DEN DANSKE NØDHJÆLPSPULJE
Danish Emergency Relief Fund (DERF) er det engelske navn for Den Danske Nødhjælpspulje, som kan søges af danske civilsamfundsorganisationer. Puljen støtter uddeling af nødhjælp til kriseramte befolkningsgrupper samt stabiliserende indsatser i både akutte og langsomt eskalerende humanitære kriser. DERF administreres af Civilsamfund i Udvikling (CISU) i samarbejde med Red Barnet Danmark og Start Network på vegne af Udenrigsministeriet og er en del af den danske stats overordnede strategi for humanitær bistand. Mere information: www.cisu.dk/derfdk
”Vores plan er at bosætte os her. Der er ikke andre muligheder for os”, konstaterer Keji Scovia.
Hun er 19 år og en af de mange flygtninge der er kommet til Uganda fra Sydsudan. Hun tager imod udenfor sit hjem, en simpel træstruktur dækket med en presenning, som hun deler med to andre unge piger.
Hun forklarer, at de alle har mistet forældre og familie, og at de nu er hinandens nye søstre. Hun har været i Uganda i to måneder siden hun gik de fire dage fra Kajo Keji i Sydsudan.
Keji Scovia viser poser med frø frem, som hun har modtaget fra International Aid Services (IAS) dagen før. Frøene skal i jorden rundt om huset og blive til korn og grøntsager. Hun fortæller, at hun sammen med sine nye søstre har gjort jorden klar til dyrkning:
”Da vi kom her var buskadset så højt”, hun viser med udstrakt, flad hånd, at græsset var over en meter. Keji er nu klar til både at så og høste. Hendes naboer er også i gang med at bosætte sig. Flere steder ses jord med sirlige rækker med bønner, der vokser hurtigt i regntiden.
I 2017 ansøgte og fik IAS en bevilling på lidt over 4,4 mio. kr. gennem Den Danske Nødhjælpspulje (DERF/Danish Emergency Relief Fund). Midlerne bruges til at styrke de sydsudanesiske flygtninge og lokalsamfundet ved lejren Rhino Camp i Omugo, Norduganda.
De hygiejniske forhold forbedres og flygtningene får redskaber så de selv kan bygge huse og køkkenhaver. Der bliver dannet selvhjælpsgrupper så de kan lave små forretninger og selv tjene penge.
IAS har også lavet to vandboringer, så lokale og flygtninge får adgang til rent vand. Nødhjælpsprojektet er et samarbejde mellem IAS Danmark og IAS Uganda.
Modstandskraft og selvtillid
Uganda har en unik flygtningelovgivning, der bl.a. giver flygtningene mulighed for at bosætte sig, dyrke jorden, etablere forretning og komme i arbejde.
I løbet af 2017 tredobledes antallet af sydsudanesiske flygtninge i Uganda, og har nu for længst passeret en million.
For at det skal kunne lade sig gøre at huse så mange flygtninge og få fællesskabet med de lokale til at fungere, skal der hjælp til. Her spiller IAS og bevillingen fra DERF en vigtig rolle for at styrke lokalsamfundet og de nytilkomne i Omugo ved distriktsbyen Arua.
Løsningerne skal være bæredygtige og langsigtede. Juliet Namukasa, som leder IAS’ arbejde i Uganda, forklarer:
”Da vi startede vores intervention her i Arua, trak vi på erfaringer fra vores arbejde i Pader (red., område i det nordøstlige Uganda). Her arbejdede vi med internt fordrevne, hvor vi lærte at årene med fordrivelse og afhængigheden af hjælp, skabte en kæmpe udfordring for disse mennesker, når de skulle tilbage til deres oprindelige arbejde og hverdag”.
Det er derfor afgørende at skabe selvtillid og modstandskraft blandt flygtningene fra starten, hvis man vil undgå en afhængighedskultur i de sårbare samfund, forklarer Juliet Namukasa og fortsætter:
”Der er så mange humanitære katastrofer på verdensplan, og den nødhjælp der uddeles, er ikke nok. Derfor siger flygtningene også, at hvis de kan tjene bare lidt, så er de i stand til at supplere det, de modtager. Vi ved fra UNHCR (red. FN’s flygtningeagentur), at flygtningene typisk ikke bliver her i mindre end 10 år. Derfor kan vi ikke bruge kortsigtede løsninger”.
IAS opfordrer flygtningene til at tage imod den jordlod, de tildeles, og selv grave latriner, bygge hus og dyrke jorden. Det er med til at styrke og gøre arbejdet bæredygtigt hvis folk er en aktiv del af det. James Mugisha leder IAS’ arbejde i distriktsbyen Arua, tæt på Rhino Camp. Han fortæller hvordan hjælp og selvhjælp hænger sammen:
”Flygtningene modtager madrationer fra FNs Fødevareprogram, mens vi samtidig siger: Her er en køkkenhave. Her er din egen jord, dyrk dine egne grøntsager og lav din egen mad, der kan supplere din kost – dét er modstandskraft”.
Artiklen er et sammendrag af journalist Pernille Bærendtsens reportage om IAS’ flygtningeindsats i Norduganda. I sit journalistiske arbejde har hun fokus på Østafrika, hvor hun har rejst, boet og arbejdet siden 2004. Læs mere på www.duniaduara.dk
Reportagen er skrevet med støtte fra IAS.
FAKTA
UGANDAS FLYGTNINGELOV
Sydsudan gennemgår lige nu verdens største flygtningekrise. Siden borgerkrigen brød ud i 2013, er over to millioner flygtet. Tal fra UNHCR viser, at mere end en million af disse har krydset grænsen til Uganda. Tal fra oktober viser at i 2017 er 641.911 indtil videre flygtet ud af landet og 345.279 af dem er kommet til Uganda. Ugandas Flygtningelov fra 2006 giver flygtninge en unik mulighed for at etablere sig gennem adgang til arbejdsmarkedet og tildeling af jord uden tidsbegrænsning. Flygtningeloven stiller krav om et fordelingsprincip, hvor 30 % af hjælpen målrettes de lokale. Det er en hjælp der – hvis den tænkes langsigtet og bæredygtigt – giver godt tilbage fordi den styrker underudviklede udkantsamfund og deres mulighed for at være vært for flygtninge. Uganda har jorden, men ikke nok resurser og infrastruktur og derfor er hjælp udefra nødvendig.
IAS OG ARBEJDET I UGANDA
IAS Danmark (IAS DK) har siden 2000 arbejdet med udvikling og nødhjælp i primært Østafrika og Afrikas Horn. Fokusområderne er inklusion i skolerne, styrkelse af civilsamfund og nødhjælp. IAS DK er en del af den internationale alliance IAS med landekontorer i flere afrikanske lande, heriblandt Uganda.
I 2017 modtog IAS en DERF-bevilling på 4.403.238 kr. til perioden 1. juli 2017 til 31. marts 2018 i Rhino Camp i West Nile i det nordlige Uganda. Formålet er at forbedre levevilkår for en målgruppe på ca. 20.000 sydsudanesiske flygtninge og det ugandiske værtssamfund. Det sker ved at øge vandforsyningen gennem to vandboringer, forbedre sanitære forhold og hygiejne og etablere køkkenhaver. Der bliver organiseret selvhjælpsgrupper og aktiviteter for unge, der bl.a. skaber øget indkomst og styrker deres deltagelse i fælles beslutningsprocesser. Aktiviteterne har særligt fokus på udsatte grupper så som kvinder, uledsagede unge, børn, handicappede og ældre. Arbejdet er et samarbejde mellem IAS Danmark og IAS Uganda.
