Kurt Mosgaard
Kurt Mosgaard er tidligere generalmajor med omfattende viden og erfaring fra FNs fredsbevarende operationer på Balkan og i Afrika. Hans første udsendelse var som stabschef ved den danske bataljon I Kroatien/UNPROFOR i 1995.
I 1996 var han udsendt til Bosnien som stabschef ved den danske bataljon i Bosnien.
Han arbejdede for Udenrigsministeriet i perioden fra 1997 til 2000 og etablerede SADC (Southern Africa Development Community) Regionale Peacekeeping Training Centre i Zimbabwe.
Fra 2000 til 2001 var han chef for NATOs Information Campaign Branch ved IFOR-hovedkvarteret i Sarajevo.
Efterfølgende var han militærrådgiver og ministerråd ved den danske mission ved FN i New York fra 2001 til 2003 med sæde bl.a. i FNs Special Committee on Peacekeeping Operations (C-34).
Fra 2005 til 2007 var han Force Commander for FN's styrke i Vestsahara (MINURSO) og fungerede Head of Mission fra 2006 til 2007.
I perioden fra 2009 til 2012 var han bl.a. chef for FNs hurtige udrykningsbrigade SHIRBRIG og varetog dansk støtte til international militær kapacitetsopbygning og samarbejde med bl.a. Østafrika og Eastern Africa Stand By Force.
Herudover har han varetaget en række operative funktioner i det danske forsvar og NATO samt løst opgaver for FN og Forsvars- og Udenrigsministeriet mhp styrkelse af FNs evne til at gennemføre fredsoperationer inkl. beskyttelse af civile.
Indehaver af Mosgaard Consulting – Peace and Security.
De fredsbevarende styrker fra FN i Sydsudan (UNMISS) kom endnu en gang til kort under kampene i Juba i juli. FN-soldaterne formåede ikke at stoppe kamphandlingerne og heller ikke at forhindre drab og overgreb på lokale borgere og internationale nødhjælpsarbejdere.
Skammeligt! Verdenssamfundets væbnede udsendte løste ikke deres opgave, som den var stillet af FN´s Sikkerhedsråd. Dermed svigtede de lokalbefolkningen, de internationale civile og Sikkerhedsrådets ædle medlemmer.
Sådan ser der ud på overfladen efter at FNs egen undersøgelsesrapport har søgt at belyse hændelsesforløbet. Efterfølgende har Ban Ki-moon afskediget den øverste militære chef for UNMISS, generalløjtnant Ondieki fra Kenya.
Læs også: Fredsstyrke-chef fyret i Sydsudan (02.11.2016)
Gav ikke UNMISS soldater og kapaciteter
Jeg kender ikke generalløjtnant Ondieki og kan vanskeligt forholde mig til hans opgaveløsning.
Jeg bemærker imidlertid, at han ankom til Sydsudan få uger før kampene startede og dermed dårligt har kunnet foretage sig meget, når de hyppige restriktioner på disponeringen af FN-styrkerne iagttages.
Han har endvidere som andre FN-chefer ikke haft indflydelse på træningen eller udvælgelsen af de forskellige styrker, som FN gav ham kommandoen over.
Generalløjtnant Ondeiki forekommer derfor at være en syndebuk, som bortleder opmærksomheden fra de virkelig ansvarlige: de krigsførende parter og FNs Sikkerhedsråd.
Førstnævnte for at have iværksat kampene og den manglende overholdelse af krigens love. Og FN’s Sikkerhedsråd og især de fem permanente medlemmer samt FNs medlemslande generelt for ikke at have givet UNMISS de soldater og kapaciteter, som er nødvendige til opgaven.
Dårlig ledelse og dårlig opgaveløsning i FN fredsbevarende styrker bør få følger, både fra FN´s side og ved de nationer, som har udsendt de soldater, som ikke har løst deres opgaver!
Men udpegningen af de forkerte syndebukke vil endnu en gang understrege á lá Pinefore, at det er bedre at bevæge sig rundt på de bonede gulve i hovedstæderne og i New York tæt på håndvasken end at være i felten, hvor virkeligheden sjældent stemmer overens med manualer og fine principper.
Skrantende fredsprocesser
FN har 16 igangværende fredsbevarende missioner med over 120.000 uniformede udsendte fra en bred vifte af lande. Hovedparten leverer en god indsats og redder både menneskeliv og fredsprocesser, hvilket vi sjældent hører om.
Desværre er der også en del lande, som ikke formår at bidrage med soldater og enheder med den nødvendige kvalitet og indstilling.
Resultatet er desværre skrantende fredsprocesser, drab og overgreb på civile – og dermed også mange flygtninge og internt fordrevne.
De vestlige og ressourcestærke lande, Danmark inklusiv, har ikke mange udsendte med FNs fredsbevarende styrker. Skiftende regeringer og forligskredse har andre prioriteter, og hvad det danske forsvar angår, så er det reduceret voldsomt i omfang og kapaciteter. Bukserne rækker ikke til mere.
Vejen frem er IKKE behændigt at udpege en syndebuk.
Efter min opfattelse, så er der brug for en langt bredere og dyberegående indsats. Specielt bør FN og de vestlige lande i langt større omfang støtte med træning, materiel og logistik, så de nuværende styrker fra 3. Verdenslande bliver bedre til at varetage deres opgaver.
Med de nuværende styrker bør Sikkerhedsrådets mandater og opgaver til de nuværende FN-missioner endvidere være mere realistiske og opnåelige.
Endelig bør der gives meget mere prioritet og ressourcer til at understøtte FNs civile, diplomatiske missioner og indsatser, så behovet for militære svar reduceres.