikke hans budskab var opløftende.

”Vi ser en strategisk rådvildhed,” mente han og gav et eksempel.

”Vi skal have fokus på pionerprojekter, lyder det nu, men ikke hvorfor. Var det ikke netop pionerprojekter, vi støttede i bistandens tidlige år, og som vi gik væk fra, fordi de ikke virkede? Vi skruer op for den multilaterale bistand, men heller ikke her, sker det med en klar fortælling om, hvorfor vi gør det, og hvad vi vil med det. Vi ser generelt en stigende tendens til, at de sparsomme mandskabsressourcer bliver brugt på strategier og programmering, mens færre bruges på implementering, på at indsamle resultater og på læring,” lød det fra Nils Boesen, der rundede af med en drilsk bemærkning til den fraværende minister og andre, der ofte bryster sig med, at Danmark er i udviklingsbistandens superliga.

”Det er der jo ikke så meget ved, når det er i Champions League, den globale kamp om udviklingsbistanden udspiller sig.”

Det omtalte temanummer af tidsskriftet Økonomi & Politik, der tager temperaturen på udenrigstjenesten i anledning af 250 års-jubilæet.

Præsentationer af de 3 oplæg fra mødet.